Hvad er menstruationskramper?
I årtier har det medicinske etablissement betragtet menstruationskramper som en lidelse, der i bedste fald var mindre alvorlig. Lægerne havde en tendens til at behandle det ved enten at afvise smerten som et psykologisk problem eller ved at ordinere smertestillende eller beroligende midler. I dag er forskerne nået langt i retning af en bedre forståelse af menstruationskramper og de smerter, de forårsager hos omkring 50 procent af kvinderne hver måned.
Er der forskellige typer af menstruationskramper?
De fleste kvinder, der har kramper, oplever det, der kaldes dysmenoré. Oftest klassificeres denne tilstand som primær dysmenoré, hvilket betyder, at den ikke er forårsaget af en fysisk abnormitet i reproduktionsorganerne. Denne type dysmenoré tager normalt form af skarpe, krampagtige smerter i underlivet i begyndelsen af din menstruation eller en dag eller to tidligere, og den varer to til tre dage. Tilstanden er mest almindelig blandt unge kvinder i teenageårene og tyverne; den aftager normalt med alderen og kan forsvinde, hvis du føder. Ifølge nogle skøn har så mange som 10 procent af de unge kvinder så kraftige kramper af denne type, at de ikke er i stand til at opretholde deres normale skemaer en eller to dage om måneden. Hos nogle kvinder er kramperne så smertefulde, at de ikke kan gå, og nogle få har sammenlignet dem med sammentrækningerne ved en fødsel.
En anden form for menstruationssmerter, der er almindelig ved primær dysmenoré, føles mere som en sløv smerte i lænden og bækkenet. Den er mere tilbøjelig til at påvirke ældre kvinder og kan undertiden blive værre med alderen og flere graviditeter.
En anden type menstruationskramper er en langt mindre almindelig lidelse kendt som sekundær dysmenoré, der også er kendetegnet ved bækken- og lændesmerter. I modsætning til den primære dysmenoré er smerterne dog et symptom på en anden sygdom eller tilstand, som kan kræve behandling – måske endometriose, bækkenbetændelse, fibromer i livmoderen og adenomyose (hvor livmodervæv vokser ind i livmodervæggen).
Hvad er symptomerne?
Hvis du har primær dysmenoré, vil du føle enten skarpe kramper eller matte bækkensmerter. Du kan også have rygsmerter, hovedpine, smerter i inderlårene, diarré eller forstoppelse, kvalme og opkastninger, svimmelhed, oppustethed, vægtøgning og ømhed i brysterne. Mange af disse symptomer tilskrives PMS (præmenstruelt syndrom), men stammer fra samme kilde som dysmenoré.
Symptomerne på sekundær dysmenoré omfatter bækken- og rygsmerter, pletblødning mellem menstruationerne, smerter under eller efter sex, et puslignende vaginalt udflåd, feber eller kulderystelser, hyppig vandladning og ændringer i afføringen.
Hvad forårsager menstruationskramper og -smerter?
Kramperne ved primær dysmenoré skyldes, at din livmoder trækker sig sammen for at skubbe menstruationsblodet ud. Hormonelle ændringer, der forekommer naturligt i løbet af din cyklus, kan forværre smerterne; man mener, at ubalancer mellem hormonerne progesteron og østrogen forværrer menstruationskramperne. Og når der er en overdreven mængde af de hormonlignende kemikalier kaldet prostaglandiner, går livmoderen i spasmer, og der kan opstå kramper. (Nogle undersøgelser har vist, at en kvinde med kramper har et usædvanligt højt niveau af hormonet prostaglandin F2 alfa i sit menstruationsblod).
Brug af en intrauterin anordning, eller spiral, til prævention kan øge menstruationskramperne markant.
Hvad er mine behandlingsmuligheder?
Kramper i forbindelse med primær dysmenoré kan ofte lindres med ikke-receptpligtige smertestillende midler og antiinflammatoriske lægemidler som ibuprofen og naproxen. Hvis din cyklus er regelmæssig, kan du måske undgå kramper ved at tage disse lægemidler en dag før din menstruation.
Det kan også hjælpe at tage et varmt bad eller at ligge ned med en varmepude eller en varmvandsflaske på underlivet. Træning, tro det eller ej, kan få dig til at få det bedre; hvis du er i stand til det, vil en gåtur rundt om blokken eller et par mavebøjninger stimulere dine muskler til at frigive velgørende endorfiner. Hvis dine symptomer derimod gør det svært for dig at arbejde eller endda sidde lige op, kan din læge måske ordinere et stærkere lægemiddel eller sætte dig på p-piller eller østrogenpiller, som nedsætter kroppens produktion af prostaglandin. Afhængigt af hvilken lidelse der er årsag til den, behandles sekundær dysmenoré med medicin og muligvis operation. Din læge kan også anbefale hormonel prævention, som f.eks. p-piller eller hormonel intrauterin anordning, for at hjælpe med at kontrollere væksten af livmoderslimhinden, så der produceres mindre prostaglandin.
Hvornår skal jeg gå til læge om menstruationssmerter?
Ringe til din læge for at få en tid:
- Hvis dine smerter er kraftige eller varer længere end to til tre dage
- Hvis dine kramper ikke virker som normale menstruationskramper eller opstår på det forkerte tidspunkt af måneden
- Hvis du har smerter under eller efter samleje
- Hvis du har unormalt udflåd fra skeden
- Hvis du har et unormalt udflåd fra skeden
- Hvis noget bare virker forkert.
Du skal heller ikke være genert for at stille din læge spørgsmål under din årlige gynækologiske undersøgelse.
Er der livsstilsændringer, jeg kan foretage for at mindske kramper forårsaget af primær dysmenoré?
Regulær aerobisk motion (som at gå eller svømme i 20 minutter tre gange om ugen) har vist sig at mindske menstruationssmerter hos nogle kvinder. Daglige calciumtilskud ser ud til at mindske symptomerne på PMS, herunder kramper. Og en undersøgelse fra 2005 viste, at en kost med et højt indhold af calcium og D-vitamin endda kan mindske risikoen for at få kramper i første omgang.
Hvilke ting kan forværre mine kramper?
Nogle gynækologer mener, at rygning, stress, søvnmangel, dårlig kropsholdning, koffein (som findes i kaffe og de fleste sodavand) og en kost med et højt indhold af fedt og salt alle er syndere.
Er der nogen alternative behandlinger?
Ja. Selv om der kun er foretaget få videnskabelige undersøgelser på dette område, har mange kvinder rapporteret om fordele ved massage, akupressur, akupunktur og forskellige andre remedier, som menes at kunne hjælpe med at mindske menstruationskramper samt symptomerne på PMS. Den gamle kinesiske akupunktur- og akupressurkunst er baseret på den tro, at man ved at stimulere bestemte punkter på kroppen med hårfine nåle eller en behandlers håndtryk kan frigøre energistrømmen i kroppen og lindre smerter ved at stimulere bestemte punkter på kroppen med hårfine nåle eller en behandlers håndtryk.
I tillægsafdelingen kan thiamin ifølge Mayo Clinic lindre menstruationskramper.
Obstetriker/gynækolog Christian Northrup, forfatter til Women’s Bodies, Women’s Wisdom, rapporterer også, at kostændringer har givet hendes patienter lindring af menstruationskramper. Hun anbefaler, at kvinder kan nedsætte deres indtag af æg, rødt kød og mejeriprodukter eller skifte til økologiske mejeriprodukter, ud fra den teori, at mælk, der indeholder tilsatte hormoner og antibiotika, kan stimulere kvindelige hormoner på måder, vi endnu ikke forstår. Blandt hendes andre anbefalinger:
- Få masser af essentielle fedtsyrer, som bl.a. findes i sardiner på dåse, laks, hørfrøolie og malet hørfrø (ifølge Northrup synes dette at moderere kramperne, selv om man ikke ændrer sin kost på andre måder).
- Tag ekstra magnesium og et multivitamin- og mineraltilskud.
- Tag ekstra E-vitamin under menstruationscyklussen.
- Fjern så vidt muligt transfedtsyrer fra din kost (disse findes i fødevarer som f.eks. kommercielt tilberedte kager, der indeholder margarine, fast vegetabilsk shortening og andre delvist hærdede olier).
- Skær ned på stress.
- Prøv yoga eller massage.
The Merck Manual of Diagnosis and Therapy, 17th Edition, p. 1933(oversigt)
Dysmenoré: A Painful Time, Gynecologic Health Center, (oversigt og behandling)
Virtual Hospital: Univeristy of Iowa Family Practice Handbook, 3rd edition; Gynecology: Dysmenoré (oversigt og behandling)
Premenstruelt syndrom, Mayo Clinic, Mayo Clinic, Mayo Clinic, 13, 1999 (oversigt)
Alternative Medicine Ratings Guide, Steven Bratman, M.D., Prima Publishing, 1998. (urter)
Mayo Clinic. Evening primrose oil. Januar 2004.
Bertone-Johnson ER, et al. Calcium og D-vitaminindtag og risiko for præmenstruelt syndrom. Archives of Internal Medicine. June 13, 2005; 165 (11): 1246-52.
American College of Obstetricians and Gynecologists. Dysmenoré. December 2006.
Mayo Clinic. Menstruationskramper. Maj 2009.
