admin

I det sidste årti har Red Lobster før hver ferietid arrangeret sin mest populære kampagne nogensinde: Endless Shrimps. Prisen varierer fra ca. 16,99 til 21,99 dollars (jeg betalte sidstnævnte på Times Square i New York), og ifølge Mental Floss skal man spise tre pund rejer (ca. 100 stykker) for at få pengene tilbage for sin investering. Alene den kendsgerning lød som en udfordring – en udfordring, som jeg gerne tog imod.

Men før jeg dykker ned i min rejse med at spise rejer i over otte timer, er jeg nødt til at gøre en tilståelse: Før i går havde jeg aldrig været på Red Lobster. Aldrig havde jeg brudt ind i de ikoniske Cheddar Bay-kiks eller dyppet popcornrejer (deres opfindelse!) i remoulade. Så i modsætning til mit maraton i Olive Garden var jeg ikke helt sikker på, hvad jeg kunne forvente af denne test af det grænseløse.

Alligevel sad jeg her på kontoret en torsdag morgen og forsøgte at forberede mig mentalt på denne udfordring. Jeg mener, hvor mange skaldyr svarer en hel arbejdsdag egentlig til?

Alt imens skubber mine kolleger mig nærmest ud af døren – de sender mig begejstrede gifs, motiverende beskeder som “held og lykke med at få din Bubba Gump på i dag!” og endda en video af en reje på et løbebånd, der er sporet til Eye of the TigerEye of the Tiger. (Ja, det findes. Og ja, mine venner kender tilsyneladende alle internettets mørke hjørner).

Så jeg power-walkede mig derhen med lige så meget selvtillid som Beyoncé, som åbenbart også kan lide Red Lobster en hel masse.

Begyndelsen

Red Lobster’s tilbud kræver, at man skal spise ind. Den første omgang, du bestiller, kommer med to forskellige typer rejer plus en side. Så får du også en side salat – enten Caesar eller garden style – og selvfølgelig de vildt populære kiks.

Klokken 11.42 sidder jeg i en bås ved en forretning (jeg skal arbejde, arbejde, arbejde, arbejde) og sender en besked til resten af Delish-holdet: “Hej, gutter, jeg er her og klar til at rocke (rejer).” Lol, undskyld, jeg var nødt til det. Så laver videoredaktør Philip en “Rock Lobster”-joke , og selv om jeg måske er alene ved mit bord, indser jeg, at jeg ikke er så alene om mine sjove måder.

Jeg har allerede fået min ferskenlimonade, men min tjener, Johnathan, er meget ivrig efter at få gang i den. Han bliver ved med at komme over og spørge, hvad han kan give mig som det næste. Jeg har ikke engang fået placeret Facebook Live-videoen endnu. Presset!

https://www.facebook.com/delish/videos/10154737924277437/

Første runde

Omkring kl. 12.34 ankommer min cæsarsalat og kiks. Mindre end 10 minutter senere er hovedretten her. Det er koreanske grillede og kokosstegt rejer (som jeg bestilte fra Endless Shrimp Secret Menu) med en side af asparges.

På min første bid er kokosrejerne en bombe. Den er lidt sød og lige knasende nok. Og “piña colada” dippingsaucen er helt vildt god, jeg sværger.

Den er 12:56, og jeg løj. Kokosnødden er ved at blive for meget. Jeg undgår de små bidder og spiser i stedet de klistrede og krydrede rejer med barbecuesauceovertræk.

Jeg begynder dybt at frygte, at jeg startede for stærkt ved at vælge koreansk BBQ først. Håber virkelig, at de andre er lige så gode, for ellers ER JEG DØMT. (Eller måske er jeg det uanset hvad.)

Oh gud, min tjener Johnathan er virkelig vild med det her. Klokken er kun 13:06, og han har allerede overtalt mig til at bestille endnu en omgang. “Jeg skal nok få den hvidløgsgrillede ud til dig så hurtigt som muligt,” siger han. Nej, tag dig god tid. Vær sød.

Rejer tæller: 17

Den anden runde

Men klokken 1:18 er han allerede tilbage som en ond ånd eller noget. Lige så lusket var hans kommentar: “Lidt mere kulinarisk intimidering til dig.” Åh, Johnathan, du ELSKER det her, gør du ikke? I det mindste er der kun seks rejer på spyd i hvidløgsmarinade. Jeg har den her.

Antal rejer: 23

Tredje runde

Det her er en leg. Jeg har allerede bestilt og modtaget mine scampi-rejer, og klokken er kun 13.38. De er kogt og serveres i en sauce med urtesmør og hvidløg – alt sammen i en lille blå båd. Hvor sødt.

Jeg skal nok knuse dem. Men vent, wow, det er en masse smør. For meget smør. Og de er ret intetsigende og lidt svampede. Jeg kan ikke lide det her. Sikke en skuffelse. Tid til at smide dem tilbage og tage en bedre beslutning til den næste tallerken.

Rejer: 28

Fjerde runde

Helt efter planen (omkring kl. 14.00) spørger Johnathan, hvad min næste kandidat vil være.

Sighhhhhhhh. Jeg kan ikke engang koncentrere mig om det arbejde, jeg skal lave lige nu. Og jeg er begyndt at få hovedpine. Hvad er det med restaurantkæder, der giver mig hovedpine?

Jeg siger til ham, at jeg gerne vil prøve parmesanpeberkornene. De kommer på en eller anden måde ikke fem minutter senere.

Okay, hvad? Der stod ikke på menuen, at de skulle være stegte. Jeg har lyst til at kaste op. Den ostede lugt. Den tunge panering. Hvorforyyyyyy?! “Parmesanpeberkorn” betyder for mig ostesauce. Og jeg er bestemt ikke alene.

Det kan jeg dog ikke gøre noget ved. Jesus tager rattet.

Nu er klokken 14.18. Jeg ved ikke hvorfor, men Johnathan besluttede sig for at fortælle mig, at der er en fyr, der kommer hvert år for at spise 25 både med scampi-rejer. ER HAN GAGT?! Det er skræmmende.

Relateret: Hvorfor skal servere dræbe min vibe? Jeg kommer aldrig til at nå til runde 25.

Rejer tæller: 38

Femte runde

Da klokken er 2:21, og, øh, jeg udskyder totalt denne runde… for pokker. Jeg lader 15 minutter gå før jeg tjekker klokken igen og ønsker at denne remixede top 40 playliste bare ville ende af sig selv.

Det er først kl. 15.14, at jeg bestiller og derefter står over for min femte omgang. I det mindste er det mere koreansk grillmad, som er langt den bedste mulighed.

Johnathan er tilbage klokken 15.26. “Du er klar til mere,” siger han. Ugh. Men er jeg det? (Jeg har stadig to rejer på dette spyd, og han vil have flere med over.)

Jeg begynder at google, hvad der sker, hvis man spiser for mange rejer. Det er en reel frygt.

Jeg køber mig lidt tid ved at sige, at jeg skal på toilettet først. Jeg skal virkelig tisse, men har også brug for et sekund til rent faktisk at trække vejret mellem bidderne.

Rejer tæller: 43

Sjette runde

Det er 15:40, og min nye modstander er her. Den er faktisk rigtig lækker. Den mur, jeg ramte tidligere, kan betragte sig selv som nedbrudt.

Om 15:53 er jeg stadig langsomt i gang med at spise denne tallerken med grillede hvidløgsrejer og arbejder samtidig på nyhedshistorier til Delish.

“Sig til, når du er klar til sjette runde,” kan jeg høre Johnathan sige, da han går forbi mit bord. DET VAR SEKS. LAD VÆRE MED AT FORNÆRME MIG.

Rejer tæller: 48

Runde syv

Okay, klokken er 16.30, og jeg venter på, at Johnathan kommer tilbage, for jeg er klar til at tage fat på tallerken syv (ikke seks). Om kun fire minutter er han tilbage for at komme ind og tage min bestilling.

Tre minutter senere er rejerne her. Hvad? Hvordan? Hvorfor kommer de altid så hurtigt? Johnathan smiler bare et selvtilfreds grin.

Okay, nu har jeg et problem med mine kollegaer. Klokken er allerede 17:06, og ikke en eneste af dem er kommet for at besøge mig. Det er dem, der har sat mig til det her, men de er åbenbart allerede kommet sig over det. Det må være rart. Jeg ville ønske, at jeg også kunne være det.

Jeg er faktisk begyndt at blive træt. Det må være fra alt det arbejde, min krop har måttet yde ved konstant at fordøje alle disse rejer. Jeg er også ved at kede mig og blive ensom. SOS.

Klokken 17.17 begynder en baby at skrige og græde som et tegn fra himmelen. Jeg forstår dig, brormand.

Rejer tæller: 53

A ottende runde

Så jeg ser mig omkring, bemærker jeg, at spisestuen er helt fyldt. Der er ikke et eneste ledigt bord. Det er åbenbart til aftensmad, at der er gang i den her restaurant. Efter endnu et par minutter samler jeg kræfter til at bede om nummer otte.

Det er flere – ja, du gættede det – koreanske grillrejer. Jeg er så tæt på min tiende tallerken, at jeg næsten kan smage sejren. Jeg er ærligt talt ved at blive pumpet op. Jeg kan klare så meget mere. Jeg skal nok klare denne udfordring.

Tallet af rejer: 58

Niende runde

Okay, så sjov ting. Før jeg ved af det, er klokken 18:36, og jeg tror, jeg er gået i sort. Min tallerken er tom. Ingen noter, kun et billede.

Et andet sæt grillede rejer bider i støvet. Muhahaha.

Tallet af rejer: 63

Tiende runde

DET ER HER. DEN STORE ET-NUL. Og det er selvfølgelig på koreansk grillstil. “Du har fået en ny afhængighed nu,” siger Johnathan. Ja, tak fordi du påpegede det. Lad os dog håbe, at det ikke er tilfældet.

Tidende kl. 19.03 spørger jeg mig selv: Hvorfor vil jeg have mine bordnaboers hele bagte, fyldte hummer lige nu? Hvad er der galt med mig?!

To minutter senere giver jeg efter for impulsen og forkæler mig selv med en “Lobsterita”. Heldigvis er Red Lobster bare dårlige til at navngive ting, og det er slet ikke, hvad det lyder som.

Der er hverken rejer, hummer eller cocktailsauce involveret. Det er bare den mest kæmpestore margarita, jeg nogensinde har set. Og du kan få i forskellige smagsvarianter: lime, jordbær, hindbær, fersken og mango (jeg valgte mango fordi #treatyoself.) Desuden kan jeg efter 10 runder af rejer – med en ellevte på vej – sagtens rationalisere denne beslutning.

JEG HAR FORTJENT DETTE.

Rejer tæller: 68

Ellevte runde

Med 19:36 kan jeg mærke, at der er en mavepine på vej. Og det er surt, for den næste ret er kommet, men jeg kan ikke engang se på den. HVORFOR VAR JEG SÅ SELVSIKKER? Hvordan kunne jeg være så tåbelig?

Ja, tallerken 11 giver mig kvalme. Den glitrende klistrede sauce håner mig. Spotter mig.

Jeg har diskuteret i et stykke tid, men jeg tror, jeg er nødt til at smide håndklædet i ringen for altid. Jeg kan bare ikke risikere at kaste op. Det er ikke det værd.

Nu er klokken 19.53, og jeg er stadig ikke sikker på, om jeg er vinderen eller taberen her. Det finder vi måske aldrig ud af.

Rejer tæller: 68

Sluttanker

Det var lige så udmattende at spise mig ind i en skaldyrskoma som at skovle fem skåle pasta i ansigtet. Jeg er heldig, at jeg overlevede, ikke besvimede og undgik at kaste op, da jeg kom hjem.

Hvis der efter at have læst dette stadig er nogen, der har lyst til at følge i mine fodspor, så er der mere magt til jer. Men hvis vi har lært noget, så er det, at restaurantkæder ikke laver sjov, når de siger “uendelig” eller “neverending”. De mener det alvorligt, og det ville være bedre for dig at lade være med at tage røven på dem.

Og til min egen forbløffelse gravede jeg senere på aftenen, efter at have binge-watchet Luke Cage, i de fem koreanske grillrejer, som jeg tog med hjem (tidligere kendt som runde 11, som jeg skammeligt nok ikke kunne spise ved bordet). Selv om de var en midnatssnack, og jeg bestemt ikke skulle have spist dem efter de 68 andre, er jeg faktisk ret stolt over at have smidt dem væk – alt sammen på én aften.

Guess I’m a winner after all.

Endeligt antal rejer: 73

Følg Delish på Instagram.

Dette indhold er oprettet og vedligeholdt af en tredjepart og importeret til denne side for at hjælpe brugerne med at angive deres e-mailadresse. Du kan muligvis finde flere oplysninger om dette og lignende indhold på piano.io

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg