Mexico Indholdsfortegnelse
Det Nationale Aktionsparti (Partido de Acción Nacional–PAN) blev grundlagt i 1939 af Manuel Gómez Morán og var det første ægte oppositionsparti, der udviklede sig i Mexico. PAN opstod som en konservativ reaktion mod de nationaliseringer og jordkonfiskeringer, som Cárdenas-regeringen foretog i løbet af 1930’erne. PAN lignede et standardiseret kristendemokratisk parti, og dets første støtte kom primært fra den romersk-katolske kirke, erhvervslivet og andre grupper, der blev fremmedgjort af Cárdenas-regeringens populistiske venstreorienterede reformer. Selv om PAN er langt mere konservativt end PRI på det sociale område, har PAN’s økonomiske program siden midten af 1980’erne næsten ikke kunnet skelnes fra de PRI-regeringer, som det har forsøgt at fortrænge.
PAN har traditionelt foretrukket en begrænset rolle for regeringen i økonomien, en orientering, som PRI har vedtaget i de sidste 15 år under præsidenterne de la Madrid, Salinas og Zedillo. Historisk set har PAN også ført kampagne for en opsplitning af de kommunale ejidos til individuelt ejede jordlodder. I 1992 indførte Salinas-regeringen radikale reformer af jordbesiddelsesloven, som gjorde det muligt for ejidatarios at sælge deres jordlodder og konsolidere deres ejendomme (se Landdistrikternes samfund, kap. 2). Denne konvergens mellem PRI’s og PAN’s økonomiske programmer tilskyndede PAN’s kongresdelegation til at arbejde tæt sammen med Salinas-administrationen for at få regeringens gennemgribende økonomiske reformer vedtaget. I et forsøg på at distancere sig fra PRI har PAN i midten af 1990’erne understreget spørgsmål som behovet for demokratisering, udryddelse af korruption i regeringen og yderligere valgreformer.
Traditionelt har PAN haft stor opbakning i landets rigeste og mest urbaniserede regioner i nord og centrum, især i det føderale distrikt, Jalisco, Nuevo León, Puebla og Sonora. Virkningerne af PAN’s sejre i den nordlige del af landet siden 1980’erne er meget betydelige, især i delstaterne Baja California Norte, Chihuahua, Durango, Nuevo León, Sinaloa og Sonora. PAN har også udvist politisk styrke i delstaterne Guanajuato, Jalisco og Yucatán. PAN vandt guvernørposterne og kongresflertallet i Baja California Norte og Chihuahua under Salinas’ regering, og den lokale kongres i delstaten Guanajuato gav et tredje guvernørpost til PAN efter et valg i delstaten, der havde været behæftet med uregelmæssigheder. PAN’s største handicap har været dets manglende appel til byernes arbejder- og bondegrupper.
PAN har præsenteret en kandidat i hver præsidentvalgkamp siden 1946 med undtagelse af 1976, hvor dets ledelse ikke kunne nå til enighed om en kandidat. Det har altid været den største opposition til PRI, selv om dets præsidentkandidat, Manuel Clouthier, ved præsidentvalget i 1988 kom ind på tredjepladsen efter Salinas og Cárdenas. I 1992 kontrollerede PAN mere end 100 kommunalbestyrelser ud over de tre guvernørposter. Med Diego Fernández de Cevallos som kandidat og “por un México sin mentiras” (“for et Mexico uden løgne”) som kampagneslogan vandt PAN en komfortabel andenplads i præsidentvalget i 1994. Andenpladsen konsoliderede PAN’s rolle som den vigtigste politiske oppositionskraft i landet.
Mere om Mexicos regering.
