Séamus er den irske form af James. James er i sidste ende afledt af det gamle hebraiske “Yaakov”, som gav anledning til navnet Jakob. Yaakov er højst sandsynligt afledt af det hebraiske ord “akev” (der betyder “ved hælen”). Vi lærer fra 1. Mosebog 25:26, at Jakob og Esau var tvillingebørn af Isak og Rebekka. Ved deres fødsel “kom Jakob ud med sin hånd, der holdt Esaus hæl, og derfor blev hans navn kaldt Jakob”. Heraf navnet har sin etymologi. I historien fortæller Herren Rebekka, at den yngste tvilling ville være stærkere, og at den ældste ville tjene den yngste. Som den bibelske historie skrider frem, fortrænger den snu Jakob til sidst sin ældre bror Esau ved at stjæle hans førstefødselsret og sin fars velsignelse. “Er det ikke rigtigt, at han hedder Jakob?” spørger Esau i 1. Mosebog 27:36. “For han har fortrængt mig disse to gange.” Derfor er navnet Jakob også forbundet med verbet “at fortrænge”. Den græske form af navnet Jakob (Iakobos) blev givet til latin (Iacomus), som til sidst blev anglificeret til James. Efter at Irland blev kristnet, blev Jakob til Séamus på det irsk-gæliske sprog. Det lyder mærkeligt, men det er sådan, sprog muterede over tid og geografisk rum. Historisk set troede man, at Jakob og Jakob var to forskellige navne, men de fleste etymologer er nu enige i, at Jakob kom fra Jakob (selv om der i Det Nye Testamente er to disciple af Kristus med navnet Jakob). Brugen af Séamus har generelt været begrænset til Irland, men andre engelsktalende lande har efterhånden taget det til sig, da interessen for irske/gaeliske navne steg kraftigt i det senere 20. århundrede. Alt andet lige er Séamus dog stadig ret ualmindeligt i dag.
