At være sårbar over for de mennesker, du holder af, er en af de bedste måder at udvikle tætte og tilfredsstillende forhold på. Selvhjælpsbøger lovpriser dyderne ved at være mere åben over for din partner – at åbne op og tillade dig selv at være den, du virkelig er, med vorter og alt.

Men at være i stand til at opnå dette niveau af sårbarhed – og at forstå og forsøge at håndtere de ting, der kan gøre det vanskeligt – kan være en delikat sag.

Sårbarhed er skræmmende

Overfladisk set lyder det måske ikke som en god ting at være sårbar. At være sårbar betyder at være i en position, hvor andre mennesker kan gøre dig ondt.

Det betyder ofte at udtrykke de sider af dig selv, som du har mindst tillid til eller er mindst sikker på, og tillade andre at reagere på dem. Det betyder at give afkald på noget af den kontrol, du har over, hvordan andre ser dig, og potentielt at kompromittere det billede, de har af dig – et billede, du måske har arbejdet ret hårdt for at bevare!

Så det er klart, at det kan være forbundet med risici at være sårbar. Men det afgørende ved sårbarhed – og det, der gør det til et så modigt træk at udfolde – er, at det kun er ved at tage disse risici, at du kan opnå belønningerne.

Det er kun ved at tillade dig selv at blive en person, der måske bliver såret, at du kan opleve den følelse af nærhed og tilfredsstillelse, som sårbarhed også kan give. Det er kun ved at give afkald på en vis grad af kontrol, at du kan opleve et højere niveau af gensidighed i dit forhold – en følelse af at kende hinanden mere ærligt og være i stand til at stole mere dybt på hinanden.

Kort sagt, selv om sårbarhed kan være skræmmende, er det som regel det hele værd.

Hvordan kan du være sårbar i forhold?

Sårbarhed i forhold kan antage alle mulige former.

Den mest indlysende af disse er simpelthen at dele, hvordan du har det med din partner. Det lyder måske indlysende, men det kan være sværere i praksis, end du måske forventer, især hvis du har fået visse vaner i kommunikationen – måske uden at du selv er klar over det.

Så på et simpelt plan kan det at være sårbar betyde, at du fortæller din partner, hvad du har på hjerte. Det kan betyde at give et ærligt svar, når din partner spørger, hvordan du har det (i stedet for automatisk at sige “fint”).

Det kan betyde at forklare, hvis noget har gjort dig ked af det, og modstå fristelsen til at udtrykke det indirekte i stedet – ved at komme med passivt aggressive kommentarer eller blive distanceret.

Det kan betyde, at du skal være åben om dine følelser for selve forholdet. Det kunne omfatte åbent at sige dit niveau af engagement i forhold til din partner eller dine håb for fremtiden. Eller det kan betyde at gøre en indsats for at få en ordentlig samtale om alle elementer i forholdet, som du føler, kan være problematiske – og forsøge at tackle dem, i stedet for at håbe på, at de forsvinder.

Og sårbarhed behøver naturligvis ikke kun at handle om ting, der har med konflikter at gøre. Det kan også betyde, at man kan være villig til at vise positive følelser over for sin partner eller udtrykke fysisk hengivenhed. Det er handlinger, der også kan føles skræmmende eller afslørende. At være sårbar kan nogle gange betyde at fortælle nogen, at man holder af dem, eller endda bare give dem et knus.

Hvad kan stå i vejen for sårbarhed?

Der er mange grunde til, at nogen måske ikke ønsker at være sårbar. Den første af dem har vi allerede nævnt: Det er svært! Selv om du ikke har haft så mange specifikke oplevelser, hvor det at være sårbar har medført, at du er blevet såret, er det stadig en svær ting at gøre.

Og selvfølgelig er der mange mennesker, der har haft negative erfaringer med sårbarhed. Disse kan være sket på et hvilket som helst tidspunkt i deres liv, men det er særligt almindeligt for folk, der er vokset op i miljøer, hvor det ikke blev opmuntret eller belønnet at dele deres følelser, at de føler sig forsigtige med at gøre det, når de bliver ældre.

For nogle mennesker kan det betyde, at deres forældre var aktivt fjendtlige over for deling af følelser. De kan f.eks. være blevet straffet for at græde eller blive vrede, eller de kan være blevet skammet, hvis de blev for ophidsede eller glade. Det kan skyldes, at deres forældre selv var dybt ubehagelige ved følelser og ikke vidste, hvordan de skulle modtage eller reagere på dem hos andre.

Og, måske mere almindeligt, kan det betyde, at deres forældre aldrig effektivt modellerede udtrykket af følelser i familiens hjem. Deres forældre kan have kæmpet med at udtrykke følelser på en sund måde selv – f.eks. ved at lukke tingene inde, indtil det hele kom ud i store skænderier, eller ved at udtrykke følelser indirekte eller via passiv aggression.

Denne slags erfaringer kan gøre børn – og de voksne, de bliver – forsigtige og tilbageholdende med tanken om at være åbne med deres følelser. Ofte er denne følelse meget dybt indgroet, idet den er blevet forstærket igen og igen af år med de samme mønstre.

Hvordan lærer man at være mere sårbar over for hinanden?

Den første ting at sige er, at det tager tid at lære at være sårbar. Det er en færdighed, der kan læres – det er vigtigt at erkende. Men det er noget, der indfinder sig langsomt – som at lære et sprog, snarere end at lære et festtrick.

Den centrale del af processen er at få vanen til at udtrykke – og modtage – følelser. Det kan være så enkelt som en gang om dagen at udtrykke et eller andet element af, hvordan man har det, oprigtigt og åbent. En af de ting, der kan være fristende, hvis du har svært ved at være sårbar, er at præsentere dine følelser sammen med en eller anden form for negerende adfærd – som at sige, hvordan du har det, men straks derefter lave en vittighed eller undskylde. Det er vigtigt at forsøge at lade være med at gøre dette – men blot at udtrykke dig selv, og så blive i det øjeblik.

Og for den person, der modtager dette, er det vigtigt at spejle denne proces. Folk, der kæmper med sårbarhed, kæmper ofte også med at acceptere følelser. Igen kan det være fristende at lave vittigheder eller udtrykke en vis følelse af akavethed – eller endda at svare negativt eller sige noget defensivt. Men en del af at vænne sig til at være åbne sammen er at tillade jer selv at sidde i øjeblikket og lade det trække vejret.

Du vil måske opdage, at du og din partner ved at forsøge at gøre dette regelmæssigt udvikler jeres evne til at være sårbare ret hurtigt, og at I kan se en reel forskel inden for en måned eller deromkring. Det vigtige er at blive ved – at arbejde hårdt på at tilsidesætte eventuelle negative mønstre, som I er kommet ind i, så I kan erstatte dem med positive mønstre.

Det kan også være nyttigt at forsøge at praktisere disse ideer uden for dit primære romantiske forhold også. De færdigheder, vi bruger i ét område af vores liv, kan som regel overføres til andre, og det kan føles mindre presset at prøve nogle af disse ting mere tilfældigt af.

Det at være mere sårbar over for dine venner eller kolleger gør det måske lettere at gøre det samme, når du kommer hjem til din partner. Det kan få vanen til at føles som en vane, du praktiserer generelt – og ikke en vane, du kun skal fokusere på i intense udbrud, eller når indsatserne føles højere.

Og selvfølgelig taler de andre fordele for sig selv: Ligesom det at være mere åben over for din partner kan hjælpe jer til at føle jer tættere og mere tillidsfulde over for hinanden, kan det samme også gælde for de andre relationer i dit liv.

Hvordan Relate kan hjælpe

Relate tilbyder individuel rådgivning såvel som parrådgivning. Hvis du gerne vil udforske dine følelser med en rådgiver i et sikkert og fortroligt rum, kan du søge efter din nærmeste Relate og bestille en tid.

Hvis du foretrækker at tale med en rådgiver på telefon eller online, kan du tjekke vores sider Tal med en person.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg