Kalorimeter, apparat til måling af den varme, der udvikles under en mekanisk, elektrisk eller kemisk reaktion, og til beregning af materialers varmekapacitet.
Kalorimetre er blevet konstrueret i stor variation. En type, der er meget udbredt, kaldet bombe-kalorimeter, består grundlæggende af et rum, hvori reaktionen finder sted, og som er omgivet af en væske, f.eks. vand, der optager varmen fra reaktionen og dermed stiger i temperatur. Måling af denne temperaturstigning og kendskab til beholderens og væskens vægt og varmeegenskaber gør det muligt at beregne den samlede producerede varmemængde.
Den typiske udformning af et bombekalorimeter er vist i figuren. Det materiale, der skal analyseres, anbringes i et reaktionsbeholder af stål, kaldet en bombe. Stålbomben er anbragt i en spand fyldt med vand, som holdes på en konstant temperatur i forhold til hele kalorimeteret ved hjælp af et varmelegeme og en omrører. Vandets temperatur overvåges ved hjælp af et termometer med forstørrelsesglas, som gør det muligt at foretage nøjagtige aflæsninger. Varmetabet minimeres ved at anbringe et luftrum mellem spanden og en udvendig isolerende kappe. Slidser i toppen af stålbomben giver mulighed for at lade tændkabler og en iltforsyning komme ind i beholderen, som begge er afgørende for at starte den kemiske reaktion. Når en elektrisk strøm passerer gennem tændingsspolen, opstår der en forbrændingsreaktion. Den varme, der frigives fra prøven, absorberes i høj grad af vandet, hvilket resulterer i en temperaturstigning. Bombecalorimetre er blevet udviklet i en sådan grad, at forbrændingsvarme af organiske materialer kan måles med resultater, der er reproducerbare inden for 0,01 procent.
Encyclopædia Britannica, Inc.
