PRINSESSEN
Der var engang tre smukke prinsesser. De hed Kimmy, Katie og Kristen. Kimmy var 3 år, Katie var 5 år, og Kristen var 8 år.
De boede alle på en herregård med butlere, tjenestepiger, kokke og masser af mennesker. Men prinsesserne behandlede dem ikke som slaver, de behandlede dem med respekt og venlighed.
Prinsessens mors navn var Krystal. Hun var meget venlig, og hun lærte sine tre piger at behandle alle mennesker med respekt og venlighed. Moderen havde langt, strømmende sort hår.
Prinsessens far hed Kevin. Han lærte sine tre piger at være dameagtige. Han havde mandeagtigt blondt hår. Han var en meget flink mand.
De havde også en huslærer, der hed ken. Han havde lysebrunt hår. Han var meget smuk.
En solrig morgen kom der et bud med meget triste nyheder. Moderens mor var meget syg. Moderen og faderen var nødt til at rejse.
De efterlod prinsesserne hos onklen. Onklen var meget ondskabsfuld mod alle. Hans humør gjorde alle på herregården ulykkelige, undtagen prinsesserne.
Engang bad han kokken om at lave bøf og spaghetti. Onklen ombestemte sig, men sagde det ikke til kokken. Kokken kunne ikke læse tanker, så han lavede alligevel det, som onklen sagde, at han skulle lave. Da onklen så dette, stormede han væk. Kokken var ikke glad. Men Kristen sagde til ham, at det var ok, så det fik kokken til at få det bedre. Alle andre spiste det, han lavede, og det smagte dejligt.
En anden gang lavede butleren sengene som sædvanlig, men da onklen inspicerede dem, kunne han ikke lide det, han så, og han blæste op på butleren, så han fik ham til at føle sig forfærdelig. Kristen så også denne scene. Da onklen var gået, sagde hun til butleren, at det var i orden. Hun fik butleren til at få det bedre.
Han gjorde det også mod tjenestepigerne og mange andre mennesker. En dag efter middagen fortalte Kristen sine to lillesøstre om disse scener. Pigerne blev enige om at holde et møde i deres træhus og diskutere, hvordan de kunne få deres onkel til at lære en lektie om at være respektfuld og venlig mod andre, ligesom de havde lært det.
Pigerne lavede en plan om at være meget venlige mod deres onkel i håb om at lære ham en værdifuld lektie.
Først, mens de spiste deres morgenmad, sagde de til kokken: “Tak for vores morgenmad, det er et meget dejligt måltid.” Da onklen ser sin nieces høflige opførsel, føler han sig pinligt berørt over, at han aldrig har sagt noget pænt eller høfligt til kokken.
Sidst på dagen tilbød pigerne at hjælpe deres helt særlige butler med hans opgaver. Onklen ser denne opførsel og reagerer med vrede og fortæller pigerne, at de skal blive på deres værelser resten af dagen. Han ønsker ikke, at pigerne skal udføre butlerens arbejde.
Den vrede onkel går ind på biblioteket og tænker over, hvordan han har opført sig over for butlerne, tjenestepigerne, kokkene og også sine tre søde niecer, som han har gjort meget kede af det.
Mens onklen tænkte på dem, tænkte pigerne på deres onkel i håb om, at han havde lært en lektie.
Når onklen havde haft tid til at tænke, lukker han pigerne ud af deres værelser for at få en snak med dem.
“Jeg har opført mig dumt de sidste par uger. Jeg har råbt ad kokkene, tjenestepigerne og butlerne. Jeg har ikke været respektfuld over for nogen på herregården. At se jer tre være venlige og høflige mod alle, har lært mig også at være venlig og omsorgsfuld mod andre. Tak fordi I har lært mig denne værdifulde lektie, og jeg er meget ked af, at jeg ikke har været så sød mod jer”
Pigerne takker deres onkel og er glade for, at de har lært ham lektien om respekt, venlighed og kærlighed.
Den næste dag kom et bud og meddelte, at mor og far ville komme hjem inden for de næste par dage, og at deres bedstemor havde det meget bedre.
Onkel opførte sig fra sin bedste side resten af sit ophold hos pigerne.
Mor og far fandt aldrig ud af deres onkels dårlige opførsel. Pigerne holdt det hemmeligt. En hemmelighed, som de kun fortalte til deres børn og deres børns børn. Og denne lektion blev givet videre til mange, mange flere.
