Så langt har vi set på verber i nutid og verber i datid.

For at tale om begivenheder, som vi forventer vil finde sted i fremtiden, bruger vi fremtidsformerne i nutid. På engelsk bruger vi ‘will’ til at lave denne tid.

For eksempel:

Future tid

Ego Lucie messuagium dabo – Jeg vil give et hus til Lucy

På latin skal vi ligesom med nutids- og fortidsformerne vide, hvilken bøjning et verbum hører til for at lave en fremtidsform.

Husk, latinske verber er inddelt i fire grupper, eller bøjninger.

I hver bøjning har verberne de samme endelser:
Et eksempel på et verbum i første bøjning er: confirmo, confirmare, confirmavi, confirmatum (1) – at bekræfte.
Et eksempel på et verbum i anden bøjning er: habeo, habere, habui, habitum (2) – at have
Et eksempel på et verbum i tredje bøjning er: duco, ducere, duxi, ductum (3) – at føre
Et eksempel på et verbum i fjerde bøjning er: duco, ducere, duxi, ductum (3) – at føre
Et eksempel på et verbum i fjerde bøjning er: audio, audire, audivi, auditum (4) – at høre

Første og anden konjugationsverber

I den simple fremtidsform er endelserne for verber i første og anden konjugation de samme som i nutid.

Latinsk Engelsk
-o I (første person ental)
-s du (anden person ental)
-t han/hun/det (tredje person ental)
-mus vi (første person flertal)
-tis du du (anden person flertal)
-nt they (tredje person flertal)

Den forskel er, at de indledes med ‘b-‘ i første person ental, ‘bu-‘ i tredje person pluralis og ‘bi-‘ for de resterende personer.

-bo jeg
-bis du (ental)
-bit han/hun/det
-bis
-bimus vi
-bitis du (flertal)
-bunt de

Forme fremtidsformen for verber i første og anden konjugation, fjerner du “-re” fra slutningen af infinitivformen af verbet for at få stammen og tilføjer derefter den relevante endelse ovenfor.

For eksempel:

Stammen for do, dare, dedi, datum (1) er da-

Latin Engelsk
dabo Jeg vil give
dabis du vil give
dabit han/hun/han/det vil give
dabimus vi vil give
dabitis du vil give
dabunt de vil give

Tredje og fjerde konjugationsverber

I den simple fremtidsform, er endelserne for verber i tredje og fjerde bøjning de samme som dem i nutid. Forskellen er, at de indledes med ‘e-‘.

Udtagelse

I første person ental bruges ‘a-‘ i stedet for ‘e-‘, og nutidsendelsen i præsens ændres fra ‘-o’ til ‘-m’.

Latin Engelsk
-am I
-es du (ental)
-et han/hun/det
-emus vi
-etis du (flertalsform)
-ent de

For at danne futurum for verber i tredje bøjning fjernes ‘-ere’ fra infinitivformen af verbet for at få stammen og tilføje den relevante endelse.

For eksempel:

Stammen for concedo, concedere, concessi, concessum (3) er conced-

Latin English
concedam Jeg vil give
koncedere du vil give
concedet han/hun/han/det vil give
concedemus vi vil bevilge
concedetis du vil bevilge
concedent de vil give

For at danne futurum for verber i fjerde bøjning fjerner du ‘-re’ fra infinitivformen af verbet for at få stammen og tilføje den relevante endelse.

For eksempel:

Stammen for venio, venire, veni, ventum (4) er veni-

Latin English
veniam Jeg vil komme
venies du vil komme
veniet han/hun/den/det vil komme
veniemus vi vil komme
venietis du vil komme
venietis de vil komme

Uregelmæssige verber

Smart tip

To uregelmæssige verber, som du ofte vil støde på, er ‘esse’, “at være”, og “ire”, “at gå”. Det er værd at lære deres fremtidsformer.

Futurformen af sum, esse, fui, – ‘at være’ er uregelmæssig og dannes på følgende måde:

Latin Engelsk
ero Jeg vil være
eris du vil være
erit han/hun/han/det vil være
erimus vi vil være
eritis du vil være
erunt de vil være

Fremtidsformen af eo, ire, ivi, itum ‘at gå’ dannes på følgende måde:

Latin Engelsk
ibo Jeg vil gå
ibis du vil gå
ibit han/hun/han/det vil gå
ibimus vi vil gå
ibitis du vil gå
ibunt de vil gå

Checkliste

Er du tryg ved:

  • Betydningen af en simpel fremtidsform?
  • Form af en fremtidig simpel tid?
  • Betydningen af de uregelmæssige verber “esse” og “ire” i den fremtidige simple tid?
  • Form af de uregelmæssige verber “esse” og “ire” i den fremtidige simple tid?

Gå til lektion 16

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg