BACKGROUND

Non-invasiv prænatal testning (NIPT) er baseret på analyse af cellefrit DNA (cfDNA) i moderens blod. Størstedelen af cfDNA i moderblodet stammer fra moderen selv, mens den føtale komponent (cffDNA) bidrager med ca. 10-20 % af den samlede mængde. cffDNA er til stede i moderblodet fra den tidlige graviditet.1 Det stammer fra placenta, men repræsenterer hele den føtale genotype og forsvinder hurtigt fra moderens kredsløb få timer efter fødslen, hvilket gør det graviditetsspecifikt. Hvis fosteret har Downs syndrom (DS), vil der være lidt mere kromosom 21-specifikt DNA i den moderlige cirkulation. Med de teknologiske fremskridt er det blevet muligt at levere meget nøjagtig tælling af enkeltmolekyler og dermed påvise små ændringer i antallet af sekvenser på det pågældende kromosom i blodet2 . Denne fremgangsmåde danner grundlaget for NIPT for aneuploidi, en moderlig blodprøve, der kan udføres tidligt i graviditeten for at præcisere DS-risikoen betydeligt og reducere behovet for invasiv testning som f.eks. chorionic villus sampling (CVS) eller fostervandsprøve.

NIPT blev tilgængelig i Asien og USA i 2011, og efter en betydelig kommerciel fremdrift er den nu tilgængelig, hovedsagelig i den private sektor, i hele verden.3 NIPT er blevet bredt valideret, herunder sammenlignet med standardprænatal aneuploidiescreening,4 og har vist sig at være en meget præcis screeningstest med høj sensitivitet (99 %) og specificitet (99,5 %),5 som kan anvendes fra 10 uger i graviditeten til at bestemme risikoen for DS. NIPT kan bruges til at screene for de andre almindelige kromosomale aneuploidier, trisomi 18 (Edwards syndrom) og trisomi 13 (Patau syndrom), om end med mindre nøjagtighed.5

Da NIPT tester alt cfDNA i moderens blod (foster og moder), og cffDNA’et kommer fra placenta, kan resultater, der ikke stemmer overens med den føtale karyotype, opstå som følge af påvisning af moderens kromosomale rearrangementer eller mosaikisme, moderens malignitet, begrænset placenta-mosaikisme eller forsvindende tvillingegraviditeter.6 Falsk negative resultater kan også opstå som følge af lave niveauer af cffDNA eller laboratorietekniske problemer. Som sådan er NIPT ikke diagnostisk, og bekræftelse af et positivt resultat ved invasiv testning (CVS eller fostervandsprøve) er påkrævet.

NIPT har en langt større følsomhed end traditionelle screeningsmetoder og reducerer behovet for invasiv testning betydeligt.7 NIPT som screeningstest er blevet godkendt af faglige organer fra flere lande, herunder Storbritannien.3 I 2016 anbefalede UK National Screening Committee (UKNSC) efter en systematisk gennemgang8 og en undersøgelse af NIPT i rutinemæssig NHS-mødrehjælp9 , at NIPT implementeres i NHS som en kontingenttest til at præcisere aneuploidiescreeningrisikoen for kvinder, der har et højrisikoscreeningsresultat for Down-, Edward- eller Patau-syndromer, efter den nuværende screeningstest. En ministeriel beslutning senere i 2016 godkendte en evaluerende udrulning i England fra 2018.

Der er andre anvendelser for analyse af cffDNA allerede i NHS klinisk pleje, herunder bestemmelse af føtal RhD-status hos RhD-negative mødre, bestemmelse af føtal kønsbestemmelse for kønsrelaterede enkeltgenforstyrrelser og diagnose af enkeltgenforstyrrelser som f.eks. cystisk fibrose. Disse anvendelser er diagnostiske, da de er rettet mod specifikke gener i højrisikograviditeter, men fokus i denne artikel er NIPT’s plads i DS-screening.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg