Kapitel 2: Hvad er en journalist?

Her vil vi diskutere: hvem journalister er, og hvad de laver, hvorfor folk bliver journalister, og hvilke egenskaber man skal have for at blive en god journalist.

Journalister arbejder på mange områder af livet med at finde og formidle information. I denne håndbog definerer vi dog først og fremmest journalister som mænd og kvinder, der præsenterer disse oplysninger som nyheder for publikum i aviser, magasiner, radio- eller tv-stationer eller på internettet.

Hvad laver journalister?

Inden for disse forskellige medier er der specialiserede opgaver for journalister. I store organisationer kan journalisterne være specialiseret i kun én opgave. I små organisationer skal hver enkelt journalist måske udføre mange forskellige opgaver. Her er nogle af de opgaver, som journalister udfører:

Reportere indsamler oplysninger og præsenterer dem i skriftlig eller mundtlig form i nyhedshistorier, reportager eller dokumentarfilm. Reportere kan være ansat i nyhedsorganisationer, men kan også arbejde freelance og skrive historier for den, der betaler dem.
Almindelige reportere dækker alle slags nyhedshistorier, men nogle journalister specialiserer sig inden for bestemte områder som f.eks. sport, politik eller landbrug.

Underredaktører tager de historier, som journalisterne skriver, og sætter dem i en form, der passer til de særlige behov i deres avis, magasin, bulletin eller webside. Underredaktører indsamler normalt ikke selv oplysninger. Deres opgave er at koncentrere sig om at finde ud af, hvordan historien bedst kan præsenteres for deres publikum. De kaldes ofte for subs. Den person, der har ansvaret for dem, kaldes chief sub-editor, normalt forkortet til chief sub.

Fotojournalister bruger fotografier til at fortælle nyhederne. .i.fotojournalister;De dækker enten begivenheder sammen med en reporter og tager fotografier til at illustrere den skrevne historie, eller de deltager selv i nyhedsbegivenheder og præsenterer både billederne og en historie eller billedtekst.

Redaktøren er normalt den person, der træffer den endelige beslutning om, hvad der kommer med i avisen, magasinet eller nyhedsbulletinerne. Han eller hun er ansvarlig for alt indholdet og alle journalisterne. Redaktører kan have stedfortrædere og assistenter til at hjælpe dem.

Nyhedsredaktøren er den person, der har ansvaret for nyhedsjournalisterne. I små organisationer kan nyhedsredaktøren træffe alle beslutninger om, hvilke historier der skal dækkes, og hvem der skal udføre arbejdet. I større organisationer kan nyhedsredaktøren have en stedfortræder, ofte kaldet stabschef, hvis særlige opgave er at tildele journalisterne de udvalgte historier.

Feature-writers arbejder for aviser og magasiner og skriver længere historier, som normalt giver baggrund for nyhederne. I små organisationer skriver journalisterne selv feature-artikler. Den person, der har ansvaret for features, kaldes normalt for feature-redaktøren. Større radio- eller tv-stationer kan have specialiserede medarbejdere, der producerer aktualitetsprogrammer – det svarer til en feature-artikel i radio og tv. Den person, der er ansvarlig for at producere et bestemt aktualitetsprogram, kaldes normalt producenten, og den person, der er ansvarlig for alle programmerne i den pågældende serie, kaldes den administrerende producent eller EP.

Specialiserede skribenter kan være ansat til at producere personlige kommentarspalter eller anmeldelser af ting som bøger, film, kunst eller forestillinger. De udvælges normalt på grund af deres viden om bestemte emner eller deres evne til at skrive godt. Igen kan små organisationer bruge almindelige journalister til nogle eller alle disse opgaver.

Der er mange andre opgaver, som kan udføres af journalister. Det er en karriere med mange muligheder.

^^tilbage til toppen

Hvorfor blive journalist?

Mennesker bliver journalister af mange forskellige grunde, men bortset fra penge er der fire hovedmotiver:

Lysten til at skrive

Journalister er den største gruppe af mennesker i de fleste udviklingslande, der lever af at skrive. Mange unge mennesker, der ser sig selv som fremtidige romanforfattere, vælger journalistik som en måde at tjene til livets ophold på, samtidig med at de udvikler deres skrivefærdigheder. Selv om det kræver forskellige kvaliteter at skrive til aviser og at skrive til bøger, skal man ikke afholde en kommende journalist fra at ønske at blive en stor forfatter.

Lysten til at blive kendt

De fleste mennesker ønsker, at deres arbejde skal blive anerkendt af andre. Det er med til at give det værdi. Nogle mennesker ønsker også selv at blive anerkendt, så de har status i samfundets øjne. Det er ikke et dårligt motiv at ønske at blive berømt, men det må aldrig blive din hovedårsag til at være journalist. Du bliver ikke en god journalist, hvis du går mere op i at imponere dit publikum end i at tjene deres behov.

Lysten til at påvirke til det gode

Ved bevidstheden om det trykte eller talte ords eller billedes magt, især i landdistrikterne, går nogle mennesker ind i journalistikken for den magt, det vil give dem til at påvirke folk. I mange lande har et stort antal politikere en baggrund som journalister. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om de er journalister, der er gået over til politik, eller om de er naturlige politikere, der har brugt journalistikken som springbræt.

Der er en stærk tro på, at journalister kontrollerer massemedierne, men de bedste journalister anerkender deres rolle som folkets tjenere. De er de kanaler, hvorigennem information flyder, og de er fortolkere af begivenhederne. Denne erkendelse, kombineret med ønsket om at påvirke, kan give gode kampagnejournalister, der ser sig selv som vagthunde for den almindelige mand eller kvinde. De er parate til at forsvare de undertippedes sag og afsløre korruption og embedsmisbrug. Dette er en vigtig rolle i enhver demokratisk proces og bør være lige så værdifuld og velkommen i lande, hvor en ikke-demokratisk regering styrer eller kontrollerer pressen.

Der er forskel på ønsket om at påvirke begivenheder for egen skyld og ønsket om at gøre det for andre mennesker. Du bør aldrig bruge journalistik til egoistiske formål, men du kan bruge den til at forbedre andre menneskers liv – husk på, at de måske ikke altid er enige med dig om, hvad disse forbedringer bør være.

Der er en stærk tradition i de vestlige samfund for, at medierne er den såkaldte “fjerde statsmagt”. Traditionelt var de tre andre stande kirken, aristokratiet og resten af samfundet, men i dag defineres ideen om de fire stande ofte som regeringen, domstolene, præstestyret og medierne, hvor medierne – den “fjerde statsmagt” – fungerer som en balance og en fortaler for almindelige borgere mod mulige misbrug fra de tre andre staters magt og autoritet. Denne idé om, at journalister skal forsvare almindelige menneskers rettigheder, er en almindelig grund til, at unge mennesker vælger faget.

Lysten til viden

Nysgerrighed er en naturlig del af de fleste menneskers karakter og en vigtig ingrediens for enhver journalist. Mange unge mænd og kvinder går ind i faget med et ønske om at vide mere om den verden, der omgiver dem, uden at de behøver at specialisere sig inden for begrænsede fagområder. Mange kritikere beskylder journalister for at være overfladiske, selv om journalistik i virkeligheden i sagens natur tiltrækker folk, der er nysgerrige på alting. De fleste journalister har en tendens til at vide lidt om mange ting, snarere end meget om ét emne.

Viden har mange anvendelsesmuligheder. Den kan simpelthen være med til at gøre dig til en mere fyldig og interessant person. Den kan også give dig magt over folk, især folk, som ikke besidder den pågældende viden. Husk altid på, at magt kan bruges på en positiv måde, til at forbedre folks liv, eller på en egoistisk måde til at fremme dig selv.

^^tilbage til toppen

Hvad kræver det?

De fleste unge mænd og kvinder, der bliver optaget i faget, besidder mindst et af de ovennævnte ønsker fra starten. Men ønskerne alene gør ikke en journalist til en succesfuld journalist. Du skal opdyrke visse særlige kvaliteter og færdigheder.

En interesse for livet

Du skal være interesseret i verden omkring dig. Du skal have lyst til at finde ud af ting og dele dine opdagelser med dine læsere eller lyttere – så du skal have en bred vifte af interesser. Det vil hjælpe, hvis du allerede har en bred vifte af viden at bygge videre på og altid er parat til at lære noget nyt.

Kærlighed til sprog

Du kan ikke blive en virkelig god journalist uden at have en dyb kærlighed til sprog, skrevet eller talt. Du skal forstå ords betydning og flow og have glæde af at bruge dem. Forskellen mellem en almindelig nyhedshistorie og en fantastisk nyhedshistorie er ofte ikke kun de fakta, du medtager, men den måde, du fortæller disse fakta på.

Journalister spiller ofte en vigtig rolle i udviklingen af et lands sprog, især i lande, som ikke har en lang historie med skriftsprog. Det giver dig et særligt ansvar, fordi du måske sætter standarderne for sprogbrug i dit land for fremtidige generationer.

Hvis du elsker sproget, vil du passe på det og beskytte det mod skader. Du vil ikke misbruge grammatikken, du vil altid kontrollere stavemåder, du ikke er sikker på, og du vil benytte enhver lejlighed til at udvikle dit ordforråd.

Nyhedshistorien – journalistikkens grundlæggende byggesten – kræver en enkel og ukompliceret skrivestil. Dette behov for enkelhed kan frustrere nye journalister, selv om det ofte er en større udfordring at skrive enkelt end at være ordrig. Når du først har behersket det grundlæggende format for nyhedshistorier, kan du vove dig ud over dets grænser og begynde at udvikle din egen stil.

Lad dig ikke nedslå af en langsom start. Hvis du vokser med dit sprog, vil du elske det endnu mere.

Et opmærksomt og velordnet sind

Mennesker stoler på journalister med fakta, enten dem de giver eller dem de modtager. Du må ikke være uforsigtig med dem. Alle journalister skal stræbe efter nøjagtighed. Uden det vil du miste tilliden, læserne og i sidste ende dit job.

Den bedste måde at sikre nøjagtighed på er at udvikle et system til at ordne fakta i dit sind. Du bør altid have en notesbog ved hånden til at notere fakta og kommentarer, men din hjerne er det vigtigste redskab. Hold den velordnet.

Du bør også holde den opmærksom. Hold aldrig op med at tænke – og brug din fantasi. Det betyder ikke, at du skal finde på ting: det er aldrig tilladt. Men du bør bruge din fantasi til at opbygge et mentalt billede af det, som folk fortæller dig. Du skal visualisere historien. Hvis du er omhyggelig med at strukturere dette billede og ikke giver slip, før det er klart, vil du have ordnet dine fakta på en sådan måde, at de let kan genfindes, når tiden er inde til at skrive din historie.

Med masser af erfaring og øvelse vil du udvikle en særlig bevidsthed om, hvad der er nyheder. Det kaldes nogle gange nyhedssans og er evnen til at genkende oplysninger, som vil interessere dit publikum, eller som giver ledetråde til andre historier. Det er også evnen til at sortere i en masse fakta og meninger og genkende, hvilke der er vigtigst eller mest interessante for dit publikum.

For eksempel blev en ung journalist sendt ud for at dække en regeringsministers bryllup. Da han vendte tilbage til kontoret, spurgte hans stabschef ham om historien. “Undskyld, chef,” svarede han. “Der er ikke nogen historie – bruden kom aldrig.” Som hans stabschef hurtigt påpegede, er det en nyhedshistorie, når en brud ikke dukker op til et bryllup, at det er en nyhedshistorie. Den unge reporter havde ikke tænkt over den relative betydning af alle fakta i denne hændelse; han havde ingen nyhedssans.

Et mistænksomt sind

Mennesker vil give dig oplysninger af alle mulige grunde, nogle er berettigede, andre ikke. Du skal være i stand til at genkende de tilfælde, hvor folk ikke fortæller sandheden. Nogle gange gør folk det ubevidst, men du vil stadig vildlede dine læsere eller lyttere, hvis du rapporterer dem, uanset deres motiver. Du skal udvikle evnen til at genkende, når du får forkerte oplysninger.

Hvis du har mistanke om, at du får unøjagtige oplysninger eller får fortalt bevidst løgn, skal du ikke lade sagen ligge der. Stil din informant flere spørgsmål, så du enten kan overbevise dig selv om, at oplysningerne er korrekte, eller afsløre oplysningerne for den løgn, de er.

Beslutsomhed

Nogle mennesker kalder det aggressivitet, men vi foretrækker ordet beslutsomhed. Det er evnen til at gå ud, finde en historie og holde fast i den, indtil du er overbevist om, at du har den i sin helhed. Vær som en hund med et ben – giv ikke slip, før du har fået alt kødet af, selv om folk forsøger at trække det ud af munden på dig.

Det betyder, at du ofte er nødt til at stille svære spørgsmål og risikere at forstyrre folk, der ikke ønsker at samarbejde. Det kan være smertefuldt, men i sidste ende vil du vinde deres respekt. Så vær altid høflig, uanset hvor uhøflige folk end måtte være. Reglen er enkel: Vær høflig, men vedholdende.

Mens du er på jagt efter din historie, kan du måske drive den væk ved at være for aggressiv. Nogle gange kan du være nødt til at nærme dig en historie med forsigtighed og snilde, indtil du er sikker på, at du har fat i den. Så kan du begynde at tygge på den.

Friendliness

Du skal være i stand til at komme godt ud af det med alle slags mennesker. Du kan ikke vælge, hvem du vil interviewe, på samme måde som du vælger, hvem du vil have som ven. Du skal være venlig over for alle, selv de mennesker, du ikke kan lide. Man kan naturligvis godt være venlig over for nogen uden at være deres ven. Hvis du er venlig over for alle, vil du også være fair over for alle.

Pålidelighed

Dette er en kvalitet, der beundres i ethvert erhverv, men som især værdsættes i journalistik, hvor både din arbejdsgiver og dit publikum er afhængige af, at du udfører dit arbejde. Hvis du bliver sendt ud på et interview, men ikke dukker op, fornærmer du en række mennesker: den person, der venter på at blive interviewet; din redaktør, der venter på at få interviewet med i sin avis eller sit program; dine læsere, lyttere eller seere, som frarøves nyheder.

Selv hvis du kommer for sent til en aftale, forstyrrer du både din interviewperson og din redaktion og risikerer at blive afvist næste gang, du vil have en historie. I en travl nyhedsorganisation er punktlighed en nødvendighed. Uden den ville der være kaos.

^^^tilbage til toppen

For at opsummere

Der er mange grunde til at blive journalist og mange typer af journalister at blive. Det er en karriere med mange udfordringer og belønninger.
Journalister skal:

Have en interesse for verden omkring dem.
Lave sproget.
Have et opmærksomt og ordnet sind.
Være i stand til at nærme sig folk og stille spørgsmål.
Være høflig, men vedholdende.
Være venlig og pålidelig.

^^^tilbage til toppen

>>gå til næste kapitel

Tweet

For at læse mere om dette emne kan du følge dette link til en artikel på Media Helping Media.