Note:
Ud over thorn, eth og ash blev der brugt yderligere et par håndskrevne bogstaver i oldengelsk, som er ukendte for moderne engelsktalende. Bogstavet 
, kaldet yogh, udtales som moderne engelsk “y” eller “g”, afhængigt af det ord, hvori det findes. Yogh (navnet udtales, så det rimer på det skotske ord “loch”) er antecedent til det moderne engelske “yoke”).
Et bogstav 
, der ligner det moderne engelske “p”, kaldet “wynn” (som stammer fra en rune med samme navn) udtales som det moderne engelske “w”.
Og selv om yogh og wynn findes i gammeldanske manuskripter, erstatter moderne redaktører dem med deres moderne engelske ækvivalenter, mens de lader thorn,eth og ash stå på deres plads. Årsagerne til denne uoverensstemmelse er bundet op på den tidlige historie af angelsaksiske studier og præferencerne hos de redaktører, der lavede de første trykte udgaver . Hvis du beslutter dig for at lære om palæografi, studiet af gamle skrifter, eller arbejder direkte med angelsaksiske manuskripter eller faksimiler, bliver du nødt til at lære at genkende “yogh”, “wynn” og også særlige former af bogstaverne “s”, “r” og “f”. Vi giver en kort vejledning i bilaget om manuskripter. Men de fleste gammeldanske tekster er redigeret således, at de eneste ukendte bogstaver, der er trykt, er thorn, eth og ash (þ, ð æ).
