Hvalsymbolik
Hval
Hvaler er skabninger, der blev æret og tilbedt af nogle folkeslag, som f.eks. de sydamerikanske Nasca-folk og de indfødte amerikanske folk på Stillehavskysten. Andre jagede ubarmhjertigt hvalerne, nogle næsten til udryddelse. Inupiaq-legenden fra det arktiske område fortæller, hvordan den store ånd skabte det mest perfekte dyr, nemlig buehvalen. I deres kultur blev hvalen behandlet med stor respekt, og jægerne måtte gennemgå indvielsesritualer for at kunne jage den. Under disse ritualer skulle jægeren røre ved hvalen over det hele og indoptage dens ånd, medicin og smerte. Europæerne havde også stor respekt for hvalerne, fordi de anså dem for at være symboler på verden, kroppen og graven. Hvaler var et symbol på havet, et fremmed miljø, der var livsnødvendigt og desuden dødeligt for mennesket.
Hvaler, der ses svømme, er for mange folkeslag et tegn på held og lykke, mens en strandet hval betød dårligt nyt for hele samfundet, ja, endog sygdom, da et rådnende lig kunne sprede sygdom.
Hvaler forbindes med medfølelse og ensomhed og viden om både liv og død. De er også forbundet med uhæmmet kreativitet. Udånding gennem blæsehullet symboliserer frigørelsen af ens egne kreative energier. Lyd er også en kreativ kraft i livet. Hvaler bruger sonar og ekkolokalisering, hvilket forbinder dem med vejledning om retning og respons på feedback. Selv om hvaler symboliserer fri brug af kreativitet, er de også lærere i, hvordan man bruger kreative energier mere konservativt.
Informationer fra Ted Andrews’ Animal-Speak, Jessica Dawn Palmers Animal Wisdom og Steven D. Farmer’s Power Animals.
