Formålet med Myers-Briggs Type Indicator® (MBTI®) er at gøre teorien om psykologiske typer, som blev beskrevet af C. G. Jung, forståelig og brugbar i menneskers liv. Essensen af teorien er, at mange tilsyneladende tilfældige variationer i adfærd i virkeligheden er ret ordnede og konsekvente og skyldes grundlæggende forskelle i de måder, hvorpå individer foretrækker at bruge deres perception og dømmekraft.
“Perception omfatter alle de måder, hvorpå man bliver opmærksom på ting, mennesker, hændelser eller idéer. Bedømmelse omfatter alle de måder, hvorpå man drager konklusioner om det, man har opfattet. Hvis mennesker er systematisk forskellige i det, de opfatter, og i den måde, de drager konklusioner på, er det kun rimeligt, at de er tilsvarende forskellige i deres interesser, reaktioner, værdier, motiver og færdigheder.”
I forbindelse med udviklingen af Myers-Briggs Type Indicator , var det Isabel Briggs Myers’ og hendes mor, Katharine Briggs’ mål at gøre typeteoriens indsigter tilgængelige for enkeltpersoner og grupper. De tog fat på de to beslægtede mål i udviklingen og anvendelsen af MBTI-instrumentet:
Identifikation af grundlæggende præferencer for hver af de fire dikotomier, der er specificeret eller implicit i Jungs teori.
Identifikation og beskrivelse af de 16 karakteristiske personlighedstyper, der er resultatet af samspillet mellem præferencerne.”
Uddraget med tilladelse fra MBTI® Manual: A Guide to the Development and Use of the Myers-Briggs Type Indicator®
Favoritverden: Foretrækker du at fokusere på den ydre verden eller på din egen indre verden? Dette kaldes Extraversion (E) eller Introversion (I).
Informationer: Foretrækker du at fokusere på den grundlæggende information, du indtager, eller foretrækker du at fortolke og tilføje mening? Dette kaldes Sensing (S) eller Intuition (N).
Beslutninger: Når du træffer beslutninger, foretrækker du så først at se på logik og konsekvens eller først at se på mennesker og særlige omstændigheder? Dette kaldes Tænkning (T) eller Følelse (F).
Struktur: Når du har med omverdenen at gøre, foretrækker du så at få tingene afgjort, eller foretrækker du at holde dig åben over for nye oplysninger og muligheder? Dette kaldes at dømme (J) eller at opfatte (P).
Din personlighedstype: Når du beslutter dig for din præference i hver kategori, har du din egen personlighedstype, som kan udtrykkes som en kode med fire bogstaver.
De 16 personlighedstyper i Myers-Briggs Type Indicator®-instrumentet er anført her, som de ofte vises i det, man kalder en “typetabel”.
For en beskrivelse af din MBTI-type, placer din markør over feltet med din typekode på fire bogstaver. Du kan også gennemse alle de 16 typebeskrivelser.
Hvis du ikke kender din MBTI-type, kan du med fordel tage instrumentet.
Typetabeller kan også bruges til at indsamle og lette analysen af oplysninger om teams eller bestemte grupper af mennesker.
Alle typer er ligeværdige: Målet med at kende til personlighedstyper er at forstå og værdsætte forskelle mellem mennesker. Da alle typer er ligeværdige, findes der ikke nogen bedste type.
MBTI-instrumentet sorterer efter præferencer og måler ikke træk, evner eller karakter. MBTI-instrumentet adskiller sig fra mange andre psykologiske instrumenter og adskiller sig også fra andre personlighedstests.
Den bedste grund til at vælge MBTI-instrumentet for at finde frem til din personlighedstype er, at hundredvis af undersøgelser gennem de sidste 40 år har vist, at instrumentet er både gyldigt og pålideligt. Med andre ord måler det, hvad det siger, det gør (validitet), og det giver de samme resultater, når det gives mere end én gang (pålidelighed). Når du ønsker en præcis profil af din personlighedstype, skal du spørge, om det instrument, du planlægger at bruge, er blevet valideret.
Theorien om psykologiske typer blev introduceret i 1920’erne af Carl G. Jung. MBTI-værktøjet blev udviklet i 1940’erne af Isabel Briggs Myers, og den oprindelige forskning blev udført i 1940’erne og 50’erne. Denne forskning er løbende og giver brugerne opdaterede og nye oplysninger om psykologiske typer og deres anvendelsesmuligheder. Millioner af mennesker verden over har taget indikatoren hvert år siden dens første offentliggørelse i 1962.
