Parringsadfærden hos dybhavsblæksprutter er omgærdet af mystik. De blæksprutter, hvor parring er blevet observeret, bruger en hectocotylus, en modificeret arm, til overførsel af sædpakker kaldet spermatophorer. Mange dybhavsblækspruttearter mangler dog en hectocotylus. Vi præsenterer de første in situ-observationer af parringsadfærd hos en dybhavsblæksprutte, der ikke har nogen hectocotylus, men i stedet bruger et langstrakt terminalorgan til overførsel af spermatangier, som frigives fra spermatophorerne og graver sig dybt ned i hunvævet. Med fjernstyrede køretøjer (ROV’er) observerede vi to parringspar af dybhavsblæksprutten Pholidoteuthis adami i Den Mexicanske Golf. Hannen indtog en ejendommelig stilling under parringen, idet den havde sin ventrale side opad og sin bageste kappe over hunnens hoved. Mens hannen holdt hunnen i noget, der lignede et fast greb, observerede vi, at det lange terminalorgan stak ud gennem hannens tragt og kom i kontakt med hunnens rygmantel. Undersøgelser af museumseksemplarer viser, at spermatangier graver sig fra den ydre rygmantel ind i den indre rygmantel. Denne kombination af tilfældige in situ-observationer og arkiverede eksemplarer kan være et effektivt redskab til at forstå dybhavsdyrs adfærd.
