Da jeg var 14 år gammel, havde jeg en drøm, som jeg aldrig glemmer. Selv om den ikke var dramatisk eller værdig til at blive filmatiseret, har den hængt ved mig i alle disse år.
Jeg fandt mig selv vandrende gennem de endeløse gange i et gammelt og uhyggeligt palæ. De spindelvæv, der prydede de overdådige møbler, gjorde det tydeligt, at ingen havde været der i mange år. Selv i den forladte tilstand var elektriciteten dog tændt, og talrige udsmykkede krystallamper og lysekroner gav et svagt lys til det dystre ansigt. Jeg var bekymret – men ikke rædselsslagen. Som en karakter i en gyserfilm følte jeg mig på mærkelig vis tvunget til at udforske, selv om jeg frygtede, hvad jeg kunne møde. I garagen fandt jeg en smuldrende hestetrukket vogn. I spisestuen var der dækket et festmåltid op, men der var ingen spisende gæster. Og overalt i huset fandt jeg flere og flere krystallamper. Der må have været tusindvis af dem, der belyste min vej.
Så vågnede jeg.
Drømme har fascineret mennesker siden begyndelsen af den nedskrevne historie. I det gamle Egypten blev folk med livlige drømme anset for at være velsignet med særlig indsigt, og mange af deres drømme er blevet fundet nedskrevet på papyrus. Faktisk mente egypterne, at en af de bedste måder at modtage guddommelig åbenbaring på var gennem drømme, og nogle mennesker sov endda på helligede “drømmesenge” for at få visdom fra guderne.
I det 19. og 20. århundrede opgav de lærde stort set disse overnaturlige idéer. Fremtrædende personer som Sigmund Freud og Carl Jung konkluderede i stedet, at drømme gav indsigt i sindets indre arbejde. I sin bog “The Interpretation of Dreams” beskrev Freud et komplekst system til drømmeanalyse. I sin kerne fastslog hans teori, at mens vores bevidste sind slumrer, producerer vores ubevidste sind billeder, der kan give os en særlig indsigt i vores dybeste selv.
Og uanset om drømme forudsiger fremtiden, giver os mulighed for at kommunikere med det guddommelige eller blot giver os en bedre forståelse af os selv, har processen med at analysere dem altid været meget symbolsk. For at forstå betydningen af drømme må vi fortolke dem, som om de var skrevet i en hemmelig kode. En hurtig søgning i en online drømmeleksikon vil fortælle dig, at hjemsøgte huse symboliserer “uafsluttede følelsesmæssige sager”, svagt oplyste lamper betyder, at du “føler dig overvældet af følelsesmæssige problemer”, en fest indikerer “mangel på balance i dit liv”, og garager symboliserer en følelse af “manglende retning eller vejledning i at nå dine mål”. Så sådan er det: Men hvad nu, hvis der ikke er nogen hemmelig kode, og vi har brugt vores tid på at læse i en masse tilfældige billeder, ligesom folk finder former og objekter skjult i skyerne? Hvad nu hvis drømme faktisk ikke betyder noget?
Det er den konklusion, som nogle moderne neurovidenskabsfolk drager, og som mener, at drømme blot er en sideeffekt af mere grundlæggende neurologiske processer. Selv om folk ofte tror, at hjernen er lukket ned under søvnen, ved forskerne nu, at søvnen er en periode med intens neurologisk aktivitet. En af de vigtigste grunde til, at vi sover, kan være, at hjernen får mulighed for at konsolidere og organisere vores erindringer. Ligesom computere med jævne mellemrum skal optimere deres harddiske, skal vores hjerne løbende konsolidere de erindringer, vi har lagret. Man kan betragte det som en slags neurologisk rengøring, hvor man fejer de unødvendige oplevelser fra den foregående dag væk og lagrer de vigtige mere sikkert. Forskning viser f.eks. at folks hukommelse af nyligt indlærte opgaver forbedres efter søvn, og at deres hukommelse lider under, hvis søvnen afbrydes. Derfor opfordrer forældre og lærere ofte børn til at få en god nats søvn, inden de skal til prøve.
Og selv om ikke alle forskere er enige, mener mange, at drømme kan være en utilsigtet konsekvens af disse og andre underliggende neurologiske processer. Harvard-psykiaterne J. Allan Hobson og Robert McCarley har f.eks. foreslået, at når forskellige hjernekredsløb bliver aktive i løbet af natten, udløser dette fornemmelser, følelser og minder, som alle i bund og grund er tilfældige. Da vi er meningsdannende væsener, samler vores hjerner imidlertid alle disse underliggende aktiviteter til en historie. Men denne historie betyder faktisk ikke noget. Den er blot et forsøg på at give mening til den neurale aktivitet, der har fundet sted. Det er derfor, at drømme virker så ulogiske og mærkelige.
Så hvorfor klamrer folk sig så fast til deres drømmeordbøger?
Det kan have noget at gøre med det, som forskerne kalder “Barnum-effekten”, opkaldt efter cirkusentreprenøren P. T. Barnum. Psykologiprofessor Bertram Forer påviste først denne effekt i 1948, da han gav 39 studerende en falsk personlighedstest. De vidste det ikke, men alle fik nøjagtig de samme resultater, herunder udsagn som: “Du har et stort behov for, at andre mennesker skal kunne lide og beundre dig” og “Du har en tendens til at være kritisk over for dig selv”. Bagefter blev de studerende bedt om at vurdere, hvor præcise de følte, at disse resultater var, på en fempunktsskala. Den gennemsnitlige vurdering var en forbløffende 4,3, hvilket indikerer, at selv om alle fik den samme falske feedback, følte de, at testen gjorde et næsten perfekt stykke arbejde med at opsummere deres hjerners indre arbejde.
Dobbelte lignende undersøgelser har gentaget Forers resultater i de mellemliggende årtier, der involverer horoskoper, håndskriftsanalyse og ja, endda drømmeanalyse.
“Barnums udsagn” accepteres let som sande, fordi de kan anvendes bredt. Selv om de lyder specifikke, kan de gælde for næsten alle, ligesom fortolkningen af min hjemsøgte husdrøm. Gælder det ikke “at føle sig følelsesladet over at mangle balance og retning” for stort set alle, i en eller anden grad? Vi kunne med rimelighed stille det samme spørgsmål om næsten enhver fortolkning, der gives af en drømmeleksikon. Og hvis alle fortolkninger gælder lige godt for næsten alle, så er de ikke rigtig præcise for nogen.
Men ikke alle videnskabsmænd er enige i, at der ikke er noget iboende formål eller mening med drømme. Tore Nielsen og Ross Levin har foreslået en teori midtvejs mellem Freuds næsten magiske symbolbaserede system til drømmeanalyse og det synspunkt, at drømme simpelthen er tilfældige. Deres perspektiv, den neurokognitive model for drømme, er kompliceret og umuligt at forklare fuldstændigt her. Selv om denne teori stadig hævder, at drømme er tæt knyttet til neurologiske hukommelseskonsolideringsprocesser, betyder det ikke, at de er tilfældige. I stedet mener Nielsen og Levin, at de historier, som vores hjerne væver ud fra tilsyneladende tilfældige drømmebilleder, i det mindste delvist styres af vores følelsesmæssige tilstand. For eksempel stiger sandsynligheden for at få dårlige drømme også i takt med, at mængden af negative oplevelser i vores vågne liv stiger. Dette kan være grunden til, at mennesker, der har oplevet traumer, er mere modtagelige for mareridt end andre. Ifølge denne teori er en vigtig funktion af drømme det, som forskerne kalder “frygtudslettelse” – det vil sige, at drømme hjælper os med at bearbejde vores stressende oplevelser på en sund måde, idet de “lægger dem til ro”, så vi ikke overvældes af negative følelser i vores vågne liv. Når processen fungerer korrekt, bruger drømme stress og vågne bekymringer i vores liv som kildemateriale, idet de skiller dem ad og samler dem igen til mærkelige, men generelt harmløse historier, en procedure, der i sidste ende gør det muligt for os at komme videre med dem.
Selv om den neurokognitive teori om drømme vil den antyde, at de særlige symboler i min spøgelseshusdrøm ikke har nogen objektive eller universelle betydninger, som jeg kunne finde i en drømmeleksikon, så har drømmens overordnede følelsesmæssige kvalitet sandsynligvis en betydning. Som mange 14-årige var jeg fuld af ungdomsangst, da jeg mødte den stress, der er forbundet med at blive voksen – følelser, som viste sig i min drøm.
Så selv om drømme måske ikke fortæller os fremtiden, giver os mulighed for at kommunikere med det overnaturlige eller giver os en særlig indsigt i dybderne af vores ubevidste, fortæller de os noget om vores følelser. Da de fleste af os af og til kommer ud af kontakt med, hvordan vi har det, er dette en nyttig indsigt.
Med andre ord, hvis du oplever en strøm af dårlige drømme, kan det være værd at tjekke med dig selv om, hvordan du har haft det, og måske overveje, om der er nogle tiltag, du kan gøre for at forbedre dit humør.
Jeg foreslår, at du starter med at lægge drømmeleksikonet fra dig.
