Landindvinding kan ske ved poldering eller ved at hæve et vand- eller flodleje eller lavtliggende landområder ved:
- tør jordflytning; eller
- hydraulisk opfyldning.
Poldering
Pumpning af vand ud af mudret land eller moser kaldes poldering. Det område, der er pumpet tørt, omsluttes derefter af diger.
Tør jordflytning
Tør jordflytning til landvinding omfatter jord, der hentes fra landområder.
Hydraulisk fyldning
Hydraulisk fyldning er blevet mere almindelig i nyere tid, og landvindingsanlæg kan findes over hele verden.
Anvendelser af landindvinding
Hvilken metode der end anvendes til landindvinding, er det normalt en del af et omfattende projekt som f.eks. opførelse eller udvidelse af en havn, en lufthavn eller et bolig- eller erhvervskompleks.
Regenvinding anvendes også til strandopfyldning og udskiftning af kyster og klitter samt til at genoprette øer, f.eks. på Maldiverne, der er blevet hærget af storme og erosion.
Der er også blevet bygget kunstige øer med genvundet fyld som miljøkompenserende foranstaltninger for trækfugle og havlevende dyr.
Det er også blevet brugt i offshore gas- og olieindustrien til at bygge kunstige øer til arbejdsinstallationer.
Krav til indvinding
Indvinding af land kræver en omfattende og gennemarbejdet planlægning. Dette omfatter identifikation af egnet fyld i et låneområde, valg af passende udstyr, udførelse af omfattende undersøgelser på stedet og indsamling af hydrografiske data.
Kostnytteanalyser, miljøkonsekvensvurderinger, overvågning af projektet og afprøvning af materialerne samt intensiv inddragelse af alle interessenter er alle afgørende for, at et landindvindingsprojekt bliver en succes.
I betragtning af den voksende verdensbefolkning, som har brug for flere boligmuligheder, væksten i verdenshandelen ad vandvejen og dermed et behov for havne, samt stigningen i klimatiske begivenheder – storme og oversvømmelser – i forbindelse med den globale opvarmning, vil landindvinding helt sikkert være efterspurgt i den nærmeste fremtid.
