Sår er sår i tyktarmens slimhinde forårsaget af betændelse som følge af en sygdom kaldet colitis ulcerosa, også kaldet colitis proctitis. Betændelsen opstår normalt i endetarmen og den nederste del af tyktarmen; den kan påvirke hele tyktarmen, men påvirker sjældent tyndtarmen bortset fra den sidste del, kaldet den terminale ileum.
Inflammationen gør, at tyktarmen tømmes ofte, hvilket forårsager diarré. Der dannes sår på 
steder, hvor betændelsen har dræbt cellerne, der beklæder tyktarmen; sårene bløder og producerer pus.
Colitis ulcerosa er en inflammatorisk tarmsygdom (IBD), som er den generelle betegnelse for sygdomme, der forårsager betændelse i tyndtarmen og tyktarmen. Colitis ulcerosa kan være vanskelig at diagnosticere, fordi symptomerne ligner andre tarmsygdomme og en anden type IBD kaldet Crohn’s sygdom. Crohns sygdom adskiller sig fra colitis ulcerosa, fordi den forårsager betændelse dybere inde i tarmvæggen. Desuden forekommer Crohns sygdom normalt i tyndtarmen, selv om den også kan forekomme i munden, spiserøret, maven, tolvfingertarmen, tyktarmen, blindtarmen, tillægget og anus.
Ulcerativ colitis kan forekomme hos personer i alle aldre, men oftest starter den mellem 15 og 30 år, eller sjældnere mellem 50 og 70 år. Børn og unge udvikler undertiden sygdommen. Colitis ulcerosa rammer mænd og kvinder i lige høj grad og synes at være familiært betinget.
Hvad er årsagen til colitis ulcerosa?
Theorierne om årsagen til colitis ulcerosa er mange, men ingen af dem er bevist. Den mest populære teori er, at kroppens immunsystem reagerer på en virus eller en bakterie ved at forårsage en vedvarende betændelse i tarmvæggen.
Personer med colitis ulcerosa har abnormiteter i immunsystemet, men lægerne ved ikke, om disse abnormiteter er en årsag eller et resultat af sygdommen. Colitis ulcerosa er ikke forårsaget af følelsesmæssige lidelser eller følsomhed over for visse fødevarer eller fødevarer, men disse faktorer kan udløse symptomer hos nogle mennesker.
Hvad er symptomerne på colitis ulcerosa?
De mest almindelige symptomer på colitis ulcerosa er mavesmerter og blodig diarré. Patienterne kan også opleve:
- træthed
- vægttab
- appetitløshed
- rektal blødning
- tab af kropsvæsker og næringsstoffer
Omkring halvdelen af patienterne har milde symptomer. Andre lider hyppigt af feber, blodig diarré, kvalme og alvorlige mavekramper. Colitis ulcerosa kan også give problemer som gigt, øjenbetændelse, leversygdom (hepatitis, skrumpelever og primær skleroserende kolangitis), osteoporose, hududslæt og blodmangel. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor problemerne opstår uden for tyktarmen. Forskere mener, at disse komplikationer kan opstå, når immunsystemet udløser betændelse i andre dele af kroppen. Nogle af disse problemer forsvinder, når colitis behandles.
Hvordan diagnosticeres colitis ulcerosa?
En grundig fysisk undersøgelse og en række prøver kan være nødvendige for at diagnosticere colitis ulcerosa.
Blodprøver kan udføres for at kontrollere for anæmi, hvilket kan indikere blødning i tyktarmen eller endetarmen. Blodprøver kan også afsløre et højt antal hvide blodlegemer, hvilket er et tegn på betændelse et eller andet sted i kroppen. Ved at undersøge en afføringsprøve kan lægen påvise blødning eller infektion i tyktarmen eller endetarmen.
Lægen kan foretage en koloskopi eller en sigmoidoskopi. Ved begge prøver fører lægen et endoskop – et langt, fleksibelt, oplyst rør, der er forbundet med en computer og en tv-skærm – ind i anus for at se indersiden af tyktarmen og endetarmen. Lægen vil være i stand til at se eventuel betændelse, blødning eller sår på tyktarmens væg. Under undersøgelsen kan lægen foretage en biopsi, hvilket indebærer, at der tages en vævsprøve fra tyktarmens slimhinde, som kan ses i et mikroskop. Der kan også være behov for en røntgenundersøgelse af tyktarmen med et bariumlys. Denne procedure indebærer, at tyktarmen fyldes med barium, en kridhvid opløsning. Bariummet er hvidt på røntgenfilm, hvilket giver lægen et klart billede af tyktarmen, herunder eventuelle sår eller andre abnormiteter.
Hvad er behandlingen af colitis ulcerosa?
Behandlingen af colitis ulcerosa afhænger af sygdommens alvorlighed. De fleste mennesker behandles med medicin. I alvorlige tilfælde kan en patient have brug for operation for at fjerne den syge tyktarm. Kirurgi er den eneste kur mod colitis ulcerosa.
Nogle personer, hvis symptomer udløses af visse fødevarer, kan kontrollere symptomerne ved at undgå fødevarer, der forstyrrer deres tarme, som f.eks. stærkt krydrede fødevarer, rå frugt og grøntsager eller mælkesukker (laktose). Hver person kan opleve colitis ulcerosa forskelligt, så behandlingen tilpasses til hver enkelt person. Følelsesmæssig og psykologisk støtte er vigtig.
Somme mennesker har remissioner – perioder, hvor symptomerne forsvinder – som varer i måneder eller endda år. De fleste patienters symptomer vender dog tilbage til sidst. Dette skiftende sygdomsmønster betyder, at man ikke altid kan sige, hvornår en behandling har hjulpet. Nogle mennesker med colitis ulcerosa kan have brug for medicinsk behandling i et stykke tid med regelmæssige lægebesøg for at overvåge tilstanden.
Lægemiddelbehandling
Målet med behandlingen er at fremkalde og opretholde remission og at forbedre livskvaliteten for mennesker med colitis ulcerosa. Der findes flere typer lægemidler:
- Aminosalicylater, lægemidler, der indeholder 5-aminosalicylsyre (5-ASA), hjælper med at kontrollere inflammation. Sulfasalazin er en kombination af sulfapyridin og 5-ASA og bruges til at fremkalde og opretholde remission. Sulfapyridinkomponenten transporterer den antiinflammatoriske 5-ASA til tarmen. Sulfapyridin kan dog føre til bivirkninger som f.eks. kvalme, opkastning, halsbrand, diarré og hovedpine. Andre 5-ASA-midler såsom olsalazin, mesalamin og balsalazid har en anden bærer, giver færre bivirkninger og kan anvendes af personer, som ikke kan tage sulfasalazin. 5-ASA’er gives oralt, gennem et lavement eller i et suppositorium, afhængigt af hvor inflammationen i tyktarmen er placeret. De fleste personer med mild eller moderat colitis ulcerosa behandles først med denne gruppe af lægemidler.
- Cortikosteroider som prednison og hydrokortison reducerer også betændelse. De kan anvendes af personer, der har moderat til svær colitis ulcerosa, eller som ikke reagerer på 5-ASA-lægemidler. Kortikosteroider (også kendt som steroider) kan gives oralt, intravenøst, gennem et lavement eller i et suppositorium, afhængigt af hvor betændelsen er lokaliseret. Disse lægemidler kan give bivirkninger som vægtøgning, akne, ansigtsbehåring, forhøjet blodtryk, humørsvingninger og øget risiko for infektion. Af denne grund anbefales de ikke til langtidsbrug.
- Immunmodulatorer som azathioprin og 6-mercapto-purin (6-MP) reducerer inflammation ved at påvirke immunsystemet. De anvendes til patienter, der ikke har reageret på 5-ASA’er eller kortikosteroider, eller som er afhængige af kortikosteroider. Immunomodulatorer virker dog langsomt og kan tage op til 6 måneder, før den fulde effekt ses. Patienter, der tager disse lægemidler, overvåges for komplikationer, herunder pancreatitis og hepatitis, et reduceret antal hvide blodlegemer og en øget risiko for infektion. Cyclosporin A kan anvendes sammen med 6-MP eller azathioprin til behandling af aktiv, svær colitis ulcerosa hos personer, der ikke reagerer på intravenøse kortikosteroider.
Der kan gives andre lægemidler til afslapning af patienten eller til lindring af smerter, diarré eller infektion.
Hospitalsindlæggelse
Af og til er symptomerne så alvorlige, at personen skal indlægges på hospitalet. En person kan f.eks. have alvorlige blødninger eller alvorlig diarré, der forårsager dehydrering. I sådanne tilfælde vil lægen forsøge at stoppe diarréen og tabet af blod, væske og mineralsalte. Patienten kan have brug for en særlig diæt, ernæring gennem en blodåre, medicin eller nogle gange operation.
Kirurgi
Omkring 25 procent af patienterne med colitis ulcerosa skal i sidste ende have fjernet deres tyktarm på grund af massive blødninger, alvorlig sygdom, brud på tyktarmen eller risiko for kræft. Nogle gange vil lægen anbefale at fjerne tyktarmen, hvis den medicinske behandling slår fejl, eller hvis bivirkningerne af kortikosteroider eller anden medicin truer patientens helbred.
Kirurgi for at fjerne tyktarmen og endetarmen, kendt som proktokolektomi, efterfølges af et af følgende:
- Ileostomi, hvor kirurgen skaber en lille åbning i maven, kaldet en stomi, og fastgør enden af tyndtarmen, kaldet ileum, til den. Affaldet vil passere gennem tyndtarmen og forlade kroppen gennem stomaet. Stomien er ca. på størrelse med en fjerdedel og er normalt placeret i den nederste højre del af maven nær bæltestedet. Der bæres en pose over åbningen for at opsamle affald, og patienten tømmer posen efter behov.
- Ileoanal anastomose eller pull-through-operation, som giver patienten mulighed for at have normale tarmbevægelser, fordi den bevarer en del af anus. Ved denne operation fjerner kirurgen den syge del af tyktarmen og indersiden af endetarmen og efterlader de ydre muskler i endetarmen. Kirurgen sætter derefter ileum fast på indersiden af endetarmen og anus, hvorved der skabes en pose. Affaldet opbevares i posen og ledes gennem anus på den sædvanlige måde. Afføringen kan være hyppigere og mere vandig end før indgrebet. Betændelse i posen (pouchitis) er en mulig komplikation.
Det er ikke alle operationer, der er hensigtsmæssige for alle personer. Hvilken operation der skal foretages, afhænger af sygdommens sværhedsgrad og patientens behov, forventninger og livsstil. Personer, der står over for denne beslutning, bør få så mange oplysninger som muligt ved at tale med deres læge, med sygeplejersker, der arbejder med tarmkirurgiske patienter (enterostomalterapeuter), og med andre tarmkirurgiske patienter. Patientforeninger kan henvise folk til støttegrupper og andre informationsressourcer. (Se For yderligere oplysninger for navne på sådanne organisationer.)
De fleste mennesker med colitis ulcerosa vil aldrig få behov for operation. Hvis en operation bliver nødvendig, finder nogle mennesker dog trøst i at vide, at efter operationen er colitis kureret, og de fleste mennesker fortsætter med at leve et normalt, aktivt liv.
Forskning
Forskere leder altid efter nye behandlinger for colitis ulcerosa. Behandlinger, der afprøves for deres anvendelighed til behandling af sygdommen, omfatter
- Biologiske midler. Disse omfatter monoklonale antistoffer, interferoner og andre molekyler fremstillet af levende organismer. Forskere modificerer disse lægemidler, så de virker specifikt, men med færre bivirkninger, og undersøger deres virkninger på personer med colitis ulcerosa.
- Budesonid. Dette kortikosteroid kan være næsten lige så effektivt som prednison til behandling af mild colitis ulcerosa, og det har færre bivirkninger.
- Heparin. Forskere undersøger, om det antikoagulerende heparin kan hjælpe med at kontrollere colitis.
- Nicotin. I en tidlig undersøgelse blev symptomerne forbedret hos nogle patienter, der fik nikotin via et plaster eller et lavement. (Denne anvendelse af nikotin er stadig eksperimentel – resultaterne betyder ikke, at folk skal gå ud og købe nikotinplastre eller begynde at ryge.)
- Omega-3-fedtsyrer. Disse forbindelser, der findes naturligt i fiskeolier, kan være til gavn for personer med colitis ulcerosa ved at gribe ind i den inflammatoriske proces.
Er tyktarmskræft et problem?
Omkring 5 procent af personer med colitis ulcerosa udvikler tyktarmskræft. Risikoen for kræft stiger med varigheden og omfanget af involveringen af tyktarmen. Hvis f.eks. kun den nederste del af tyktarmen og endetarmen er involveret, er risikoen for kræft ikke større end normalt. Men hvis hele tyktarmen er involveret, kan risikoen for kræft være op til 32 gange højere end normalt.
I nogle tilfælde opstår der prækancerøse forandringer i de celler, der beklæder tyktarmen. Disse ændringer kaldes “dysplasi”. Personer, der har dysplasi, er mere tilbøjelige til at udvikle kræft end personer, der ikke har dysplasi. Læger leder efter tegn på dysplasi, når de foretager en koloskopi eller sigmoidoskopi, og når de undersøger væv, der fjernes under testen.
I henhold til de opdaterede retningslinjer fra 2002 for screening for tyktarmskræft bør personer, der har haft IBD i hele tyktarmen i mindst 8 år, og personer, der kun har haft IBD i venstre tyktarm i 12 til 15 år, få foretaget en koloskopi med biopsier hvert 1. til 2. år for at kontrollere for dysplasi. Det er ikke bevist, at en sådan screening reducerer risikoen for tyktarmskræft, men den kan hjælpe med at identificere kræft på et tidligt tidspunkt, hvis den skulle udvikle sig. Disse retningslinjer er udarbejdet af et uafhængigt ekspertpanel og godkendt af en lang række organisationer, herunder American Cancer Society, American College of Gastroenterology, American Society of Colon and Rectal Surgeons og Crohn’s & Colitis Foundation of America Inc, blandt andre.
For yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om dette emne kan du besøge:
Crohn’s & Colitis Foundation of America Inc.
United Ostomy Association Inc.
