Denne udvanding begyndte efter hans vurdering, da jeans først blev udsat for dårlige blegninger og blev omformet til kedelige styles, der blev taget til sig af en dengang ung generation af babyboomere og stadig bæres af de samme mænd. Hvordan, spurgte han, kan man forklare den måde, hvorpå mænd bliver fanget i mindet om deres bedste tid i tøjstilen? Hvad er det ved at være 17 år, der gør det til en udfordring for Matt Lauer, Jerry Seinfeld eller Barack Obama at se sig i spejlet og konstatere, at de lyseblå jeans, man bar så selvsikkert for tre årtier siden, nu ser en smule triste ud?
“Det er ligesom mænd, der beholder den samme frisure i årtier”, sagde Peres.
Man kan bebrejde designerne for at overtænke eller detailhandlerne for at proppe deres denimbarer med flere valgmuligheder, end man kan finde bag nissevagten på en billig buffet. Man kan give Levi’s skylden for uregelmæssige skift i strategien, der har gjort en simpel søgning efter et par nye, gamle, pålidelige modeller til en skattejagt.
Det lyder forsimplet, men for at finde flotte jeans nu, skal man først kigge efter pasform, siger Michael Williams, en marketingkonsulent, hvis blog, A Continuous Lean, udforsker højdepunkter i den amerikanske mandlige modehistorie med en ærbødighed, der grænser til besættelse. Williams starter med jeans, hvis taljebånd hverken strejfer ens navle eller truer med at afsløre voksningshemmeligheder (eller mangel på samme).
Hold dig til mørkeblå farver og lad det rigtige slid gøre arbejdet med at ødelægge dine bukser. Med andre ord: Sig nej til whiskers. Køb jeans skyllet, hvis du ikke kan holde ud at bryde ind i bukser, der i første omgang føles som om de er skåret ud af en køleskabskasse med en hobbykniv. Uanset hvad du gør, skal du holde dig langt væk fra de lyseblå jeans med afslappet pasform, som gav præsidenten så megen sorg, da han blev beskyldt for at bære mommy jeans.
“Man behøver ikke at købe jeans et eller andet vanvittigt dyrt sted,” sagde hr. Williams, hvis foretrukne jeans er specialfremstillede af Jean Shop i meatpacking-distriktet og med en pris på 300 dollars falder inden for det vanvittigt dyre område. “Man behøver ikke at bruge 150 dollars for at få et par lækre jeans”, sagde han og tilføjede, at venner, der komplimenterede ham for de jeans til 50 dollars, han købte sidste år, var overraskede over at erfare, at de ikke var fra en specialiseret denimhule som Hinoya Plus Mart i Tokyo, men fra Gap.
