Videnskabelig klassifikation
Fælles navn Kanin fra den gamle verden, tamkanin, kanin Kongeriget Animalia Fylum Chordata Klasse Mammalia Orden Lagomorpha Familie Leporidae Slægten Art Oryctolagus (gravende hare) cuniculus (kanin, eller underjordisk passage)
Fast Facts
Beskrivelse Pelsen er generelt grålig, med sort og brun (og nogle gange rød) drysset over det hele; undersiden af kroppen er lysegrå; undersiden af halen er hvid; mindre ører og kortere, mindre kraftige ben end deres slægtninge, harerne. Størrelse 38 til 50 cm lang Vægt 1,5 til 2,5 kg (3,3 til 5,5 lbs.)) Kost Urteæder, der spiser en varieret kost bestående af græs, blade, knopper, træbark og rødder Rugetid 30 dage, 5 til 6 unger (killinger) Kønsmodenhed 8 måneder Levetid Ca. 9 år Udbredelsesområde På alle kontinenter undtagen Asien og Antarktis Levested Tørre områder nær havniveau med blød, sandet jord, der gør det let at grave sig ned; marker til dækning, men også skove; dyrkede marker var engang velegnede, men det er ikke længere tilfældet, fordi pløjning ødelægger kaninhullerne. Population Global: Ukendt Status IUCN: Ikke opført
CITES: Ikke opført
USFWS: Ikke opført
USFWS: Ikke opført
Sjove fakta
- Den største forskel mellem en kanin og en hare er, at harens unger fødes med åbne øjne og pels. Kaninens unger fødes nøgne og med lukkede øjne. Haren er i stand til at forlade reden kort efter fødslen, men kaninerne åbner først øjnene efter 7 til 10 dage.
- Denne ene art er forfader til alle tamkaniner, ca. 80 varianter.
- Huskaninen er en af de mange kaninarter, der er kendt for at genfordøje afføring (koprofagi) for at få ekstra næring fra deres føde.
- Nyfødte kaniner kaldes killinger.
- Disse kaniner lever i grupper, der kaldes kolonier, i store, komplekse hulesystemer. En typisk koloni består af 6 til 10 voksne kaniner. Kolonierne har dominanshierarkier, som er vigtige for hannerne, fordi det bestemmer, hvem der får førstevalg til en mage.
- Denne kanin er generelt nataktiv og tilbringer dagene under jorden og søger føde fra aften til morgen.
- Og selv om kaninerne generelt er meget stille, er de i stand til at udstøde høje skrig, når de bliver skræmt eller såret. De kommunikerer med hinanden gennem duftmarkering og berøring. De dunker også med bagbenene på jorden for at advare om fare.
Økologi og bevarelse
Vildkaniner er populære vildtlevende dyr, især i Europa. Der opdrættes forskellige sorter af kaniner kommercielt til kød, skind og uld samt til handel med kæledyr. De anvendes i stor udstrækning (ca. 0,5 millioner/år) til medicinsk forskning og til afprøvning af kemikalier og forbrugerprodukters sikkerhed.
Den vilde, tamme kanin har haft stor succes de fleste steder, hvor den er blevet indført, og den betragtes som et skadedyr i landbruget i mange områder (især hvor dens naturlige rovdyr er blevet udryddet). Den æder dyrkede afgrøder og konkurrerer med husdyr om foderet. Der bruges årligt millioner af dollars i lande som Australien, New Zealand, Storbritannien og USA på at forsøge at kontrollere, indhegne eller udrydde dem.
Der er rapporteret om en række udryddelser, og mange andre arter er i stærk tilbagegang, selv om indførte rovdyr utvivlsomt også har spillet en rolle.
På den anden side kan kan kaninerne give nogle fordele for nogle indfødte arter. Deres gravearbejde løsner jorden, hvilket er nyttigt for visse plante- og dyrearter, og forladte huler giver færdige skjulesteder for slanger, skildpadder og andre arter. Desuden er de bytte for en lang række kødædere, herunder hunde, kattedyr og rovfugle.
I 1950’erne begyndte myxomatose, en virus, at udrydde kaninbestanden. Da europæiske kaniner først blev udsat for virussen, var virkningen ødelæggende; i nogle områder blev kaninbestanden praktisk talt udryddet. De kaniner, der overlevede, blev gradvist mere modstandsdygtige, men denne immunitet svækkes med tiden i fraværet af viruset.
Bibliografi
Macdonald, David, Ed. The Encyclopedia of Mammals (Encyklopædi om pattedyr). Facts on File Publications, New York, NY. 1984.
Parker, Sybil P., Ed. Grzimek’s Encyclopedia of Mammals (Grzimek’s Encyclopedia of Mammals). McGraw-Hill, Inc, New York, NY. 1990.
Interagency Education Research Initiative, The Homeland Foundation og University of Michigan Museum of Zoology. http://animaldiversity.ummz.umich.edu/accounts/oryctolagus/o._cuniculus$narrative.html
Nowak, Ronald M., Ed. 1997. “Walker’s Mammals of the World Online:Old World Rabbit, or Domestic Rabbit” (On-line), tilgængelig på http://www/press.jhu.edu/books/walkers_mammals_of_the_world/lagomorpha/lagomorpha.leporidae.oryctolagus.html . (29. november 1999)
ThinkQuest Jr. http://www.thinkquest.org/tq-junior/
