Hvorfor virker ECT?
Ingen er sikker på, hvordan ECT hjælper ved visse psykiatriske lidelser. Det kan fremme ændringer i den måde, hvorpå hjernecellerne kommunikerer med hinanden ved synapserne, og det kan stimulere udviklingen af nye hjerneceller. ECT kan oversvømme hjernen med neurotransmittere som serotonin og dopamin, som er kendt for at være involveret i tilstande som depression og skizofreni.
Hvornår anvendes ECT?
Personer med svær depression får typisk først antidepressiv medicin og psykoterapi. Disse behandlinger, selv om de ofte er effektive, tager tid at virke. Denne forsinkelse kan være farlig for patienter, hvis depression er ledsaget af vrangforestillinger (falske overbevisninger) eller intense selvmordstanker. ECT kan virke meget hurtigere end antidepressiv medicin og er nyttig, når patienter er i umiddelbar risiko for selvskade eller selvmord.
ECT kan også ordineres, når antidepressiv medicin ikke har virket. Det kan være nyttigt til ældre patienter, der ikke kan tåle antidepressiva, og til gravide kvinder, hos hvem medicin kan skade fosteret. Personer, der lider af bipolar lidelse og skizofreni, kan også have gavn af ECT.
Hvad sker der under en ECT-procedure?
Forud for ECT bliver patienterne bedt om ikke at spise eller drikke fra midnat aftenen før behandlingen.
Under proceduren får patienten et korttidsvirkende bedøvelsesmiddel, som får patienten til at sove i ca. 5-10 minutter. Der anvendes også et muskelafslappende middel under proceduren for at forhindre patientens muskler i at bevæge sig under anfaldet. Der anbringes hjerteovervågningspuder på patientens brystkasse for at kontrollere hjertestatus under og efter indgrebet. Der anbringes fire elektroder på bestemte områder af patientens hoved. To af disse elektroder er beregnet til overvågning af hjernebølgerne. De to andre er beregnet til at afgive et kort, kontrolleret sæt elektriske impulser i nogle få sekunder. De elektriske impulser skal give et generaliseret krampeanfald for at være effektive. Da patienterne er under bedøvelse og har taget muskelafslappende midler, får de hverken kramper eller mærker strømmen.
Patienterne vågner ca. 5 til 10 minutter efter behandlingens afslutning. Patienterne flyttes derefter til opvågningsstuen og bliver der, indtil deres blodtryk, puls og vejrtrækning vender tilbage til niveauet før behandlingen. Dette tager normalt ca. 20 til 25 minutter.
Patienter, der får ECT ambulant, skal have en person til at køre dem hjem efter behandlingen og blive hos dem, indtil de falder i søvn om aftenen. Folk bør ikke køre bil i de 24 timer, der følger efter ECT.
Hvor lang tid varer en ECT-procedure?
En enkelt ECT-session varer normalt en time. Dette inkluderer den tid, patienten er i behandlingsrummet (ca. 15-20 minutter), og den tid, der tilbringes i opvågningsrummet (ca. 20-30 minutter).
Typisk gives ECT (uanset om det er indlagt eller ambulant) to til tre gange om ugen i i alt seks til tolv sessioner. Nogle patienter kan have brug for flere eller færre behandlinger.
Disse sessioner forbedrer depressionen hos 70 til 90 procent af patienterne, hvilket er en responsrate, der er meget højere end for antidepressiv medicin.
Og selv om ECT er effektiv, er fordelene kortvarige. Derfor tager patienterne antidepressiv medicin efter ECT eller kan fortsætte med at modtage ECT med jævne mellemrum for at forhindre tilbagefald.
Hvad er bivirkningerne ved ECT?
De umiddelbare bivirkninger af proceduren, som kan vare i ca. en time, omfatter:
- Hovedpine
- Kvalme
- Muskelsmerter og ømhed
- Desorientering og forvirring
Patienterne kan også udvikle hukommelsesproblemer. Erindringer, der er dannet tættere på tidspunktet for ECT, er i større risiko for at gå tabt, mens de erindringer, der er dannet længe før ECT, er i mindre risiko for at gå tabt. Evnen til at danne nye erindringer er også nedsat efter et forløb med ECT-behandlinger, men denne evne genoprettes normalt fuldt ud i ugerne og månederne efter den sidste behandling.
Hvordan kan familierne hjælpe patienter, der skal modtage ECT?
Behandlingsteamet vil indhente familiens hjælp til at vurdere patientens fremskridt. Familier kan hjælpe ved at give en blid påmindelse om dagen og datoen, og at det er forventeligt at føle sig forvirret.
Familiemedlemmer bør informere sygeplejersken om enhver bekymring, de har om deres kære.
Se en Powerpoint præsentation for familier om ECT
