Kørsel og rygpleje

Der foretages hver dag næsten 90 % af alle rejser og 92 % af alle tilbagelagte kilometer i biler eller landtransport (busser, lastbiler). For næsten 180 millioner af os er bilkørsel det primære transportmiddel, når vi kører til og fra arbejde, til forretningen og til fornøjelse. I gennemsnit kører mænd 44 miles og kvinder 34 miles hver dag. Vi amerikanere elsker vores biler. For nogle amerikanere er det også deres job at køre et motoriseret vejkøretøj: lastbilchauffører, buschauffører, ambulance- og brandbiler, politi, taxaer osv.

Det moderne bil- og lastbilsdesign er kommet langt i deres udformning i løbet af de sidste 20 år, med bedre styling, bedre funktioner, bedre brændstofeffektivitet og bedre komfort. Men er der noget, der tyder på, at kørsel og udformningen af moderne bil-, bus- eller lastbilsæder kan spille en rolle i forbindelse med nogle af de rygskader, der plager amerikanerne hvert år?

Hvorfor er kørsel anderledes end almindeligt siddende?

Hvis din bil ikke bevæger sig, er det sandsynligvis ikke meget anderledes at sidde i et førersæde end at sidde i en polstret stol, men så snart køretøjet begynder at bevæge sig, ændrer tingene sig. I modsætning til almindeligt siddende er kroppen, mens et køretøj er i bevægelse, udsat for forskellige kræfter: for accelerationer og decelerationer, for laterale svingninger fra side til side og for helkropsvibrationer op og nedad. Under kørsel bruges fødderne også aktivt, højre fod på speederen, venstre fod på bremsen og i en bil med gearstangskifte også på koblingen. Når fødderne er aktive, kan de ikke bruges til at støtte og stabilisere underkroppen, som det normalt sker, når de er placeret på gulvet under normalt siddende på en stol. Der er tegn på, at kombinationen af disse faktorer kombineret med selve bilsædets udformning kan øge risikoen for rygproblemer hos nogle mennesker.

Er bilkørsel forbundet med rygproblemer?

Laboratorieforskning har undersøgt virkningerne af helkropsvibrationer, når en person sidder i et bilsæde. Lænderyggen har en naturlig resonansfrekvens på 4-5 Hz , og resultaterne viser, at denne naturlige frekvens kan blive ophidset ved laboratoriesimuleret bilkørsel, og dette kan føre til høje rygbelastninger i lænderyggen, hvilket igen kan resultere i større postural ubehag og en øget risiko for lændesmerter og skader.

En række forskningsundersøgelser har undersøgt mulige sammenhænge mellem bilkørsel og rygproblemer, og generelt har disse undersøgelser fundet signifikante resultater.

En sammenligning af bilister i USA og i Sverige viste, at i hvert land rapporterede 50 % af de adspurgte om lændesmerter. En analyse af de mulige årsager hertil viste, at langvarig vibrationseksponering i forbindelse med kørsel var blandt de højeste risikofaktorer for nakke-, ryg- og lændesmerter. En anden nyere svensk undersøgelse af over 1 000 sælgere viste en betydelig øget risiko for nakke- og lænderygsmerter blandt dem, der kørte lange ture og tilbragte lang tid hver dag i deres bil.

Køn synes at spille en væsentlig rolle for sandsynligheden for at udvikle kørselsrelaterede rygproblemer. En undersøgelse af over 7000 parisere viste, at selv om forekomsten og sværhedsgraden af lændesmerter var højere hos kvinder, var bilkørsel kun forbundet med rygproblemer hos mænd. Betydningen af kørsel som risikofaktor steg med køretiden og var især signifikant for mænd, der kørte 4 timer eller mere hver dag.

En undersøgelse af over 1400 chauffører i bytrafik viste, at vanskeligheder med evnen til at indstille førersædet korrekt har en betydelig indvirkning på forekomsten af lænderygproblemer.

Det ser dog ud til, at kørsel ikke altid behøver at øge risikoen for rygproblemer. En undersøgelse af over 100 medlemmer af Royal Canadian Mounted Police viste ingen statistisk signifikante sammenhænge mellem kørsel i patruljevogn og sandsynligheden for at opleve rygsmerter, hvilket var sammenligneligt for chauffører og andre politifolk.

Er der et ideelt design af autostole?

Baseret på en detaljeret analyse af oplysninger fra peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter og tekster, biltekniske rapporter og National Library of Medicine er der blevet udviklet en række krav til det optimale design af autostole. Ideelt set bør den optimale autostol have følgende egenskaber:

1. Regulerbar hældning af sædets ryglæn (100 grader fra vandret er optimalt)
2. Sædets bunddybde kan ændres (fra sædets ryglæn til forkanten)
3. Regulerbar sædehøjde
4. Regulerbar hældning af sædets bund
5. Sædets bund pude med fast (tæt) skum
6. Justerbar lændestøtte (horisontalt og vertikalt justerbar)
7. Pulserende lændestøtte i dybden for at reducere den statiske belastning
8. Bilateral justerbare armlæn
9. Justerbar hældning af sæderyggen (100-grader fra vandret er optimal
10. Justerbar nakkestøtte med lordosepude
11. Sædechokdæmpere til at dæmpe frekvenser mellem 1- 20 Hz
12. Linær front-bagudvendt sædeudslag for at give førere af forskellig størrelse mulighed for at nå pedalerne
13. Sædet er dæmpet i ryggen for at reducere torsoens tilbageslag ved påkørsel bagfra

Hvad du skal kigge efter i et godt design af et autostol, når du køber din næste bil.

Det er sandsynligt, at de fleste biler på markedet i dag ikke vil have alle de ovenfor nævnte funktioner, som er ønskelige i den optimale autostol, men nogle vil have flere end andre, så vælg med omtanke. Vær især opmærksom på følgende 5 retningslinjer, der skal hjælpe dig med at beskytte din ryg, når du kører bil.

1) Autostolens komfort – når du sidder i autostolen, og du har justeret denne så den passer bedst muligt til din krop, føles den behagelig. Hvis ikke, vil autostolen sandsynligvis give dig problemer med ubehag i ryggen, hvis du kører i længere tid. Hoppe op og ned i sædet for at se, hvordan det tilpasser sig vibrationer. Tag bilen på en prøvetur.

2) Justeringer af autostolen – kan du justere alle de funktioner i autostolen, som du ønsker at justere? Du bør som minimum kunne justere:

• Sædeafstanden, så den passer til forskellige benlængder
• Sædehøjden, så den passer til forskellige benlængder
• Ryglænets vinkel, så du kan sidde i enten en oprejst eller mere tilbagelænet stilling

Så bør du kigge efter andre nyttige justeringer:

• Sædehældning for at vinkle forsiden af sædet op eller ned, så det ikke trykker mod bagsiden af dine knæ
• Lummepudeunderstøttelse for den nederste del af ryggen. Kig efter et bilsæde, der giver dig god støtte til lænden, som kan justeres i dybden (ofte har sædet en oppustelig pude) og helst også i højden
• Hovedstøtte til støtte for nakken
• Armstøtter, der er brede, polstrede og komfortable og helst højdejusterbare

3) Ændre din kropsholdning – husk at flytte din kropsholdning fra tid til anden. Vent, til kørselsforholdene er passende, så du kan vride dig i sædet for at afhjælpe postural træthed.

4) Hold pauser – kørsel er et trættende arbejde, og for at undgå chaufførtræthed og minimere posturalt ubehag er det godt at tage til ret hyppige hvilepauser, der giver dig mulighed for at rejse dig op og bevæge dig rundt.

5) Sædetilbehør – du kan vælge en række tilbehør til bilsædet, der kan forbedre sædekomforten for dig, lige fra fleecebetræk til at blødgøre sædet til perlerygstøtter, der giver en form for rygmassage, mens du kører. Vælg det, du finder, der øger din kørekomfort.