Spitsbergen, Svalbard, Norge
Side 2
Fortsat fra side 1
OVER: Longyearbyens terminal med luftkabelbane samlede engang kul fra 6 km lange minebånd til levering til havnen nedenunder.
Lokalitet og historie
Lokalitet
Longyearbyen ligger ved Adventsfjorden, et indløb, hvor Adventdal-floden møder Isfjorden eller “Isfjorden” på den vestlige side afSpitsbergen. Byen ligger på en breddegrad på 78º N,inden for 600 miles eller 966 km fra Nordpolen.
Takket være Golfstrømmen, som opvarmer den vestlige kystlinje påSpitsbergen, har Longyearbyen et relativt mildt klima for en by, der ligger tættere på Nordpolen end på polarcirklen (som ligger 800 miles eller 1260 km sydpå). Den gennemsnitlige daglige temperatur i juli er 43ºF eller 6ºC. I januar har Longyearbyen en gennemsnitlig temperatur på 3ºF eller -16ºC, selv om vindene kan få det til at føles koldere.
Hvis du besøger byen om sommeren, kan “midnatssolen” være foruroligende: Solen går ikke ned fra den 20. april til den 23. august, og du kan have svært ved at gå i seng, når de små timer ligner middagstid. (Det lille billede til venstre er taget omkring kl. 3 om natten.) Men hvis du er en natugle, kan du altid besøge byen om vinteren, når “Polarnatten” holder solen under horisonten fra den 14. november til den 29. januar.
Historie
Longyearbyen er den eneste selvstyrende kommune påSvalbard, en fjerntliggende arktisk øgruppe med en registreret historie, der går mere end 800 år tilbage. Ifølge Spitsbergen Travel betyder Svalbard “landet med de kolde kyster” og blev første gang nævnt i islandske annaler i 1194.
I 1596 ankom en hollandsk ekspedition under ledelse af Wilhelm Barentsz tilSvalbard og gav regionen navnet “Spitsbergen”, et navn, der betød “skarpe, spidse bjerge”. I dag er Spitsbergen, der ofte staves “Spitzbergen”, navnet på den største ø.
I de 400 år, der fulgte efter opdagelsen af Wilhelm Barentz, var Svalbard et hvalfangst- og jagtområde for hollændere, englændere, russere, pomorer og nordmænd. Hvaler, hvalrosser og andre arter blev jaget næsten til det punkt, hvor de var ved at uddø. (I dag er hvalrosser og isbjørne beskyttet ved lov, selv om Norge fortsat driver kommerciel hvalfangst.)
Polarforskning og turisme begyndte i det 19. århundrede, og i det 20. århundrede begyndte kulminedrift i regionen. Longyearbyen (“Longyear City”) er opkaldt efter JohnM. Longyear, en amerikansk forretningsmand, som begyndte minedrift i 1906. Store NorskeSpitsbergen Grubecompani fortsætter med at udvinde kul i Longyearbyen og i Svea,60 km derfra. (Der er omkring 20 ansatte i den lokale minevirksomhed, og kulet anvendes hovedsagelig i kraftværket i Longyearbyen.)
Svalbard har kun været under norsk suverænitet og administration siden 1925, hvor Svalbard-traktaten trådte i kraft. Denne traktat, som er blevet underskrevet af 40 nationer, giver alle borgere fra alle deltagende nationer lige ret til at bo, arbejde og handle i området.
Longyearbyen i dag
I store dele af det 20. århundrede var Svalbard forbudt for almindelig turisme, og det var der en god grund til: Området var ekstremt isoleret, med dårlig kommunikation og ikke-eksisterende transport i store dele af året.
I slutningen af 1980’erne, næsten 15 år efter åbningen af lufthavnen i Longyearbyen, begyndte turismen at komme i gang igen. I dag kommer der besøgende til Longyearbyen og Svalbard hele året rundt, krydstogtskibe ankommer om sommeren, og Longyearbyen er et populært udgangspunkt for vildmarksvandringer og eventyrkrydstogter. Alligevel ligger byen og området langt fra den sædvanlige turistrute, og Longyearbyen får sandsynligvis færre turister på et år end en by som Venedig på en dag.
Seværdigheder og udflugter
Longyearbyen turistinformation:
Introduction
History,background
Sights, excursions
Cruises, boat trips
Hotels, guesthouses,camping
Restaurants
Shopping
Arrival and departure
Planning tips, Weblinks
Fotos med billedtekster
Fugleklipper påSpitsbergen – Fuglefjellet bådtur
MSNordstjernen – Spitsbergen Adventure Cruise
