RatingsEdit
Afsnittet blev set af 13,61 millioner seere ved den første direkte udsendelse på HBO, hvilket gjorde det til det mest sete afsnit i serien og overgik det foregående afsnit “The Bells”, samt den mest sete HBO-teleudsendelse nogensinde, idet den overgik de 13,4 millioner seere af The Sopranos-afsnittet “For All Debts Public and Private”. Yderligere 5,7 millioner seere så med på streamingplatforme, i alt 19,3 millioner seere.
I Storbritannien blev afsnittet set af 5,12 millioner på Sky Atlantic ifølge British Audience Research Board.
Kritisk responsRediger
På anmeldelsesaggregatoren Rotten Tomatoes har afsnittet en godkendelsesrating på 48 % baseret på 134 anmeldelser, med en gennemsnitlig rating på 6,32 ud af 10. Hjemmesidens kritiske konsensus lyder således: “Om ikke andet er ‘The Iron Throne’ en bittersød – om end desværre kedelig – seriefinale, der sikrer, at Game of Thrones-fans vil dvæle ved deres yndlingsfigurers skæbne i et stykke tid. Vil de nogensinde blive tilfredse med seriens konklusioner? Spørg os igen om 10 år.” Pr. 9. august 2019 er det det lavest bedømte afsnit af serien på hjemmesiden.
James Poniewozik fra New York Times mente, at historien ikke forklarede tilstrækkeligt, hvorfor Daenerys brændte King’s Landing, og hvordan hun nåede frem til sit endelige karakterpunkt, og udtalte, at “en kvinde, misbrugt og handlet som løsøre, bliver så fanget i sin iver efter at gøre det gode, at hun ser alt andet end blind tilbedelse som ondskab” var en solid idé, men at seerne ikke blev ført “ind i hendes perspektiv for at få denne ændring til at virke reel og uundgåelig”. Poniewozik sagde, at “små karaktermomenter” som Tyrion, der retter stole op, Arya, der sejler mod vest, og Jon, der slutter sig til Wildlings igen, “gav følelsesmæssig mening”. Hank Stuever fra The Washington Post, der så med sænkede forventninger, sagde, at serien “sejlede (og travede) afsted mod en nobel og måske antiklimaksagtig slutning … Det var alt det, ingen ønskede, men det var stadig noget af en ting: tilstrækkeligt retfærdig, narrativt symmetrisk og tilstrækkeligt gribende. Den gik langt på svulmende billeder og noget kort på dialog.” Laura Prudom fra IGN skrev, at finalen var “ikke en katastrofe”, men også “ikke helt den forårsdrøm, som vi måske havde håbet på”, og “kæmpede for at løse mange af seriens tilbageværende plottråde i en tilfredsstillende og sammenhængende konklusion, og endnu en gang blev offer for sæsonens unødvendigt afkortede rækkefølge af episoder.”
Kritikere havde problemer med afsnittets tempo og de sidste afsløringer. Spencer Kornhaber fra The Atlantic skrev, at finalen var “tonalt mærkelig, logisk anstrengt og følelsesmæssigt tynd” og et “drama forvandlet til en sitcom”. Lenika Cruz, der også skrev for The Atlantic, skrev, at afsnittet havde “pacingproblemer, forhastet karakterudvikling, tonal dissonans, mangel på opmærksomhed på detaljer, uforklarlige omvendinger og svag dialog”. Kelly Lawler fra USA Today skrev: “Tragedie og uretfærdighed var lige så indgroet i seriens identitet som drager og slag”, men finalen var “uigenkendelig”. Den var uskarp, den var klichéfyldt. Hver eneste karakter, der blev efterladt, fik en sødmefuld coda … Den svingede ikke elegant ind i en anden bane, den styrtede ud over en klippe.” Inkoo Kang fra Slate skrev, at “Vi ved, at regeringsførelse er kompliceret, og seriens skildring af disse komplikationer er en af grundene til, at den oprindeligt føltes så forfriskende relaterbar – men finalens argument om, at ansvarsforflygtigelse er det bedste, vi kan håbe på hos en leder – føles dovent og falsk.”
Omvendt konkluderede TV Guides konsensus, at Game of Thrones-finalen “sluttede stærkt” og placerede den som nr. 33 på listen over alle 73 episoder. Richard Roeper, der skrev for Chicago Sun-Times, skrev, at “alt i alt var finalen en solid og stort set tilfredsstillende afslutning på en af de mest spændende og medrivende tv-serier nogensinde” og var “melankolsk, bittersød, fyldt med twists og til tider overraskende humoristisk”. Hugh Montgomery fra BBC vurderede også afsnittet til 4/5 og skrev, at finalen stort set tilfredsstiller “på de betingelser, som skaberne har opstillet” i det “ødelæggende” næstsidste afsnit. At Bran blev konge var “tro mod seriens sans for realpolitik” som en “tilfældigt lykkelig slutning”, mens serien “giver en effektiv, om end skuffende ukontroversiel, slutning” for Jon, Arya og Sansa. Karl Quinn fra The Age skrev, at showet “måske har løst sig selv” for hurtigt i dramatisk henseende, men Brans opstigning “gav perfekt mening” tematisk set i henhold til showets “antikrigs- og anti-despot-temaer … Efter al blodsudgydelsen, slagteriet og afbrændingen sluttede Game of Thrones ikke med et brag, men med en kugle.” Lucy Mangan fra The Guardian gav en 4/5-bedømmelse og erklærede, at “finalen leverede lige akkurat op til forventningerne. Den var tro mod seriens overordnede emne – krig og krigens medlidenhed – og efter at have gjort en masse ondt ved flere hovedpersoner i sidste uge, gjorde den det rigtige ved dem, der blev tilbage.”
Priser og nomineringerRediger
| År | Præmie | Kategori | Nomineret(e) | Resultat | Ref(s) |
|---|---|---|---|---|---|
| 2019 | Primetime Emmy Awards | Outstanding Directing for a Drama Series | David Benioff and D. B. Weiss | Nomineret | |
| Outstanding Lead Actor in a Drama Series | Kit Harington | Nomineret | |||
| Outstanding Supporting Actor in a Drama Series | Peter Dinklage | Vundet | |||
| Outstanding Writing for a Drama Series | David Benioff and D. B. Weiss | Nomineret | |||
| Primetime Creative Arts Emmy Awards | Outstanding Cinematography for a Single-Camera Series (One Hour) | Jonathan Freeman | Nomineret | ||
| Outstanding Single-Camera Picture Editing for a Drama Series | Katie Weiland | Nomineret |
