En af de mest almindelige og let genkendelige vilde svampe, som vi støder på, er “Shaggy Manes” (Coprinus Comatus), og de fleste mennesker kan lide dem på bordet (med æg eller på kød), så de er værd at tale om her.
To shaggy manes, der lige
popper op langs Hunter Creek.
Vi finder dem oftest i grusede områder ved vejsider, sidst på sommeren eller i efteråret. Mindre hyppigt ser vi dem i græsklædte områder, men altid (i hvert fald efter vores erfaring) i hårdt underlag, i modsætning til det løse underlag, hvor vi møder kantareller og andre efterårsfavoritter. Det er markante svampe, høje og fotogene. Hætterne beskrives som “koniske” i noget af litteraturen, men det synes vi ikke at være helt rigtigt, undtagen i ældre eksemplarer, der allerede er for ødelagte til at samle. Hætterne ligner snarere en høj, lidt spids oval, der er dækket af frynsede, blondeagtige skæl. De er normalt råhvide, når de er friske og uberørte, men de ældes hurtigt til grå og sorte og afgiver ofte en sortlig, blæklignende substans, som du vil være gladere for ikke at få på dig. Som en fodnote kan det dog nævnes, at vi for nogle år siden købte et smukt maleri af en dygtig kunstner og medlem af Puget Sound Mycological Society, der portrætterede Shaggy Manes med blæk fra Shaggy Manes som medium!
Pointen er, at Shaggy Manes forringes meget hurtigt, så hvis du samler dem til bordet, skal du kun vælge de bedste eksemplarer, sætte dem på køl så hurtigt som muligt og servere dem samme aften eller senest den følgende aften. Ellers vil de næsten helt sikkert være begyndt at blækkes.
Dette fotografi viser de forskellige stadier
, som shaggy manes bevæger sig igennem, fra “knop” til “blækhætte”.
Jeg vil dele en historie om en oplevelse, vi havde med shaggy manes for omkring tyve år siden, som var så chokerende, at vi stadig griner af den. Mary havde samlet et par stykker i nærheden af sit kontor, men da hun fik dem hjem, indså hun, at de var lidt forringede, og hun besluttede sig for ikke at servere dem alligevel. I stedet satte hun dem i en lille urtehave, som vi havde udenfor, hvor vi dyrkede purløg, rosmarin, basilikum, merian, mynte og lignende. Hendes tanke var, at sporerne måske ville falde ned og bære frugt der i fremtiden, en ikke ulogisk tanke. Næste morgen kiggede hun ud på urtehaven og var chokeret over at se, at svampene stadig var der, men at bogstaveligt talt alt grønt i haven lå fladt på jorden, stendødt. Vi aner ikke, hvilke konklusioner vi skal drage af denne oplevelse, men som minimum fortæller den dig, hvordan du ikke skal kassere uønskede Shaggy Manes!
Shaggy Manes er blandt flere medlemmer af den familie, der kaldes “Inky Caps” og deler en familielignende lighed. For de fleste plukkere er der dog kun én af denne familie, der kaldes Inky Cap, og det er Coprinus Atramentarius. Den starter med at være mørkegrå, og ligesom Shaggy Mane ældes den hurtigt.
Det er altid klogt at spise alle medlemmer af Inky Cap-familien, og for den sags skyld alle svampe, der er nye for dig, med måde, indtil du er fortrolig med dem. For eksempel har nogle personer rapporteret en negativ reaktion ved indtagelse af Inky Caps sammen med alkoholholdige drikkevarer. Midlertidige symptomer har omfattet røde ører og næse, svimmelhed, hurtig hjerterytme og kvalme. Interessant nok ligner disse reaktioner dem på Antabus (Disulfiram), det stof, som nogle gange gives til alkoholikere for at gøre alkoholindtagelse til en ubehagelig oplevelse.
En anden advarsel. Shaggy Manes vokser ofte ved siden af veje, der er meget befærdede. Det er altid klogt at tænke et øjeblik over, hvor man plukker en svamp, som man har til hensigt at spise. På stærkt befærdede veje er der sandsynligvis blevet lækket alle mulige ting (f.eks. olie, transmissionsvæske og frostvæske) på deres overflade; når det regner, bliver disse forurenende stoffer skyllet ned på vejskulperne, hvor de kan synke ind og blive en del af det, du tænker på at plukke. Områder, der sandsynligvis vil blive sprøjtet med herbicider, er en anden overvejelse. Vores hensigt er ikke at skræmme dig fra at spise en fin spiselig spise, som af de fleste mennesker betragtes som valgfri, men snarere at minde dig om altid at være betænksom i din svampeindsamling – og spisning!
