Rygmarven er yderligere beskyttet af tre membraner, der tilsammen kaldes meninges. Den ydre membran, der omgiver rygmarven, er dura mater (fra latin, der betyder holdbar moder). Duraen, der består af et tæt fibrøst materiale, danner durasækken, som omgiver rygmarven og cauda equina (omtales senere) og slutter i niveauet af den anden sakralhvirvel. Duraen er adskilt fra ryghvirvlerne af det epidurale fedt i det epidurale rum (epi, der betyder “på”). Det næste lag er den delikate arachnoid mater, som er tynd og har netlignende filamenter, der er forbundet med den underliggende pia mater (arachnoid er græsk og betyder edderkop). Under arachnoidea mater ligger subarachnoidalrummet, som er fyldt med cerebrospinalvæske. Cerebrospinalvæske, som forkortes CSF, gennemstrømmer hjernen og rygmarven samt cauda equina og yder beskyttelse, næring og er et medium for udveksling af næringsstoffer og affaldsstoffer. Den inderste membran, der omgiver rygmarven, er den vaskulære pia mater (latin, der betyder øm eller hengiven moder), som er meget tæt knyttet til rygmarven. Pia mater har parvise specialiseringer kaldet denticulate ligamenter, som strækker sig lateralt fra rygmarvens overflade og gennemborer arachnoidet for at fæstne sig til den indre side af dura mater ved 21 par denticulationer (dentate betyder tandlignende – disse er tandlignende laterale fremspring). De dentikulerede ligamenter løber i længderetningen mellem rygmarvets dorsale og ventrale rødder og tjener til at hænge rygmarven op fra side til side i duralsækken. Pia fortsætter inferior fra rygmarvets ende (i højde med den anden lændehvirvel) som filum terminale internum. Som sagt slutter duralsækken på højde med den anden korshvirvel (S2). Caudalt for enden af duralsækken er en specialisering af meninges kaldet det coccygeale ligament (eller filum terminale externum), der fastgør meninges, og dermed rygmarven, til coccyx. Det coccygeale ligament er sammensat af specialiseringer af alle tre lag af meninges.
