Magazine

Det er på tide at tage ~snakken.~ Med din partner, med dine venner, med dine børn, med dine forældre … med alle. Nej, vi mener ikke fuglene og bierne – folk har faktisk en tendens til at være mere trygge ved at have den konvo. Vi mener snakken om penge. Fordi dette særlige samfundsmæssige tabu forhindrer os i at tjene, spare og investere mere. Her er en værktøjskasse med nyttige oplysninger og samtalestartere til at hjælpe dig med at tale hele “opdeling af udgifter” igennem med din partner på lang sigt.

Du gjorde det. I tog springet, besluttede jer for at få et sted sammen, og to menneskers økonomi er ved at blive til én. (I det mindste mere “ét”, end de var før.) Indkøbsbudget? Delte. Internetregning? Deles. Boligudgifter? Deles (gudskelov).

Hvordan man deler udgifterne med en partner er et af de mest almindelige spørgsmål, vi får om kærlighed og penge her på Ellevest. Der er masser af forskellige måder at gøre det på, så vi kan ikke fortælle dig, hvad der vil fungere bedst for dig … men vi kan hjælpe dig med at tale mulighederne igennem, indtil du og din partner lander på en tilgang, der føles rigtig.

Her er nogle udgiftsopdelingsemner og -strategier, der kan hjælpe dig med at dykke ned i det. Og hvis du kan vade ind gradvist, er det endnu bedre. Pengesamtaler kan kræve en masse mental energi, fordi de ofte føles så personlige. Så det kan føles som meget at have alle samtalerne på én gang.

Dele din nuværende økonomiske situation

Hvis du ikke har gjort det endnu, er det første skridt at få (og give) download om din pengesituation. Der er nogle få ting, som I gerne vil vide om hinanden, f.eks. hvor meget I hver især tjener, og om I typisk følger et budget hver måned.

Men på dette stadie er det tid til at dykke dybere ned. Tal om, hvor meget I hver især har sparet op i banken og investeret, hvor meget gæld I hver især har, hvilke forsikringer I har, hvad jeres kreditværdighed er, og den slags ting. Det kan være en hjælp at samle alle jeres individuelle kontoudtog og kigge dem igennem sammen.

Ja, det er noget af en ~real-life~ konvoj. Men disse samtaler handler ikke om at dømme eller vurdere den anden person på nogen måde – de handler om at forstå, hvor I begge står i dag, så I kan komme videre (forhåbentlig til en endnu bedre økonomisk fremtid) sammen, som partnere.

For at dykke dybere ned, så prøv en åbning som denne:

“Jeg er seriøst så spændt på at flytte sammen. Men jeg tænkte, og det gik op for mig, at jeg aldrig har fortalt dig præcis, hvordan det står til med min økonomi i øjeblikket, og det ved jeg heller ikke om dig. Jeg vil gerne starte denne næste fase af vores forhold med en følelse af, at vi kan være åbne over for hinanden om alt, også om penge. Kan vi gennemgå nogle af de ting sammen i weekenden?”

Bliv et team om penge

Alle har en lidt (nogle gange meget) forskellig tilgang til penge. Når to mennesker kombinerer deres økonomi for første gang, vil I have et par steder, hvor jeres tilgange ikke helt stemmer overens. Så som det næste er det nyttigt at få klarhed over, hvordan I vil gribe penge an sammen.

Det gælder om at begynde at forstå hinanden så meget, at du kan stole på, at den anden person træffer pengevalg, der ikke vil skade jeres fælles økonomi. Her er nogle ting, du kan tale om:

• Hvad er jeres kortsigtede mål, sammen og hver for sig? Måske ønsker I at opbygge en nødfond sammen eller spare op til en stor rejse til Europa næste sommer. Måske har den ene person brug for at lægge penge til at betale et kreditkort af, mens den anden person ikke har brug for det.

• Hvilke af jeres udgifter vil I faktisk dele, og hvad er det rimeligt at bruge på disse ting? Måske deler I kun de udgifter, der “tilhører” jer begge, som f.eks. husleje og dagligvarer. Ting som jeres mobilregninger eller jeres individuelle bilbetalinger ville i så fald være på jer. En anden mulighed ville være at medtage alle udgifter, der skal betales, uanset “hvis” de er. Eller måske finder I en mellemvej mellem disse to yderpunkter.

• Hvordan vil I sammen træffe beslutning om store indkøb? Måske bliver I enige om et beløb i dollar, og I aftaler at kontakte hinanden på forhånd om ethvert køb, hvis det kommer til at koste mere end det. Eller måske skal I kun tale om køb, der vil berøre jeres fælles budget.

• Hvilke slags køb er behov, og hvilke er ønsker? Det er en stor sag, og det er nok den del, hvor det er nemmest at være uenige. Et medlemskab af et fitnesscenter virker måske vigtigt for den ene af jer, men useriøst for den anden. Den bekvemme leveringstjeneste for madpakker kan føles livsnødvendig for kun den ene af jer. Og kvinder er udsat for et meget større samfundsmæssigt pres for at se ud på en bestemt måde for at fremstå “professionel”, så visse personer har måske brug for at bruge flere penge på tøj og pleje end en partner, der ikke er underlagt de samme standarder. Jo mere I taler om disse beslutninger i starten, jo mindre sandsynligt er det, at de vil skabe spændinger i fremtiden.

Vi anbefaler, at I tager denne samtale, efter at I har delt jeres individuelle økonomi, så I hver især forstår, hvor din partners person kommer fra – men før I begynder at beslutte, hvordan I vil dele tingene op, så I hver især går ind til den samtale med respekt for din partners måde at tænke på.

Måske kan du starte sådan her:

“Ved du, hvordan man siger, at den vigtigste grund til, at par skændes, er penge? Jeg vil ikke have, at det skal være os! Jeg håbede, at vi kunne tale nogle ting igennem – f.eks. hvad der tæller som et ‘stort køb’, eller hvad vi måske vil spare op til sammen – så vi er på samme side fremover, og alting bliver meget nemmere. Hvad synes du?”

Faktisk at dele udgifterne med din partner

Dit mål her er ikke at blive magisk enig om alle prioriteter. I stedet er det at finde en metode til at dele regningerne, som ikke får nogen til at føle sig skyldige over at bruge penge, eller som om de har brug for “tilladelse”.”

Du kunne dele alting 50-50 … men hvis jeres lønninger ikke engang er tæt på lige store, kan det betyde, at den ene person lægger hele lønningerne til fælles regninger, mens den anden har en masse ekstra penge at bruge. Eller I kunne begge smide 100 % af begge jeres lønninger ind på en fælles konto og så betale alt derfra, herunder regninger og sjove ting … men din partner vil se alt, hvad du køber (hvilket betyder ingen overraskelsesgaver), og have adgang til alt, hvad du har (hvilket kan bringe dig i fare i tilfælde af økonomisk utroskab).

Disse to måder har den fordel, at de er nemme, og de fungerer for nogle par. Hvis det ikke er jer, er her en anden måde (med variationer), som vi mener kan fungere som et retfærdigt (eller i det mindste mere retfærdigt) udgangspunkt.

Hver person betaler den samme procentdel, som de tjener

Her er hvordan det foregår:

1. Hold jeres individuelle bankkonti, men åbn også en fælles checkkonto sammen. I skal bruge den fælles konto til at betale jeres fælles regninger.

2. Tag jeres individuelle indkomster sammen for at få jeres samlede husstandsindkomst. Beregn derefter, hvor stor en procentdel af den samlede indkomst hver partner tjener.

3. Tæl alle de udgifter sammen, som I har aftalt at dele. Brug derefter procenterne fra trin to til at se, hvor meget I hver især er ansvarlige for.

4. Hver måned overfører begge partnere deres andel til den fælles konto. Det, du har tilbage på din individuelle konto, kan du gøre med, hvad du vil, og det samme gælder for din partner.

Lad os se på et eksempel

Så lad os sige, at “Sam” tjener 42.000 dollars om året, og “Alex” tjener 63.000 dollars om året. Det giver en samlet husstandsindkomst på 105.000 dollars.

Så:

Sams andel af den samlede husstandsindkomst: 42.000 dollars / 105.000 dollars = 40 %
Alex’ andel af den samlede husstandsindkomst: 63.000 dollars / 105.000 dollars = 60 %

Så lad os sige, at deres fælles månedlige udgifter beløber sig til 2.500 dollars.

Sams andel af de fælles udgifter: 2.500 $ x 40 % = 1.000 $ om måneden
Alex’ andel af de fælles udgifter: 2.500 $ x 60 % = 1.500 $ om måneden

Lad os antage, at de hver især får løn to gange om måneden. Sam sætter 500 $ fra hver lønseddel ind på den fælles konto for at nå op på 1.000 $ om måneden, og Alex sætter 750 $ ind fra hver lønseddel for at nå op på 1.500 $ om måneden. Et voila, regningerne er dækket.

Og hvis de havde delt 50-50, ville Sam have betalt 1.250 dollars om måneden – ca. 36% af en løn på 42.000 dollars. Alex ville også have betalt 1.250 dollars, men det er kun ca. 24% af en løn på 63.000 dollars. Så den ene person ville have betalt over en tredjedel af sin indkomst, og den anden person ville have betalt mindre end en fjerdedel af sin indkomst. Ikke så retfærdigt alligevel.

Justering af opdelingen for privilegier

Om første øjekast virker denne proportionelle tilgang til opdeling af regningerne super retfærdig. Og det er måske sandt for nogle par. Men når den ene person har flere iboende privilegier end den anden, begynder tingene at blive grumset.

En stor ting: Kvinder står over for prisforskelle (som f.eks. den lyserøde skat) og lønforskellen. Så hvis en kvinde er i et forhold med en cis-mand, vil 1 dollar af hendes lommepenge (som hun allerede har mindre af, end hun burde) ikke gå lige så langt som 1 dollar af hans.

Racielle lønforskelle er også meget reelle, og der er udgifter, som nogle farvede mennesker kan have, som andre mennesker ikke ville have. For eksempel er sorte kvinder ofte holdt til uretfærdige samfundsmæssige standarder om deres hår (især på arbejdspladsen), og pleje af det kan være virkelig freaking dyrt.

Nogle mennesker er overbebyrdet med gæld på grund af omstændigheder uden for deres kontrol. Ikke alles familie har råd til at hjælpe økonomisk – rigdom har en tendens til at forstærke sig selv, og generationsrigdom er en stor faktor i den racemæssige rigdomskløft. Ikke-handicappede mennesker står ikke over for den samme kamp mod medicinsk gæld, som mange handicappede mennesker står over for. Et cetera.

Ajustering for prisforskelle

Kvinder som køn – og især sorte kvinder, transkvinder (også mænd) og kvinder i store størrelser – skal bruge mere for nogle produkter, som de har brug for, eller som markedsføres til dem. Det er uretfærdigt.

Der findes ikke en perfekt måde at justere den måde, I deler udgifterne op på, så der tages højde for den lyserøde skat og andre prisforskelle, men der er et par justeringer, I kan foretage.

Først kunne I aftale at lægge alle de prismærkede udgifter ind i jeres fælles budget, så begge partnere bidrager til dem, og den person, der er udsat for prisforskellen, ikke behøver at gå alene. Tag f.eks. personlig pleje. Stort set alle bliver klippet. Men nogle mennesker har måske brug for dyrere klipninger, regelmæssig manicure og kosmetik for at leve op til skønhedsstandarderne på arbejdspladsen. Det samme gælder for arbejdstøj – alle har brug for det, men den ene partner er måske nødt til at bruge mere. Og mindre ting, der er beskattet med pinkode, som f.eks. barbermaskiner, kan blive absorberet i budgettet for dagligvarer.

En anden ting du kan gøre er at ændre dine procenter (som Sams og Alex’ 40 % og 60 % ovenfor) med en lille smule, så den person, der er udsat for prisforskelle, har lidt ekstra lommepenge. Hvis du f.eks. er en kvinde, der dater en mand, kan du flytte for at tage højde for den lyserøde skat. New York City Department of Consumer Affairs har fundet ud af, at produkter til kvinder i gennemsnit koster 7 % mere end produkter til mænd. Så du kunne trække 3,5 % fra din andel af regningerne, og din partner kunne lægge 3,5 % til sin procentdel (for at nå op på en samlet forskel på 7 %).

Justering for lønforskelle

Der er mange grunde til, at den ene person måske tjener flere penge end den anden, f.eks. alder og års erfaring eller jeres valgte brancher. Men måske er I i lignende stillinger og oplever alligevel, at der er en lønforskel mellem jer. Eller måske erkender den ene af jer, at han/hun har flere privilegier, og ønsker en meget enkel måde at korrigere for det på, som ikke indebærer, at I skal lave prisberegning. En alternativ tilgang er bare at dele alle de “sjove” penge ligeligt op. På den måde ville hver af jer have præcis det samme beløb at bruge. Denne tilgang kan bare føles “rigtig”, selv om den ikke helt afspejler omstændighederne, eller den kan føles for ensidig i starten, men giver perfekt mening med hensyn til at dele udgifterne, hvis I senere kommer til den langsigtede forpligtelsesfase.

Agan, det er ikke perfekt – at fjerne lønforskellene helt er den perfekte løsning – men det kunne være et skridt nærmere.

Sagen om at tale om privilegier

Hvis vi havde det på vores måde, ville det være en gimme at korrigere for privilegier i ethvert forhold. (Faktisk, hvis vi havde det på vores måde, ville alle blive retfærdigt betalt, og denne samtale ville slet ikke være nødvendig til at begynde med).

Men sagen med privilegier er, at de ikke nødvendigvis erkender sig selv. Din partner er måske ikke engang klar over, at du er prisbelastet, eller at du er under pres for at bruge penge på nogle ting. De er måske ikke klar over, at velstandskløften er systemisk og ikke kun et resultat af personlige valg.

En mulighed er at tage emnet op med en historie eller to fra dine personlige erfaringer med denne form for diskrimination for at hjælpe dem med at se, hvor du kommer fra.

Og uanset hvordan I vælger at dele jeres udgifter op, er det vigtigste dog, at I begge er klar over jeres fælles penge – hvor meget der kommer ind, hvor meget der går ud – og hvad jeres fælles mål og værdier er (og ikke er). Det er sådan, I laver en plan for at nå dertil, der fungerer for jer som par.

Oplysning