Du er vant til at opleve overtalelse i mange former, og du har måske let ved at identificere eksempler på overtalelse, men kan du forklare, hvordan overtalelse fungerer? Osborn og Osborn definerer persuasion på denne måde: “kunsten at overbevise andre om at give vores synspunkt gunstig opmærksomhed”. Der er to komponenter, der gør denne definition brugbar. For det første anerkender den den kunstfærdighed eller dygtighed, der er nødvendig for at overtale andre. Uanset om du skal overbevise et auditorium på 500 personer om, at de bør sælge deres biler og vælge en livsstil som fodgænger, eller om du skal overbevise dine venner om at spise pizza i stedet for hamburgere, så sker overtalelse normalt ikke bare af sig selv. Den er snarere planlagt og udføres på en gennemtænkt måde. For det andet beskriver denne definition formålet med overtalelse – at overbevise andre om, at de skal være positivt indstillede over for vores synspunkt. Overtalelse “omfatter en bred vifte af kommunikationsaktiviteter, herunder reklame, markedsføring, salg, politiske kampagner og interpersonelle relationer.” På grund af dens udbredte anvendelighed er overtalelse en gennemgribende del af vores hverdag.

“Michael Bruno” af U.S. Fish and Wildlife Service Northeast Region. CC-BY.

Og selv om overtalelse forekommer i næsten alle facetter af vores dagligdag, er der lejligheder, hvor mere formelle overtalelseshandlinger – overtalende taler – er hensigtsmæssige. Overtalende taler “har til hensigt at påvirke andres overbevisninger, holdninger, værdier og handlinger”. I modsætning til en informativ tale, hvor taleren har til opgave at formidle nogle oplysninger til et publikum, forsøger taleren i en overtalende tale at påvirke folk til at tænke eller opføre sig på en bestemt måde. Denne kunst at overbevise andre drives frem af begrundede argumenter, som er hjørnestenen i overtalende taler. Begrundede argumenter, som kan bestå af fakta, statistikker, personlige vidnesbyrd eller fortællinger, anvendes for at motivere tilhørerne til at tænke eller opføre sig anderledes, end før de hørte talen.

Der er særlige omstændigheder, der berettiger en overbevisende tilgang. Som O’Hair og Stewart påpeger, giver det mening at anvende overtalelsesstrategier, når slutmålet er at påvirke nogen af disse ting – “overbevisninger, holdninger, værdier og handlinger” – eller at forstærke noget, der allerede eksisterer. For eksempel præsenterer fortalere for sikker sex ofte budskaber om forstærkning til allerede sikre seksuelle aktører og minder dem om, at det at bære kondom og bede om samtykke er en solid praksis med ønskværdige resultater. På samme måde spreder fortalere for mere sikker sex også rutinemæssigt budskabet til befolkningsgrupper, der kan være tilbøjelige til at deltage i usikker eller ikke-samtykkepligtig seksuel adfærd.

Kort sagt skal overbevisende taler imødegå den komplekse udfordring at påvirke eller forstærke folks overbevisninger, holdninger, værdier eller handlinger, som alle kan virke naturlige, indgroede eller uforanderlige for et publikum. På grund af dette skal retorikere (eller talere) motivere deres publikum til at tænke eller opføre sig anderledes ved at præsentere begrundede argumenter.

Overtalelsens sejr over magt er tegn på et civiliseret samfund. – Mark Skousen

  1. Osborn, M., & Osborn, S. (1997). Public speaking (4th ed.). Boston: Houghton Mifflin Company. ↵
  2. German, K. M., Gronbeck, B. E., Ehninger, D., & Monroe, A. H. (2004). Principles of public speaking (15th ed.). Boston: Pearson. ↵
  3. O’Hair, D., & Stewart, R. (1999). Public speaking: Udfordringer og valg. Boston: Bedford/St. Martin’s. ↵

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg