Kantaifi

Dele er at tage sig af hinanden!

Kantaifi (udtales Kan-ta-EE-fi) også skrevet kataifi, er et wienerbrød lavet af en særlig form for strimlet phyllodej, der ligner vermicellipasta.

Det bruges til at lave en lækker dessert, der også kaldes Kantaifi, som omslutter et fyld med hakkede mandler, sukker og kanel. Der laves en aromatisk sirup, som hældes ovenpå kantaifi, hvilket gør den blød og søder denne lækre dessert.

Vi er allerede i vores første uge af det nye år og vil gerne helhjertet ønske jer alle et kreativt og produktivt nytår og frem for alt et “sødt” nytår forude!

I de ældre år var dette en af de traditionelle desserter, som blev serveret i forbindelse med julen. Det behøver dog ikke at være jul for at lave denne lækre dessert, og vi elsker at lave den ret ofte.

Mandler er de traditionelle nødder, der bruges i fyldet, men i andre dele af Grækenland, hvor der dyrkes valnødder eller pistacienødder, laver man kantaifi med disse nødder eller en kombination af dem.

Dejen fugtes med smør, før den bages. I mange dele af Grækenland, hvor der blev opdrættet geder og får, brugte man smør af moderfår og/eller gedemælk. I andre dele af landet brugte man komælkssmør eller fedt, eller hvis man ønskede at gøre den vegansk i fasteperioder, lavede man den med olivenolie eller vegetabilsk shortening.

Siruppen kan laves med sukker og vand, duftes med enten krydderier, citrusfrugter eller vanilje eller laves med honning.

Kantaifi-dejen sælges frisk eller frossen. Jeg kan huske, at man for år tilbage kunne købe den frisk fra små værksteder, men nu finder man dem sjældent mere. Der er måske kun en håndfuld tilbage i hele Grækenland, da denne dej nu sælges i alle supermarkeder.

Du kan finde den i afdelingen for frosne produkter sammen med andre produkter lavet med phyllo.

Hvis du køber den frossen, er det bedst at lade kantaifi stå i køleskabet i et par dage for at tø op, men hvis du har travlt, kan du også gøre dette ved at lade den stå uden for køleskabet natten over. Det tager et par timer at tø op, så planlæg det i god tid.

Når den er optøet, ligner den en tyk masse. Trådene skal skilles ved at trække dem fra hinanden med fingrene, indtil de bliver lette og luftige, og ingen tråde sidder fast til hinanden.

Du kan gøre dette, mens du arbejder med dejen, ved at trække en mængde dej og skille den ad, inden du tilsætter fyldet. Derefter lægger du den i din håndflade, lægger fyldet på og trækker siderne ind over fyldet, så fyldet er omsluttet. Derefter ruller du den sammen et par gange, så den får den ønskede tykkelse. Når du er færdig, hvis der er mere kantaifi-dej tilbage, skal du bare trække i den med hånden for at skære den ud.

I løbet af sommeren vil trådene, som alle andre typer phyllo, let tørre ud og smuldre, så det er bedst at holde dem dækket med et fugtigt viskestykke.

Tilbage på Cypern lavede min mor denne dessert hvert år på “Kathara Deftera” (grøn mandag), og da det var den første dag i fastetiden, lavede hun den vegansk. I stedet for smør tilsatte hun spry, en vegetabilsk shortening, som stadig bruges på Cypern. Hun ville ikke bruge olivenolie, da den olivenolie, vi havde dengang på Cypern, var for intens i smagen. Nu, hvor jeg bor i Grækenland, er der mange forskellige slags olivenolie, og når jeg ønsker at gøre den vegansk, bruger jeg en frugtagtig og mild olivenolie, som gør den lækker. En spiseskefuld olivenolie på hvert rullet stykke kantaifi er nok.

I mange år fulgte jeg også denne tradition og lavede kantaifi på Kathara Deftera. Jeg troede, at jeg havde lagt opskriften op i begyndelsen af mine første bloggerår, men jeg blev overrasket over for nylig at opdage, at jeg i løbet af disse ni år med blogging aldrig har lagt denne traditionelle opskrift op før, selv om jeg har tilføjet andre opskrifter lavet med kantaifi!

Hvis du kunne lide denne opskrift og gerne vil prøve flere traditionelle græske desserter, kan du downloade min gratis e-bog ved blot at abonnere på min blog.