Overleve i naturen: 19 almindelige spiselige planter

Så du er strandet i vildmarken. Du har spist den sidste klump af din Clif Bar for to dage siden, og nu føler du dig sulten. Der er stadig flere dage til civilisationen, og du har brug for at holde dine kræfter oppe. De grønne områder omkring dig ser mere og mere appetitlige ud. Men hvad skal du gnaske på? Nogle planter holder dig i live og er fyldt med vigtige vitaminer og mineraler, mens andre kan gøre dig voldsomt syg….eller endda slå dig ihjel.

Det gør selvfølgelig en korrekt identifikation helt afgørende.

Nedenfor har vi givet dig en grundbog om 19 almindelige spiselige vilde planter. Kig dem igennem, og lær planterne at huske dem. Hvis du gerne vil opdage endnu flere spiselige vilde planter, foreslår vi, at du kigger i SAS Survival Handbook og U.S. Army Survival Manual.

I de kommende måneder vil vi offentliggøre artikler om spiselige vilde rødder, bær og svampe. Så bliv hængende.

Planter at undgå

Hvis du ikke klart kan identificere en plante, og du ikke ved, om den er giftig, er det bedre at være på den sikre side end at fortryde. Hold dig væk fra en plante, hvis den har:

• Mælkeagtig eller misfarvet saft
• Torne, fine hår eller torne
• Bønner, løg eller frø inde i bælg
• Bitter eller sæbeagtig smag
• Dild, gulerod, pastinak, eller persille-lignende blade
• Duft af “mandel” i de træagtige dele og blade
• Kornhoveder med lyserøde, lilla eller sorte sporer
• Trebladet vækstmønster

Mange giftige planter vil udvise et eller flere af de ovennævnte kendetegn. Husk på, at nogle af de planter, vi foreslår nedenfor, har nogle af disse egenskaber, men de er stadig spiselige. De anførte egenskaber er blot retningslinjer for, når du ikke er sikker på, hvad du har med at gøre. Hvis du vil være helt sikker på, at en ukendt plante er spiselig, og du har en dag eller to til overs, kan du altid udføre den universelle spiselighedstest.

Amaranth (Amaranthus retroflexus og andre arter)

Amaranth, der er hjemmehørende i Amerika, men findes på de fleste kontinenter, er et spiseligt ukrudt. Du kan spise alle dele af planten, men vær på vagt over for pigge, der kommer på nogle af bladene. Selv om amarantblade ikke er giftige, indeholder de oxalsyre og kan indeholde store mængder nitrat, hvis de dyrkes i nitratrig jord. Det anbefales, at du koger bladene for at fjerne oxalsyre og nitrat. Du må ikke drikke vandet, når du har kogt planten. Når det er sagt, kan du spise planten rå, hvis det værste skulle ske.

Asparges (Asparagus officinalis)

Grøntsagen, der får dit tis til at lugte mærkeligt, vokser i naturen i det meste af Europa og dele af Nordafrika, Vestasien og Nordamerika. Vild asparges har en meget tyndere stængel end den almindelige asparges, der fås i supermarkedet. Den er en god kilde til C-vitamin, thiamin, kalium og B6-vitamin. Spis den rå eller kog den, som du ville koge den som dine asparges derhjemme.

Burre (Arctium lappa)

Mellemstor til stor plante med store blade og purpurfarvede tistelagtige blomsterhoveder. Planten er hjemmehørende i de tempererede områder på den østlige halvkugle; den er dog også blevet naturaliseret i dele af den vestlige halvkugle. Burre er faktisk en populær spise i Japan. Du kan spise bladene og de skrællede stængler af planten enten rå eller kogt. Bladene har en bitter smag, så det anbefales at koge dem to gange, før de spises, for at fjerne den bitre smag. Plantens rod kan også skrælles, koges og spises.

Kattehale (Typha)

Kendt som kattehaler eller punker i Nordamerika og bullrush og reedmace i England, findes typha-slægten af planter normalt nær kanterne af ferskvands-vådområder. Kattegræs var en hovedbestanddel af kosten hos mange indianerstammer. Det meste af en kattehale er spiseligt. Du kan koge eller spise plantens rodstok, eller rhizomer, rå. Rodstokken findes normalt under jorden. Sørg for at vaske alt mudderet af. Den bedste del af stænglen er nær bunden, hvor planten hovedsageligt er hvid. Enten koges eller spises stænglen rå. Kog bladene som du ville koge spinat. Den majshunde-lignende kvindelige blomsterspids kan brydes af og spises som majskolber i forsommeren, når planten først er ved at udvikle sig. Den har faktisk en majslignende smag.

Kløver (Trifolium)

Lucky you – kløvere er faktisk spiselige. Og de findes stort set overalt, hvor der er et åbent græsareal. Du kan genkende dem på deres karakteristiske trekløverblade. Du kan spise kløver rå, men de smager bedre kogt.

Cikorie (Cichorium intybus)

Du kan finde cikorie, der vokser i Europa, Nordamerika og Australien. Det er en buskagtig plante med små blå, lavendelfarvede og hvide blomster. Du kan spise hele planten. Pluk de unge blade af og spis dem rå eller kog dem. Cikorierødderne bliver velsmagende efter kogning. Og du kan putte blomsterne i munden som en hurtig snack.

Kikkeblad (Stellaria media)

Du finder denne urt i tempererede og arktiske zoner. Bladene er ret kraftige, og du vil ofte finde små hvide blomster på planten. De vises normalt mellem maj og juli. Du kan spise bladene rå eller kogte. De har et højt indhold af vitaminer og mineraler.

Krøllike (Rumex crispus)

Du kan finde krøllike i Europa, Nordamerika, Sydamerika og Australien. Den er kendetegnet ved en lang, knaldrød stængel, der kan blive op til tre meter høj. Du kan spise stænglen rå eller kogt. Du skal blot skrælle de yderste lag af først. Det anbefales, at du koger bladene med flere skift af vand for at fjerne dens naturligt bitre smag.

Mælkebøtte (Taraxacum officinale)

Sikkert, det er et irriterende ukrudt på din perfekt klippede græsplæne, men når du er ude i naturen, kan denne lille plante redde dit liv. Hele planten er spiselig – rødder, blade og blomst. Spis bladene, mens de stadig er unge; modne blade smager bittert. Hvis du beslutter dig for at spise de modne blade, skal du koge dem først for at fjerne deres bitre smag. Kog også rødderne, før du spiser dem. Du kan drikke det vand, du kogte rødderne i, som te og bruge blomsten som pynt til din mælkebøttesalat.

Feld-Pennikel (Thalspi vulgaris)

Feld-Pennikel er et ukrudt, der findes i de fleste dele af verden. Dens vækstsæson er fra tidligt forår til sen vinter. Du kan spise frøene og bladene af mark-pennikel rå eller kogt. Den eneste advarsel ved agerpadderokke er, at man ikke må spise den, hvis den vokser i forurenet jord. Agerkarse er en hyperakkumulator af mineraler, hvilket betyder, at den suger alle mineraler op omkring sig. Den generelle regel er, at man ikke skal spise pennycress, hvis den vokser i vejkanten eller er i nærheden af et superfondsområde.

Fyretræ (Epilobium angustifolium)

Denne smukke lille plante findes primært på den nordlige halvkugle. Du kan genkende ildurt på dens lilla blomst og den unikke struktur af bladnerverne; nerverne er cirkulære i stedet for at ende på bladkanterne. Flere indianske indianerstammer inkluderede ildurt i deres kost. Den spises bedst ung, når bladene er spæde. Modne planter af ildurt har hårde og bittert smagende blade. Du kan også spise stænglen af planten. Blomsterne og frøene har en peberagtig smag. Brændetang er en god kilde til A- og C-vitamin.

Grøn tang (Ulva lactuca)

Hvis du nogensinde lider skibbrud på en øde ø, så fisk i vandet nær stranden efter grøn tang. Dette stof findes i havene over hele verden. Når du har trukket grøn tang op af vandet, skal du skylle den med ferskvand, hvis det er muligt, og lade den tørre. Du kan spise det råt eller inkludere det i en suppe. Eller hvis du er særligt foretagsom, kan du fange en fisk med dit hjemmelavede spyd og bruge algerne til at lave sushiruller uden ris.

Tang (Alaria esculenta)

Tang er en anden form for tang. Du kan finde det i de fleste dele af verden. Spis det råt eller inkluder det i en suppe. Kelp er en god kilde til folat, K-vitamin og lignaner.

Plantain (Plantago)

Plantainplanten (ikke at forveksle med den bananlignende plantain), der findes i alle dele af verden, er blevet brugt i årtusinder af mennesker som mad og urtemedicin mod alle mulige sygdomme. Du kan normalt finde vejbredder i våde områder som moser og sumpområder, men de vil også spire op i alpine områder. De ovale, ribbede, kortstilkede blade har en tendens til at ligge tæt på jorden. Bladene kan blive op til ca. 6″ lange og 4″ brede. Det er bedst at spise bladene, når de er unge. Som de fleste planter har bladene en tendens til at blive bittert smagende, efterhånden som de modnes. Plantain har et meget højt indhold af A-vitamin og calcium. Den giver også en smule C-vitamin.

Prikkelkaktus (Opuntia)

Prikkelkaktus findes i Nordamerikas ørkener og er en meget velsmagende og næringsrig plante, der kan hjælpe dig med at overleve, næste gang du er strandet i ørkenen. Frugten fra figenkaktus ligner en rød eller lilla pære. Deraf navnet. Før du spiser planten, skal du omhyggeligt fjerne de små pigge på den ydre hud, ellers vil det føles som om du sluger et pindsvin. Du kan også spise den unge stængel af figenkaktus. Det er bedst at koge stænglerne, før du spiser dem.

Purslane (Portulaca oleracea)

Selv om den betragtes som et modbydeligt ukrudt i USA, kan purslane give meget nødvendige vitaminer og mineraler i en overlevelsessituation i vildmarken. Ghandi talte faktisk purslane blandt sine yndlingsfødevarer. Det er en lille plante med glatte, fede blade, der har en forfriskende syrlig smag. Portulak vokser fra begyndelsen af sommeren til starten af efteråret. Du kan spise portulak rå eller kogt. Hvis du gerne vil fjerne den sure smag, skal du koge bladene, inden du spiser dem.

Fårsyre (Rumex acetosella)

Fårsyre er oprindelig hjemmehørende i Europa og Asien, men er blevet naturaliseret i Nordamerika. Den er et almindeligt ukrudt på marker, græsmarker og skovområder. Den trives i meget sur jordbund. Fåresorrel har en høj, rødlig stilk og kan nå en højde på 18 tommer. Fåresorrel indeholder oxalater og bør ikke spises i store mængder. Du kan spise bladene rå. De har en dejlig syrlig, næsten citronagtig smag.

Hvid sennep (Synapsis alba)

Hvid sennep findes i naturen i mange dele af verden. Den blomstrer mellem februar og marts. Du kan spise alle dele af planten – frø, blomster og blade.

Bovsyre (Oxalis)

Du kan finde skovsyre i alle dele af verden; artsdiversiteten er særlig stor i Sydamerika. Mennesker har brugt skovsyre til mad og medicin i årtusinder. Kiowa-indianerne tyggede på skovsyre for at lindre tørst, og Cherokee-indianerne spiste planten for at helbrede sår i munden. Bladene er en stor kilde til C-vitamin. Rødderne af skovsyre kan koges. De er stivelsesholdige og smager lidt som en kartoffel.