Restindkomst (RI)

I ledelsesregnskab repræsenterer restindkomst ethvert overskud af en afdelings indkomst over alternativomkostningerne for den kapital, som den anvender. Den beregnes ved at fratrække produktet af en afdelings gennemsnitlige driftsaktiver og den krævede minimumsforrentning fra dens kontrollerbare margen.

Restindkomstmetoden er nyttig ved fordeling af ressourcer mellem projekter eller investeringer. En positiv restindkomst betyder, at afdelingen har opfyldt minimumskravet til afkast, mens en negativ restindkomst betyder, at afdelingen ikke har opfyldt det. Afdelinger med positiv restindkomst er gode kandidater til udvidelse.

Restindkomst indgår også i virksomhedsfinansiering og værdiansættelse, hvor den er lig med forskellen mellem en virksomheds nettoindkomst og produktet af virksomhedens egenkapital og dens egenkapitalomkostninger.

Formel

Residualindkomst for en afdeling kan beregnes ved hjælp af følgende formel:

Residualindkomst = Kontrollerbar margen – Krævet afkast × Gennemsnitlige driftsaktiver

Kontrollerbar margen (også kaldet segmentmargen) er afdelingens indtægter minus alle sådanne udgifter, som afdelingslederen er ansvarlig for.

Det krævede afkast er virksomhedens alternativomkostninger ved midlerne. Den er baseret på virksomhedens kapitalomkostninger og projektets risiko.

Afdelingens gennemsnitlige driftsaktiver repræsenterer den samlede kapital, som afdelingen anvender. Det beregnes ved at dividere summen af åbnings- og ultimosaldi for afdelingens driftsaktiver med 2.

Restindtægter vs. ROI

Return on investment (ROI) er et andet resultatvurderingsværktøj, som er lig med de driftsindtægter, som en afdeling har tjent, divideret med dens aktivgrundlag. Selv om ROI er det mest populære mål, lider det under en alvorlig ulempe. Det skaber et incitament for ledere til ikke at investere i projekter, der reducerer deres sammensatte ROI, selv om disse projekter giver et afkast, der er større end det krævede minimumsafkast.

Lad os overveje en afdeling, hvis nuværende driftsindtægter er 200.000 dollars og dens aktivgrundlag er 1.000.000 dollars. Det krævede minimumsafkast er 15 %, og afdelingslederen overvejer et projekt, der vil indbringe 50.000 $ og kræve en yderligere kapital på 300.000 $. Afdelingslederen ville ikke acceptere projektet, fordi hans nuværende ROI er 20 % (= 200.000 $/1.000.000.000 $), og hvis han accepterer projektet, vil det reducere hans ROI til 19,23 % (=(200.000 $ + 50.000 $)/(1.000.000 $ + 300.000 $)). Set fra virksomhedens synspunkt er det imidlertid det rigtige at acceptere projektet, fordi projektets afkast på 16,67% er højere end det krævede minimumsafkast.

Fordel ved restindkomst

Hvis afdelingsledere evalueres på baggrund af den restindkomst, som deres afdelinger genererer, har de et incitament til at acceptere alle sådanne projekter, der giver et afkast, som er større end det krævede minimumsafkast. Dette er en af de fordele, som residualindkomstmetoden har i forhold til ROI-metoden.

Ulempe ved residualindkomst

Men residualindkomsten lider i sig selv af en skævhed, den giver ikke mulighed for at rangordne afdelingerne på baggrund af de dollars, de tjener pr. 100 dollars i investering. Da kapital er en knap ressource, er en virksomhed måske ikke i stand til at arrangere penge til alle projekter med positiv restindkomst. Det er meget muligt, at nogle afdelinger kan acceptere et projekt med lavere ROI, mens et projekt med højere ROI i en anden afdeling måske ikke får den nødvendige investering.

Eksempel

CP Inc. er en virksomhed, der beskæftiger sig med produktion og distribution af computere og printere. Den har to primære driftsafdelinger: Afdelingen C er specialiseret i design, produktion og markedsføring af computere, og afdelingen P beskæftiger sig med printere.

Den følgende tabel viser afdelingernes driftsindtægter og aktiver:

Selskabets vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger er 12 %, og det højeste afkast, der kan opnås ved at give afkald på nye investeringsmuligheder, er lig med 15 %.

Løsning

Da virksomheden kan tjene 15 % på alternative projekter, behandles det som det krævede minimumsafkast.

Afdeling C’s gennemsnitlige driftsaktiver er på 1,05 mia. dollar, hvoraf det krævede minimumsafkast er 157,5 mio. dollar (=1.050 mio. dollar × 15 %). Dens restindkomst er således 142,5 mio. dollar:

Restindkomst (afdeling C)
= 300 mio. dollar – 1.050 mio. dollar × 15 %
= 142,5 mio. dollar

Afdeling P’s gennemsnitlige driftsaktiver er 0,6 mia. dollar, for hvilke det krævede minimumsafkast er 90 mio. dollar. Dens restindkomst er derfor 40 millioner dollars (130 millioner dollars minus 90 millioner dollars).

Restindkomst (afdeling P)
= 130 millioner dollars – 600 millioner dollars × 15 %
= 40 millioner dollars

Afdeling C har opnået en restindkomst på 142,5 millioner dollars sammenlignet med 40 millioner dollars opnået af afdeling P. Restindkomsten giver os mulighed for at sammenligne dollarbeløbet af det overskydende afkast, som forskellige afdelinger har opnået. Da restindkomsten i begge tilfælde er positiv, konkluderer vi, at begge har opfyldt minimumskravene til afkast. Men med restindkomst er ikke særlig brugbar til at sammenligne resultater.

Return on investment (ROI) beregner det samlede afkast i procent og er et bedre mål for relative resultater. I dette eksempel har afdeling C et investeringsafkast (ROI) på 28,6 % (300 millioner dollars/1.050 millioner dollars), mens afdeling P har et investeringsafkast (ROI) på 21,67 % (130 millioner dollars/600 millioner dollars).

af Obaidullah Jan, ACA, CFA og senest ændret den 7. apr. 2019
Studierer du til CFA®-programmet? Få adgang til noter og spørgsmålsbank til CFA® Level 1 forfattet af mig på AlphaBetaPrep.com