Hvis du har samlet på knive i lang tid, eller hvis du er nybegynder inden for knive, er der stor sandsynlighed for, at du har spekuleret på, hvad forskellene er mellem alle ståltyperne i knivblade. Der findes masser af forskellige ståltyper, og du har uden tvivl spekuleret på, hvad det bedste stål er. Denne ressource skal hjælpe dig med at forstå, hvilke typer stål der skal bruges til hvilke formål, og forhåbentlig kan det hjælpe dig med at træffe en mere kvalificeret beslutning om, hvilket stål du skal bruge.
Alt, der er nødvendigt for at lave grundlæggende stål, er en kombination af jern og kulstof. Med tiden har man dog fundet ud af, at man ved at tilsætte forskellige elementer til dette grundstof i stål kan øge dets sejhed eller hårdhed. Disse tilsatte elementer står for det, der er den store forskel på de fleste typer stål i knive. Det blev hurtigt opdaget, at der er fordele og ulemper ved hvert enkelt tilsat element. En bestemt legering kan f.eks. gøre en klinge hårdere. Jo hårdere stålet er, jo længere holder det skæret (og det betyder mindre hyppig slibning), hvilket er godt! Men hvis du hærder klingen, gør du også klingen mindre hårdfør, hvilket betyder, at klingen er mindre modstandsdygtig over for stød og slag (ikke så god en ting). Desværre kan en klinge ikke være både hårdere og mere hårdfør; når du øger hårdheden, gør du klingen mindre hård og omvendt. Da vi ikke alle har den grundlæggende uddannelse som materialeforsker, er her et par vigtige forskelle i ståltyper, som vil hjælpe dig med at beslutte, hvilken type klinge der er bedst for dig.
Ingredienser i stål
Først vil jeg introducere dig til de grundlæggende ingredienser i stål og deres anvendelse.
- Kulstof – Denne ingrediens er afgørende for stålets skabelse; alt stål vil indeholde en vis mængde kulstof. Det er det vigtigste hærdningselement, men efterhånden som det tilsættes, kan det reducere materialets sejhed. Kulstof reducerer den mængde, som kniven vil blive slidt over tid. Så mængden af kulstof i kniven fortæller dig en masse om stålets kvalitet. Lavt kulstof betyder, at der er (.3% eller mindre), medium har mellem (.4-.7%), og høj er (.8% og derover).
- Krom – Bekæmper korrosion. Knive i rustfrit stål vil have krom som en vigtig ingrediens, typisk mindst 12 %. Chrom vil også øge knivens styrke, men tilsætning af krom i store mængder mindsker sejheden.
- Kobolt – Styrker bladet.
- Kobber – Bekæmper korrosion.
- Mangan – Hærder bladet. Hvis det tilsættes i store mængder, kan det øge skørheden.
- Molybdæn – Bevarer stålets styrke ved høje temperaturer.
- Nikkel – Giver sejhed.
- Kvælstof – Dette grundstof anvendes undertiden som erstatning for kulstof i stål.
- Fosfor – Forbedrer styrken.
- Silicium – Øger styrken. Fjerner også ilt fra metallet, mens det dannes.
- Svovl – Øger bearbejdeligheden, men mindsker sejheden.
- Wolfram – Øger slidstyrken.
- Vanadium – Øger slidstyrken og gør bladet hårdere.
Styper af stål
Der findes bogstaveligt talt tusindvis af ståltyper. Blandt dem er de mest almindelige kulstofstål, legeringsstål, værktøjsstål og rustfrit stål. Hver af disse ståltyper har et betegnelsessystem, der giver dem et bestemt nummer. Jeg vil give dig et eksempel: I SAE’s (Society of Automotive Engineers) betegnelsessystem betegnes kulstofstål og legeret stål med et firecifret tal, hvor det første ciffer angiver hovedelementet, det andet ciffer angiver det sekundære element, og de sidste to cifre angiver mængden af kulstof i hundrededele af en vægtprocent. Det betyder altså, at 1095 stål vil være 0,95 % kulstof. I SAE-systemet klassificeres desuden alle ståltyper, der begynder med et bogstav, som værktøjsstål.
Plain kulstofstål er ståltyper, der indeholder jern, kulstof og en lille mængde mangan. I modsætning hertil har legerede ståltyper en specificeret sammensætning og indeholder visse procentdele vanadium eller molybdæn, og de har også typisk en større mængde mangan. Værktøjsstål indeholder wolfram, molybdæn og andre legeringselementer.
I. Stål med almindeligt kulstofindhold
10XX-stål (1045, 1095) – 1095 er det mest almindelige 10XX-stål (eller “high carbon”-stål), der anvendes til knivblade. Stål i intervallet 1045-1095 anvendes til knivblade, selv om 1050 er mere almindeligt forekommende i sværd. 1045 stål har mindre kulstof (.45%), hvor 1095 har mere (.95%), omvendt har 1095 mindre mangan, mens 1045 har mere. Så i det væsentlige ville 1095 stål have større slidstyrke, men ville også være mindre hårdfør. 1045 holder en okay kant, 1095 stål holder en god kant, og er let at slibe. Den største ulempe ved denne type stål er, at det let ruster. På grund af dette problem vil du ofte se 1095 klinger med en eller anden form for belægning for at bekæmpe rust. Hvis du køber en kniv med denne type klinge, skal du sørge for at opbevare den godt, så skulle du ikke have nogen problemer.
Populære knive med højt kulstofindhold i stål:
- 1095 – ESEE Izula
- 1075 – Condor Swamp Romper
- 1055 – Cold Steel Slant Tip Machete
II. Legerede ståltyper
5160 stål – Dette er almindeligt kulstofstål (1060), der er blevet blandet med en lille smule krom. Der er ikke nok krom til at gøre det til et rustfrit stål, men kromet er blevet tilsat for at styrke materialet. Denne type stål er kendt for sin fremragende sejhed. Denne type stål har typisk 0,56-.64% kulstof.
Populære 5160 Steel Knives:
- Winkler Knives WKII Belt Knife
- TOPS Lil Roughneck
- Dawson Knives
III. Værktøjsstål
52100 stål – Dette er værktøjsstål med højt kulstofindhold. Det har typisk 0,98-1,10 % kulstof. Dette stål er hårdere end mange andre, og derfor holder det godt på kanten. Dette er et af de bedste ståltyper at bruge, hvis du er bekymret for, om det holder en kant. Dette materiale bruges ofte til jagtknive. Den største ulempe ved dette stål er, at det har mindre krom end andre stål og derfor kan ruste.
A2-stål – Dette er et meget hårdt stål. Det har dog mindre slidstyrke end andre værktøjsstål. Dette stål bruges ofte til specialfremstillede kampknive på grund af dets hårdhed. Det har et kulstofindhold på mellem 0,95-1,05 %. Dette stål indeholder ikke meget krom (typisk omkring 5 %) og skal vedligeholdes omhyggeligt for at undgå rust. Det vil ofte være belagt på et knivblad for at undgå dette problem.
Populære A2 stålknive:
- Bark River Knives
- Utility Tools Knives
CPM 10V Steel – CPM står for Crucible Particle Metallurgy, hvilket er et varemærke. Dette er et af de mest slidstærke værktøjsstål. Det har også en anstændig sejhed for et værktøjsstål. Dette er et godt valg, hvis du leder efter noget med masser af slidstyrke, men ikke er et virkelig hårdt materiale.
CPM 3V stål Dette stål er designet til at være hårdt, samtidig med at det er et stål med høj slidstyrke.
Populære CPM-3V stål knive:
- Boker Anso Solo
- Bradford Guardian5
CPM M4 stål – Dette stål har en fremragende slidstyrke og sejhed. Har ca. 1,42% kulstof.
Populære M4-knive:
- Spyderco Paramilitary 2 (udsolgt)
- Spyderco Military
D2-stål – Dette stål har et højt kromindhold, bare mindre end hvad der kan klassificere det som rustfrit stål. På grund af dette har det en god rustbestandighed. Det er meget hårdere end de fleste rustfrie ståltyper, men ikke så hårdt som de fleste andre værktøjsstål. Dette stål har dog en fremragende slidstyrke. Det har stor kantfasthed, men kan være meget vanskeligt at slibe. Dette er også et svært materiale at spejlpolere, så det vil du næsten aldrig se det på den måde. Kulstofindholdet er 1,50-1,60%.
Populære D2-knive:
- Benchmade 51
- ESEE Zancudo
- Medford Praetorian
L6-stål – Dette stål er hårdt og holder godt på kanten. Ligesom andet ikke-rustfrit stål ruster det dog let. Nogle anser dette for at være et af de bedste ståltyper, der findes til bestik. Det bruges også ofte i savklinger, men enhver kniv fremstillet af dette materiale kræver konsekvent vedligeholdelse.
M2-stål – Dette stål er ekstremt varmebestandigt. Det har ca. 0,85 % kulstof. Det holder en kant rigtig, rigtig godt, men det kan være skørt på store knive.
O1 Stål – Dette materiale har en god kantfasthed, fordi det er hårdt materiale. Dets største problem er, at det ruster ret hurtigt, hvis det ikke vedligeholdes. Det har et kulstofindhold på 0,85-1,00%.
Populære O1 knive:
- Tree Man Knives
- Behring Made Knives
- Battle Horse Knives
O6 Steel – Dette er et meget hårdere metal end 0-1. Det er et af de absolut bedste ståltyper med hensyn til kantfasthed.
W2-stål – Dette stål er grundlæggende almindeligt kulstofstål med ekstra kulstof. Det er meget hårdt og holder godt på kanten.
IV. Rustfrit stål
Som nævnt ovenfor vil knive i rustfrit stål have krom som hovedingrediens, typisk mindst 12 %.
400 SERIEN:
420 Stål – Har ca. 0,38 % kulstof. Det lave kulstofindhold betyder, at dette stål er meget blødt og ikke holder en kant godt. Det er et materiale af lav kvalitet og til lav pris. Mange billige knive har en tendens til at være lavet af dette materiale på grund af dets pris. Klinger lavet af dette materiale skal slibes ofte, og ofte spåner de. På den positive side er alt 420 rustfrit stål ekstremt rustbestandigt. Det betyder, at en af de bedste anvendelser for dette materiale er at lave dykker knive på grund af deres konstante kontakt med saltvand. Nogle gange vil du også se 420J. 420J er den laveste kvalitet af 420 stål, men er også den mest rustbestandige.
440 stål – Der findes tre forskellige typer 440 stål, og det sværeste ved at skelne dem fra hinanden er, at stålproducenterne ofte markerer 440 på tangen af bladet og ikke på bogstavklassen. Dette er især tilfældet, når det er en af de lavere kvaliteter. Dette har fået visse knivproducenter til at omdøbe 440C til andre ting for at differentiere kvaliteten af produktet.
Populære 440 knive:
- Bear and Son Butterfly Knives
440A stål – Har et kulstofindhold på 0,65-.75%. Dette er et lavpris rustfrit stål. Det er det mest rustbestandige af 440-stål, og 440C er det mindst rustbestandige af de tre. 400-serien er dog nogle af de mest rustbestandige knive derude.
Populære 440A knive:
- Microtech A.D.O.
440B stål – Minder meget om 440A, men har et højere kulstofindhold (.75-.95%).
440C stål – Dette har et kulstofindhold på mellem .95-1.20%. Dette anses for at være et højere ende af rustfrit stål. Denne legering er en af de mest almindelige i knive. Det er slidstærkt, og det er et hårdt stål.
Populære 440C-knive:
- Boker Kubasek Credit Card Knife
425M Steel – Dette er et materiale svarende til 400-serien, der har ,5% kulstof og bruges af Buck-knive.
154 CM Steel – Dette er stål af høj kvalitet. Det har et kulstofindhold på 1,05 %. Det holder en kant godt og er hårdt stål. Det har faktisk også en ret god sejhed i forhold til hvor hårdt stålet er. Det er sejere end 440 C. Nogle går så langt som til at kalde det superstål. Dette stål bliver ofte sammenlignet med ATS 34, fordi de to er så ens. Nogle foretrækker dette stål frem for ATS 34, fordi dette stål er fremstillet af Crucible, et amerikansk firma.
8Cr14MoV stål – Dette stål ligner AUS-8 meget. Det er fremstillet i Kina og har ca. 0,75 % kulstofindhold.
9Cr13CoMoV Steel – Dette er 440 stål med ekstra kobolt blandet i for at styrke bladet. Har ca. 0,85 % kulstof.
AEBL-stål – Dette stål ligner 440 B.
ATS-serien:
ATS 34-stål – Dette stål ligner meget 154 CM. Det har 1,05 % kulstof. Det er også et af dem, der er klassificeret i superkategorien. Der er masser af high-end custom knive, der bruger dette stål.
ATS 55 Steel – Dette stål har ikke vanadium, som er til stede i både ATS-34 og 154-CM. Det betyder, at det holder en kant lige så godt, og det er også blevet rapporteret, at det er mindre rustbestandigt end ATS-34. Det har et kulstofindhold på 1,00%.
Den AUS-serie (japansk rustfrit stål):
Den største forbedring af AUS-serien i forhold til 400-serien er tilføjelsen af vanadium, som forbedrer slidstyrken og giver god sejhed. Det gør efter sigende også stålet lettere at slibe.
AUS-6 stål – Har 0,65% kulstof. Dette er et stål af lav kvalitet, der kan sammenlignes med 420.
AUS-8 stål – Har 0,75 % kulstof. Cold Steel har gjort populær brug af dette stål. Dette er hårdt stål, og det holder godt på kanten.
AUS-10 stål – Har 1,1 % kulstof. Dette stål er sammenligneligt med 440C. Det har mere vanadium og mindre krom end 440C, så det er lidt hårdere, men også lidt mindre rustbestandigt.
BG 42 stål – Dette er et relativt nyt rustfrit stål, der har fremragende rustbestandighed. Det er ved at blive mere og mere populært, efterhånden som specialfremstillede knivmagere begynder at bruge dette stål.
Bohler M390 stål – Har 1,9 % kulstof. Dette materiale er meget smudsafvisende og har fremragende slidstyrke. Det har vanadium som et tilsætningsstof, og er derfor et populært hårdt stål. Det er også den type stål, der oftest anvendes til kirurgiske anvendelser.
Bohler N680 stål – Har 0,54 % kulstof. Dette er et andet meget hårdt stål, der er meget smudsafvisende og derfor er godt til saltvandsanvendelser.
N690 stål – Har 1,07 % kulstof. Dette stål er fremstillet i Østrig og ligner meget 440C.
Gingami 1 Steel (GIN 1) – Dette er et vidunderligt rustfrit stål. Det har 0,80-.90% kulstof. Det har god kantfasthed.
SXXV-serien (CPM):
Denne serie er ved at blive ret populær på grund af dens styrke, evne til at modstå rust, og hvor godt den holder en kant. Disse er dog vanskelige ståltyper at slibe, hvis du har brug for at give dem en kant. Alle disse knive er meget slidstærke. Denne type stål er også meget svært at spejlpolere, så du vil næsten aldrig se det. 30, 60 og 90 i denne serie står for henholdsvis 3 %, 6 % og 9 % vanadium i legeringen.
S30V stål – Dette stål blev designet til at blive brugt til knive. Dette stål er meget hårdt, men har stadig en stor slidstyrke. I betragtning af hvor hårdt stålet er, har det faktisk også en meget god hårdhed, hvilket er grunden til, at mange anser det for at være et af de bedste valg til knivfremstilling. Det har et kulstofindhold på 1,45%.
S60V(CPM T440V) stål – Dette rustfrie stål har en høj slidstyrke. Det har masser af vanadium, og har også et kulstofindhold på 2,15%. Det er lige et trin over S30V. I øjeblikket er dette stål ikke almindeligt anvendt.
S90V(CPM T420V) stål – Dette stål har en overlegen kantfasthed. Det kan dog være næsten umuligt at slibe. Lige nu er custom makers de eneste, der bruger denne type stål. Dens kulstofindhold er omkring 2,30 %.
VG 10 stål – Dette er en anden type stål, der bliver omtalt som superstål. Det er et meget højt udviklet rustfrit stål. Det har vanadium, som giver det ekstra hårdførhed. Dette stål holder en kant rigtig godt. Det er også meget rustbestandigt. Det har et kulstofindhold på 0,95-1,05%.
X15 stål – Har 0,40% kulstof. Dette er et fransk stål, der blev udviklet til flyindustrien. Det blev udviklet til at modstå korrosion under de værst mulige forhold. Det er det mest smudsafvisende stål på markedet, og det er et hårdt materiale. Det er ikke særlig hårdt, men er især et godt materiale til dykker knive.
Z60CDV14 stål – Dette stål ligner 440A. Det formodes at holde en kant lidt bedre end 440-stålene. Det har ca. 0,40 % kulstof.
V. Damaskusstål
Hvis du nogensinde har set tv-serien Highlander, har du sikkert hørt om Damaskusstål. Denne type stål kaldes Damaskus-stål, fordi europæerne første gang stødte på denne type stål under korstogene i og omkring byen Damaskus. Der er nogle rapporter om, at da man mødte det første Damaskusstål, kunne det skære igennem de sværdklinger, som europæerne brugte. Dette skyldes angiveligt, at materialet var den perfekte blanding af hårdt stål og hårdt stål. I Mellemøsten havde man fremstillet denne type stål i tusindvis af år, men viden om, hvordan man bearbejdede dette metal, gik tabt på et tidspunkt. Derfor fremstilles den type Damaskus, der fremstilles i dag, ikke på samme måde, som det blev fremstillet i gamle dage. I dag fremstilles mønstersvejset stål for at efterligne det gamle Damaskus-ståls udseende. Denne type stål fremstilles ved at tage to (eller flere) lag af forskellige ståltyper og folde dem sammen. Som et eksempel på, hvordan dette kan fungere, kan du tænke på Play-doh, som du legede med, da du var barn. Hvis du tager to forskellige stykker Play-doh og folder dem sammen igen og igen, har du en idé om, hvordan denne type stål fremstilles. Efter at de to forskellige ståltyper er foldet sammen, bliver stålet syreætset. Farvekontrasten og mønstrene på bladet kommer af, at de to ståltyper ætses forskelligt. Damaskusstål betragtes som et ædelmetal, fordi det er vanskeligt at fremstille, og det kan resultere i meget smukke knivblade. Det betyder, at knivblade lavet med Damaskus har tendens til at være dyre og kun bruges til specialfremstillede knive.
VI. Keramiske knive
Keramiske knive ruster ikke, så de er populære til brug i dykkerknive. Dette materiale er virkelig, virkelig hårdt, så det behøver næsten aldrig at blive skærpet. Det kan være næsten umuligt at slibe dem, men som en modydelse er keramiske knive ofte meget skøre.
VII. Titaniumblade
Titanium er populært, fordi det er let og meget hårdt. Det holder ikke en kant særlig godt, så det giver normalt ikke en rigtig god klinge, men det er blevet brugt i dykker knive og nogle specialknive.
VIII. Stellite 6-K
Stellite er et særligt materiale, der ikke indeholder jern. Det er et meget hårdt materiale.
