Maglemosian
Niveauet af intensiverede fødeindsamlingskulturer i den tidlige holocæne periode i den gamle verden er bedst kendt fra det nordvestlige Europa, og det er med hensyn til dette område, at udtrykket mesolitisk har størst udbredelse til at betegne arkæologiske spor. Et klassisk eksempel på sådanne spor stammer fra Maglemose-mosepladsen i Danmark, selv om der findes tilsvarende materiale fra England til de østlige baltiske lande. Disse moser var sandsynligvis mere eller mindre sumpede søer i mesolitisk tid. Omkring 6000 fvt., hvor Maglemosekulturen blomstrede, er der fundet spor af hytter med barkbeklædte gulve. Der er fremkommet flintøkser til træfældning og adels til bearbejdning af træ samt en række mindre flintredskaber, herunder et stort antal mikrolithiske skalaer. Disse blev monteret som spidser eller modhager i pile og harpuner og blev også brugt i andre sammensatte redskaber. Der fandtes adzes og mejsler af gevir eller ben, foruden nåle og stifter, fiskekroge, harpuner og fiskespyd med flere spidser. Nogle større redskaber af slebet sten (f.eks. køllehoveder) er dukket op. Træredskaber har også overlevet på grund af mosernes usædvanligt gunstige bevaringsegenskaber; der er fundet buer, pileskæfter, økseskafter, pagajer og endda en gravet kano. Fiskenet blev fremstillet af barkfibre. Der er gode beviser for, at de maglemosianske steder kun blev beboet i sæsonen. Der blev med succes jaget hjorte, fisk og vandfugle, og det er muligt, at flere sorter af sumpplanter blev udnyttet. Ved Star Carr i det nordlige England er der tegn på, at der fandtes fire eller fem hytter i bopladsen med en befolkning på ca. 25 personer.
Denne beskrivelse af Maglemosian må være tilstrækkelig til at repræsentere en betydelig variation af europæiske manifestationer af niveauet af intensiveret post-pleistocæn fødeindsamling. Katalogerne af de azilianske og tardenoisiske industrier i Vesteuropa, af ahrensborgianerne i Nordtyskland, af asturianerne i Spanien osv. ville hver især være forskellige i detaljer, men alle ville pege i samme generelle retning med hensyn til kulturhistorisk fortolkning.
