Hunde er noget særligt. Det ved enhver hundeejer. Og de fleste hundeejere føler, at deres hund forstår hvert et ord, de siger, og hver en bevægelse, de foretager. Forskning i løbet af de sidste to årtier viser, at hunde virkelig kan forstå menneskelig kommunikation på en måde, som ingen anden art kan. Men en ny undersøgelse bekræfter, at hvis du vil træne din nye hvalp, bør du tale til den på en bestemt måde for at maksimere chancerne for, at den følger med i, hvad du siger.
Der er allerede en hel del forskningsresultater, der viser, at den måde, vi kommunikerer med hunde på, er forskellig fra den måde, vi kommunikerer med andre mennesker på. Når vi taler til hunde, bruger vi det, man kalder “hundeorienteret tale”. Det betyder, at vi ændrer strukturen i vores sætninger og forkorter og forenkler dem. Vi har også en tendens til at tale med en højere tonehøjde i vores stemmer. Det gør vi også, når vi ikke er sikre på, at vi bliver forstået, eller når vi taler til meget små spædbørn.
En ny undersøgelse har vist, at vi bruger en endnu højere tonehøjde, når vi taler til hvalpe, og at denne taktik virkelig hjælper dyrene til at være mere opmærksomme. Forskningen, der er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B, viste, at hvis man taler til hvalpe ved hjælp af hundeorienteret tale, får det dem til at reagere og være mere opmærksomme på deres menneskelige instruktør end almindelig tale.
For at teste dette bruger forskerne såkaldte “play back”-eksperimenter. De lavede optagelser af mennesker, der gentog sætningen “Hej! Hej søde! Hvem er en god dreng? Kom her! God dreng! Ja! Kom her, søde! Sikke en god dreng!”. Hver gang blev taleren bedt om at se på billeder af enten hvalpe, voksne hunde, gamle hunde eller på ingen billeder. Analysen af optagelserne viste, at de frivillige ændrede den måde, de talte til hunde i forskellige aldre.
Forskerne afspillede derefter optagelserne for flere hvalpe og voksne hunde og registrerede dyrenes adfærd som reaktion herpå. De fandt ud af, at hvalpene reagerede stærkere på de optagelser, der blev foretaget, mens talerne kiggede på billeder af hunde (den hundeorienterede tale).
Undersøgelsen viste ikke, at den samme effekt gjaldt for voksne hunde. Men andre undersøgelser, der registrerede hundes reaktioner på menneskets stemme i levende interaktioner, herunder arbejde jeg har udført, har antydet, at hundeorienteret tale kan være nyttig til at kommunikere med hunde i alle aldre.
Følgende punkt
Det er også bevist (og de fleste hundeejere vil fortælle dig det), at vi kan kommunikere med hunde gennem fysiske bevægelser. Fra hvalpealderen reagerer hunde på menneskelige gestus, såsom at pege, på måder, som andre arter ikke kan. Testen er meget enkel. Placer to identiske kopper med små stykker mad foran din hund, idet du sørger for, at den ikke kan se maden og ikke har nogen oplysninger om indholdet af kopperne. Peg nu på den ene af de to kopper, mens du etablerer øjenkontakt med din hund. Din hund vil følge din gestus til den kop, du pegede på, og udforske koppen i forventning om at finde noget nedenunder.
Dette er fordi din hund forstår, at din handling er et forsøg på at kommunikere. Dette er fascinerende, fordi ikke engang menneskets nærmeste levende slægtninge, chimpanserne, synes at forstå, at mennesker kommunikerer hensigt i denne situation. Det gør ulve – hundens nærmeste levende slægtninge – heller ikke, selv om de er opvokset som hunde i et menneskeligt miljø.
Dette har ført til den idé, at hundens færdigheder og adfærd på dette område faktisk er tilpasninger til det menneskelige miljø. Det betyder, at det at have levet i tæt kontakt med mennesker i over 30.000 år har ført til, at hunde har udviklet kommunikationsfærdigheder, der reelt er lige så gode som menneskebørns.
Men der er betydelige forskelle på, hvordan hunde forstår vores kommunikation, og hvordan børn gør. Teorien er, at hunde i modsætning til børn opfatter menneskets pegning som en slags mild kommando, der fortæller dem, hvor de skal gå hen, snarere end som en måde at overføre information på. Når du peger på et barn, vil det derimod tro, at du informerer det om noget.
Denne evne hos hunde til at genkende “rumlige direktiver” ville være den perfekte tilpasning til livet med mennesker. F.eks. har man i tusindvis af år brugt hunde som en slags “socialt redskab” til at hjælpe med hyrde- og jagtarbejde, når de skulle styres over store afstande ved hjælp af gestiske instruktioner. Den seneste forskning bekræfter ideen om, at hunde ikke blot har udviklet en evne til at genkende fagter, men også en særlig følsomhed over for menneskets stemme, som hjælper dem med at identificere, hvornår de skal reagere på det, der bliver sagt.
