Definition: Skarphed henviser til, at ressourcerne er begrænsede og begrænsede. Knaphed betyder, at vi er nødt til at beslutte, hvordan og hvad der skal produceres af disse begrænsede ressourcer. Det betyder, at der er en konstant alternativomkostning forbundet med at træffe økonomiske beslutninger. Knaphed er et af de grundlæggende spørgsmål inden for økonomi.
Eksempler på knaphed
- Jord – mangel på frugtbar jord, som befolkningerne kan dyrke fødevarer på. For eksempel er ørkendannelsen i Sahara årsag til, at der bliver færre landbrugsarealer i de afrikanske lande syd for Sahara.
- Vandknaphed – Den globale opvarmning og ændrede vejrforhold har gjort, at nogle dele af verden er blevet mere tørre, og at floderne tørrer ud. Dette har ført til mangel på drikkevand til både mennesker og dyr.
- Mangel på arbejdskraft. I efterkrigstiden oplevede Det Forenede Kongerige mangel på arbejdskraft – utilstrækkelig arbejdskraft til at besætte job, f.eks. som buschauffør. I de senere år har manglen været koncentreret om særlige fagområder som f.eks. sygeplejersker, læger og ingeniører
- Manglende sundhedspleje. I ethvert sundhedssystem er der grænser for udbuddet af læger og hospitalssenge. Dette medfører ventelister til visse operationer.
- Sæsonbestemt mangel på arbejdskraft. Hvis der er en kraftig stigning i efterspørgslen efter en populær julegave, kan det forårsage midlertidig mangel, da efterspørgslen er større end udbuddet, og det tager tid at skaffe den.
- Fast udbud af veje. Mange bycentre oplever overbelastning – der er mangel på vejareal i forhold til antallet af trafikanter. Der er mangel på ledig jord til at bygge nye veje eller jernbaner.
Hvordan løser det frie marked problemet med knaphed?
Hvis vi tager en vare som olie. Reserverne af olie er begrænsede; der er knaphed på råstoffet. Efterhånden som vi opbruger oliereserverne, vil udbuddet af olie begynde at falde.
Diagram over faldet i udbuddet af olie
Hvis der er mangel på et gode, vil udbuddet falde, og det får prisen til at stige. På et frit marked virker denne stigende pris som et signal, og derfor falder efterspørgslen efter godet (bevægelse langs efterspørgselskurven). Den højere pris på varen giver også virksomheder incitamenter til at:
- Søge efter alternative kilder til varen, f.eks. nye forsyninger af olie fra Antarktis.
- Søge efter alternativer til olie, f.eks. biler med solpaneler.
- Hvis vi ikke kunne finde alternativer til olie, ville vi være nødt til at reagere ved at bruge mindre transport. Folk ville skære ned på de transatlantiske flyvninger og foretage færre rejser.
Efterspørgsel over tid
På kort sigt er efterspørgslen uelastisk i forhold til prisen. Folk med benzinbiler er nødt til at blive ved med at købe benzin. Over tid kan folk imidlertid købe elbiler eller cykler, og derfor falder efterspørgslen efter benzin. Efterspørgslen er mere priselastisk over tid.
Der er derfor på et frit marked incitamenter for markedsmekanismerne til at håndtere problemet med knaphed.
Orsager til knaphed
Knaphed kan både skyldes
- Efterspørgselsinduceret knaphed
- Udbudsinduceret knaphed
og en kombination af de to. Se mere på: Årsager til knaphed.
Knaphed og potentiel markedssvigt
Med knaphed er der et potentiale for markedssvigt. F.eks. tænker virksomhederne måske ikke på fremtiden, før det er for sent. Når varen bliver knap, er der derfor måske ikke noget praktisk alternativ, der er udviklet.
Et andet problem med det frie marked er, at da varer rationeres efter pris, kan der være en fare for, at nogle mennesker ikke har råd til at købe visse varer; de har begrænset indkomst. Derfor beskæftiger økonomi sig også med omfordeling af indkomst for at hjælpe alle med at få råd til nødvendigheder.
Et andet potentielt markedssvigt er knaphed på miljøressourcer. Beslutninger, som vi træffer i denne nuværende generation, kan påvirke fremtidige generationers fremtidige tilgængelighed af ressourcer. For eksempel fører produktionen af CO2-emissioner til global opvarmning og stigende vandstand i havene, og derfor vil fremtidige generationer stå over for mindre tilgængelig jord og mangel på drikkevand.
Problemet er, at det frie marked ikke tager højde for denne indvirkning på den fremtidige tilgængelighed af ressourcer. Produktion af CO2 har negative eksternaliteter, som forværrer den fremtidige knaphed.
Tragedie om fællederne
Tragedien om fællederne opstår, når der er overgræsning af en bestemt jord/mark. Det kan forekomme på områder som f.eks. dybhavsfiskeri, som medfører tab af fiskebestande. Igen kan det frie marked muligvis ikke håndtere denne knappe ressource på passende vis.
Videre læsning om Tragedy of the Commons
Kvoter og knaphed
En løsning på at håndtere knaphed er at indføre kvoter for, hvor meget folk kan købe. Et eksempel herpå er det rationeringssystem, der opstod under Anden Verdenskrig. Fordi der var knaphed på mad, havde regeringen strenge grænser for, hvor meget folk kunne få. Det var for at sikre, at selv folk med lave indkomster havde adgang til mad – en grundlæggende nødvendighed.
Et problem ved kvoter er, at det kan føre til et sort marked; for nogle varer er folk villige til at betale høje beløb for at få ekstra mad. Derfor kan det være vanskeligt at overvåge et rationeringssystem. Men det var en nødvendig politik under anden verdenskrig.
Relaterede sider
- Opportunitetsomkostninger
- Produktionsmulighedsgrænser
- Er økonomi irrelevant i mangel af knaphed?
- Håndtering af fødevareknaphed
