Kulilteforgiftning

Hvad er kulilteforgiftning?

Kulilteforgiftning er en livstruende nødsituation. Den opstår ved at indånde (inhalere) kulilte (CO) dampe.

Hvad forårsager kulilteforgiftning?

CO er en farveløs, lugtløs og smagløs gas, der dannes ved forbrænding af brændstof. Brændstoffer omfatter træ, benzin, kul, naturgas eller petroleum. Indånding af CO-dampe forhindrer kroppen i at bruge ilten korrekt. Dette kan skade hjernen, hjertet og andre organer. Personer med helbredsproblemer, f.eks. hjerte- og lungesygdomme, er i større risiko for at blive skadet. Spædbørn, børn, gravide kvinder og ældre voksne er også i større risiko.

De fleste CO-eksponeringer sker om vinteren i kolde klimaer. Den meget almindelige kilde til CO-forgiftning er uventilerede rumvarmere i hjemmet. Et uventileret rumvarmelegeme bruger brændbart brændstof og indendørs luft til opvarmningsprocessen. Den udleder de gasser, den producerer, i rummet i stedet for udenfor. Et ukorrekt installeret eller dårligt fungerende varmelegeme kan frigive CO og andre giftige dampe i rummet og opbruge en stor del af ilten i rummet.

Somme rumvarmere bruger petroleum eller naturgas som brændstof. Nyere modeller har iltsensorer, der slukker for varmelegemet, når iltniveauet i rummet falder under et bestemt niveau. Ældre modeller har ikke denne sikkerhedsfunktion. På grund af disse sikkerhedsproblemer forbyder nogle stater uventilerede rumvarmere.

Andre almindelige kilder til CO er:

• Brande
• Dårligt fungerende kogeapparater
• Tobaksrøg
• Tilstoppet skorsten
• Autoudstødning eller køretøjer, der kører i tomgang
• Dårligt fungerende vandvarmer
• Dårligt fungerende olie, træ, gas, eller kulovne
• Dårligt fungerende gas-tørretumbler
• Træsfyr eller gasbrænder
• Gas- eller brændstofforbrændingsapparater i hytter eller campingvogne, grillgrill, pool- eller spavarmere eller loftmonterede varmeenheder
• Generatorer, der kører på benzin

Hvilke symptomer er der på kulilteforgiftning?

Dette er de mest almindelige symptomer på CO-forgiftning:

• Hovedpine
• Svimmelhed
• Svaghed
• Kvalme og opkastning
• Hurtig hjerterytme
• Snakkende åndenød
• Krampeanfald
• Smerter i brystet
• Hjertestop
• Høretab
• Blart syn
• Disorientering
• Bevisthedstab eller koma
• Atminsvigt
• Død

Disse symptomer ligner andre helbredsproblemer, som f.eks. influenza eller madforgiftning. Kontakt altid din sundhedsperson for at få stillet en diagnose.

Hvordan diagnosticeres kulilteforgiftning?

Din sundhedsplejerske stiller ofte diagnosen CO-forgiftning på baggrund af kendt eksponering. Behandlingen skal påbegyndes med det samme. Du kan også få taget en blodprøve for at kontrollere, om der er CO i dit blod. En fysisk undersøgelse kan også vise ændringer i den mentale status. Du kan også få foretaget røntgenundersøgelser af brystet, hjerteundersøgelser og neurologiske undersøgelser.

Hvordan behandles kulilteforgiftning?

Hvis dit barn eller andre familiemedlemmer har symptomer på CO-forgiftning, skal du forblive rolig, men handle hurtigt:

• Lad området og få frisk luft med det samme. Sluk for CO-kilden, men kun hvis du kan gøre det hurtigt og sikkert uden at bringe dig selv eller andre i fare.
• Råb 911 eller din lokale lægevagt (EMS).
• Hvis en person er holdt op med at trække vejret, skal du straks få personen til frisk luft. Start HLR og stop ikke, før vedkommende trækker vejret selv, eller en anden kan tage over. Hvis du kan, skal du få nogen til at ringe 112 med det samme. Hvis du er alene, skal du udføre HLR i 2 minutter og derefter ringe 112.

Din sundhedsplejerske vil bestemme den videre behandling af CO-eksponering. Nødbehandling kan omfatte iltbehandling. I alvorlige tilfælde kan hyperbarisk ilt anvendes.

Hvad er mulige komplikationer ved kulilteforgiftning?

CO-forgiftning er livstruende. Den kan medføre døden. Der kan også opstå hjerneskader, hvis hjernen er uden ilt i for lang tid.

Kan kulilteforgiftning forebygges?

Disse vigtige skridt kan hjælpe med at beskytte mod CO-forgiftning:

• Få din ovn og pejs renset og kontrolleret før hver fyringssæson.
• Brug kun brændselsforbrændte rumvarmere i velventilerede områder. Elektriske rumvarmere udgør ingen fare for kulilteforgiftning i modsætning til rumvarmere, der brænder med brændstof, f.eks. petroleum.
• Du må ikke starte eller lade biler, lastbiler eller andre køretøjer køre i et lukket område, f.eks. en garage, selv med den udvendige dør åben.
• Brug ikke bærbare varmeapparater eller lanterner, mens du sover i lukkede områder, f.eks. i telte, campingvogne og andre køretøjer. Dette er endnu vigtigere i store højder, hvor risikoen for CO-forgiftning er øget.
• Brug aldrig et gaskomfur eller en gasovn til opvarmning af et rum.
• Når du bruger en gasdrevet generator til elektricitet, skal du sørge for at holde den i en sikker afstand fra hjemmet.
• Installer batteribackup CO-detektorer i dit hjem for at advare dig, hvis CO-niveauet begynder at stige.

Få lægehjælp med det samme, hvis du tror, at du eller et medlem af din familie har fået en CO-forgiftning.

Nøglepunkter om kulilteforgiftning

• CO-forgiftning opstår, når du indånder CO-dampe. CO forhindrer kroppen i at bruge ilten korrekt.
• De fleste CO-udsættelser sker om vinteren. En almindelig kilde er uventilerede rumvarmere.
• Symptomer på CO-forgiftning omfatter hovedpine, svimmelhed, svaghed, kvalme og opkastning, hurtig hjerterytme, åndenød, kramper, brystsmerter, desorientering og tab af bevidsthed.
• CO-forgiftning skal behandles med det samme ved at komme udenfor til frisk luft og ringe 112 .
• Forebyggelse af CO-forgiftning omfatter brug af batteribackup CO-detektorer og sikring af, at din pejs og dine varmeapparater fungerer korrekt.

Næste skridt

Tips til at få mest muligt ud af et besøg hos din sundhedsplejerske:

• Kend årsagen til dit besøg, og hvad du ønsker, der skal ske.
• For dit besøg skal du skrive spørgsmål ned, som du ønsker svar på.
• Bring nogen med dig, som kan hjælpe dig med at stille spørgsmål og huske, hvad din sundhedsplejerske fortæller dig.
• På besøget skal du skrive navnet på en ny diagnose og eventuelle nye lægemidler, behandlinger eller prøver ned. Skriv også alle nye instruktioner, som din behandler giver dig, ned.
• Ved, hvorfor en ny medicin eller behandling er ordineret, og hvordan den vil hjælpe dig. Du skal også vide, hvad bivirkningerne er.
• Spørg, om din tilstand kan behandles på andre måder.
• Ved, hvorfor en test eller procedure anbefales, og hvad resultaterne kan betyde.
• Ved, hvad du kan forvente, hvis du ikke tager medicinen eller ikke får foretaget testen eller proceduren.
• Hvis du har en opfølgende aftale, så skriv dato, tidspunkt og formål med dette besøg ned.
• Ved, hvordan du kan kontakte din behandler, hvis du har spørgsmål.