Rotte lopper (Xenopsylla cheopis) er en lille parasit, der lever af blod fra gnavere. De er kendte bærere af en række sygdomme og anses for at være den vigtigste vektor for byldepest. Infektionen overføres, når loppen æder fra en inficeret gnaver og derefter bider et menneske.
Rådelopper begynder som hvide æg, der falder fra hunnen og klækkes på jorden eller lægges på jorden i dyrenes strøelse. De fremspirende larver er ca. 3 til 5 mm lange og ligner små, benløse orme. I modsætning til voksne rotteflopper spiser larverne ikke blod, men i stedet loppeafføring, døde hudceller og dyrehår. Larverne spinder hvide, silkeagtige kokoner, som de forpupper sig i. Når de er kommet ud af pupperne, kan rotte lopper suge blod og formere sig. Voksne lopper kan leve op til et år og foretrækker at opholde sig i varme omgivelser.
Voksne rotte lopper har to øjne, men kan kun registrere lys. Rotteloppens mund bruges til at injicere spyt og suge blod. Lopper er ude af stand til at flyve, men kan hoppe op til 200 gange deres kropslængde og 130 gange deres egen højde.
