Rorschach-test, også kaldet Rorschach inkblot-test, projektiv metode til psykologisk testning, hvor en person bliver bedt om at beskrive, hvad han eller hun ser på 10 blækklatter, hvoraf nogle er sorte eller grå, og andre har farvepletter. Testen blev introduceret i 1921 af den schweiziske psykiater Hermann Rorschach. Den opnåede sin største popularitet i 1960’erne, hvor den blev udbredt til at vurdere kognition og personlighed og til at diagnosticere visse psykologiske tilstande.
Videnskab og samfund/SuperStock
Svarene på Rorschach-testen scorer typisk på grundlag af placeringen i pletten af det sete, den type stimuluskarakteristik, der fremhæves (f.eks, form eller farve), og perceptets indhold (f.eks. dyr). Ud fra svarscorerne forsøger psykologen at beskrive forsøgspersonens personlighed, ofte ved at sammenligne scorerne med etablerede normer.
Interpretationen af en forsøgspersons svar er dog ikke i høj grad standardiseret, på trods af indførelsen i 1974 af Exners scoringssystem, som blev udviklet for at afhjælpe svaghederne i Rorschach-testen. Selv om den stadig anvendes, anses Rorschach-testen således generelt for at være en upålidelig metode til psykologisk vurdering og diagnose.
Sammenlignende test er blevet udtænkt, især en med to 45-kort-formularer af den amerikanske psykolog Wayne H. Holtzman.
