En ustabil, giftig allotrope af oxygen med den kemiske formel O3 . Ozon dannes i atmosfæren gennem fotolyseprocessen, når ultraviolet stråling fra solen rammer iltmolekyler (O2 ) og får dem til at splitte fra hinanden. Når de frigjorte iltatomer støder ind i og slutter sig til andre O2-molekyler, danner de ozon. Selv om ozon nedbrydes naturligt i atmosfæren gennem kemiske reaktioner med andre atmosfæriske gasser (f.eks. kvælstof, brint og klor), er dannelsen og nedbrydningen af ozon generelt afbalanceret i en uforurenet atmosfære, og den samlede koncentration af ozon er relativt konstant. Ozonens dannelses- og nedbrydningshastighed varierer med højden i atmosfæren og med breddegraden. Der dannes mest ozon i 15-30 km højde og på de breddegrader, der ligger tættest på ækvator, hvor solen skinner mest på Jorden. Ozonet transporteres derefter af vinden mod nord og syd og er generelt mest koncentreret i områderne over det canadiske Arktis og Sibirien samt over Antarktis. Ozon anvendes kommercielt til vandrensning, til klimaanlæg og som blegemiddel.
