Af John Willingham, redaktør
For nylig har Google-søgninger vist to nye websteder, der hævder at rangordne offentlige universiteters honors-programmer og honors-colleges. Deres “placeringer” har i de fleste tilfælde stor lighed med de vurderinger, som vi har udarbejdet siden 2012. Bortset fra sandsynligheden for, at der er tale om omfattende (uanbragte) lån fra vores ophavsretligt beskyttede arbejde, er det en kendsgerning, at de fleste af de data, der er nødvendige for at rangordne eller vurdere disse programmer, ikke er offentligt tilgængelige. Vi er det eneste websted eller den eneste organisation i landet, der har adgang, hvilket kun er opnået efter mange års dialog og samarbejde med dekaner og direktører for honoreringsuddannelser i hele landet. Man kan spørge sig selv, hvordan disse nye ranglister er blevet udviklet. Eller blev de for det meste “lånt”?
Vores samarbejdsproces giver enorme mængder af data. For at beregne størrelsen af honors-klasser skal vi f.eks. analysere omkring 10 000 honors-klasser for hver tilføjelse. Mange af de data, der er nødvendige for denne analyse, er ikke tilgængelige på honoreringsstederne eller endog på universitetets kursusplaner.
Og alligevel “rangerer” vi ikke programmerne. Typisk har jeg en mening, baseret på data, om de bedste fem til ti programmer i nationen blandt dem, der er vurderet i en given udgave. Dataene kan vise, at et af dem er “bedre” (et højere pointantal) end alle de andre. Og så tænker jeg over, hvordan jeg har vægtet hver af de 13 ratingkategorier. Hvis jeg ændrer nogen af dem, vil vurderingerne ændre sig. Alt er styret af metodologien, og ingen metodologi er perfekt. Det er et spørgsmål om vurdering i den endelige analyse. Det er ikke videnskabeligt i ordets egentlige forstand, selv med alle de data, der er involveret. Jeg kan give dig et nøjagtigt tal for størrelsen af honorerede klasser på Honors College A, men det ratingforhold, som jeg tildeler det nøjagtige tal, er subjektivt.
Hvis det ikke er videnskab, så lad være med at præsentere det som videnskab. Ordinale ranglister præsenterer sig selv som videnskab. Men forestil dig bare, hvordan ranglisterne i U.S. News ville ændre sig, hvis alle de institutionelle rigdomsmålinger blev fjernet, eller hvis selektivitet ikke talte.
Takket være samarbejdet med dekaner og direktører for honors i hele landet modtager vi nu for hver bedømt profil 10-20 siders dokumenter, hvoraf en stor del er hårde data om klasseafsnit og kursusudbud. Ingen andre får dette niveau af unikke data. Selv ved at gå på nettet og læse hver enkelt post i universitetets kursusplan kan man ikke finde den mængde og specificitet af data, som vi har brug for til analyser af honors-kurser. Det skyldes, at honors-programmer tilbyder blandede og kontraktlige sektioner, som ikke er gennemsigtige i online-kursuslister.
Dette bringer os til de nye ranglister.
Den ene opregner “The 9 Best Honors Programs” i landet. Her er metoden:
“For at sammensætte vores liste har vi evalueret de nationale honors college-ranglister fra de seneste to år. Vi har også evalueret honors colleges baseret på adgangskrav, curriculære og ekstracurriculære programtilbud, vægt på at fremme et fællesskab af honors-studerende, muligheder for finansiel støtte og unikke eller innovative tilgange til honors-uddannelsesoplevelsen.”
For det første, hvordan kan man kvantificere “vægt på at fremme et fællesskab af studerende med hædersbevisninger” eller “innovative tilgange til den uddannelsesmæssige oplevelse med hædersbevisninger”?
For det andet kender jeg ikke til nogen “nationale ranglister over hædersuddannelser”, selv om vi hvert andet år offentliggør de 5-10 bedste programmer i en alfabetisk gruppe. Disse programmer er kun “top” inden for datasættet af vurderede programmer for en given udgave. Intet program erklæres som nummer et, tre eller ti i det pågældende datasæt, og slet ikke i hele universet af honorerede programmer. De er i stedet placeret i en gruppe. Vores nægtelse af at salve et program med et specifikt rangeringstal har faktisk fået et fremtrædende program til at stoppe samarbejdet med os.
Siden “9 Best” tøver ikke med at gøre det: “Barrett College, der er rangeret som nr. 1 blandt honors colleges i USA, har en tilstedeværelse på ASU’s fire campusser i Phoenix, Mesa, Tempe og Glendale, Arizona.” Selv om Barrett under sin mangeårige dekan, Mark Jacobs, opnår fremragende resultater år efter år, kender jeg ikke til nogen nyere rangliste, der specifikt nævner Barrett eller noget andet honors program eller college som nummer 1. Det er sandt, at Barrett har været i den højeste (fem morterboard) gruppe i alle vores udgaver. Men det samme har South Carolina Honors College, Penn State’s Schreyer Honors College, Plan II Honors Program på UT Austin, University Honors Program på Kansas og siden 2016 Macaulay Honors College på CUNY. Disse er meget forskellige programmer, der spænder fra ekstremt store (Barrett) til meget små (UT Plan II.)
Andre stærke programmer findes på Clemson, Delaware, Georgia, Georgia, Houston og Ole Miss. Data fra Maryland, Michigan og North Carolina er ikke længere tilgængelige, men i en eller flere tidligere udgaver fik de alle fremragende vurderinger.
Siden “9 Best” ovenfor nævner også Penn State Schreyer, Clemson og Rutgers Honors College blandt de bedste honors colleges og tilføjer UT Plan II, Kansas UHP og Echols Scholar-programmet på UVA. I kategorien “bedst for pengene” nævnes CUNY Macaulay og Alabama Honors College. (Vi har ikke medtaget Echols efter 2014-udgaven, fordi den nye metodologi, der er indført siden 2016, kræver langt flere klassedata. Echols-studerende kan tage næsten alle klasser på UVA, og det er ikke muligt at afgøre, hvilke klasser det er på et givet tidspunkt.)
Et andet websted opregner “the top 50 honors programs and colleges” – en liste, der har en uhyggelig lighed med programmer, som vi har vurderet i årenes løb. Listen omfatter flere programmer, som ikke blev nævnt i særlig grad, før de optrådte i en af vores bøger: New Jersey Institute of Technology, Temple, Colorado State og CUNY Macaulay er nogle af dem.
Her er metoden bag denne liste:
“Nedenfor har vi samlet en liste over landets bedste honors colleges/programmer. Udvælgelsen er baseret på følgende indikatorer for programkvalitet.
- Selektiviteten af kollegiet/universitetet (samlet set)
- Selektiviteten af honors-programmet
- Gennemsnitlig honors-klassestørrelse
- Antal honors-klasser
- Adgang til honors-boliger
- Hvis der tilbydes prioriteret tilmelding til honors-studerende
“Skoler markeret med en stjerne (*) vurderede særligt højt på flere indikatorer og blev rangeret blandt de 20 bedste honors-programmer i henhold til vores metodologi.”
Alle ovenstående oplysninger findes i vores publikationer. Endvidere kan “tilgængeligheden” af honoreringsboliger kun beregnes, hvis man kender både antallet af honorerings “senge” og antallet af berettigede honoreringsstuderende. Man kan kun kende det reelle antal honors-klasser, hvis man har adgang til komplette regneark og ikke kun til online-lister, især dem, der er begrænset til honors-hjemmesiden. Og den virkelige gennemsnitlige klassestørrelse afhænger ligeledes af meget detaljerede data, som ikke er tilgængelige fra online-kilder. Endelig er nogle af de testresultater, der er anført på hjemmesiden, ukorrekte og misvisende.
