Når en komet nærmer sig Solen, opvarmes den og frigiver gas og støv til en midlertidig atmosfære (kaldet komaen) omkring kometens kerne. Det er vekselvirkningen mellem sollysets fotoner og solvinden med denne koma, der frembringer de lange komethaler, som vi normalt forbinder med denne type himmellegemateriale.
Kometer viser typisk 2 hovedhaler. Gashale består af ladede partikler, der fejes med af magnetfelter, der er indlejret i solvinden. Støvhale består, ikke overraskende, af støvpartikler, der frigøres fra kernen af udflydende gasser og skubbes ud i en buet hale af strålingstryk. Af og til opdages der også en tredje hale. Denne neutrale hale består af neutrale natriumatomer, som menes at blive frigivet af støvpartikler i både komaen og støvhalen.
Alle tre haler peger væk fra Solen, hvilket betyder, at de efter perihelium faktisk ‘fører’ kometen i dens bane.
