Shad, en af flere saltvandsfisk af sildefamilien (Clupeidae), der svømmer op ad floderne for at gyde. Shad af slægten Alosa har ret dyb krop og har et hak i overkæben, hvori spidsen af underkæben passer ind. Unge skarntyder har små tænder, men de voksne er tandløse. Kødet fra disse fisk anses for at være meget godt at spise, selv om det er benet; æggene, eller rogn, er en delikatesse i USA.
Maleri af Karen Allan
Den amerikanske shad (Alosa sapidissima), som tidligere kun fandtes på Atlanterhavskysten fra Florida til Newfoundland, blev introduceret i Stillehavet i 1871 og findes nu fra San Diego til British Columbia. Den er en vandrende planktonspiser og går åbenbart ind i dybt vand om efteråret. Den kan blive 75 cm lang og er en god vildtfisk. Unge shads klækkes på 6 til 15 dage, går i havet om efteråret og bliver kønsmodne i løbet af ca. tre år.
Allis (eller Allice) shad (A. alosa) fra Europa er ca. 75 cm lang og vejer 3,6 kg. Den twaite shad (A. finta) er mindre.
Andre fisk kendt som shad og med lignende livscyklus er dem af slægterne Caspialosa fra Det Sorte og Kaspiske Hav, og Hilsa, som findes fra Østafrika til Kina.
Der er tale om kråsefisk (Dorosoma), der findes i både havvand og ferskvand, og som har en muskuløs mave og trådformede sidste rygfinnestråler. Den atlantiske art (D. cepedianum), også kaldet hickory shad og efterårssild, er udbredt i hele det sydlige USA. Andre arter findes i det indiske Stillehav og i australske farvande. Ingen af dem er af særlig økonomisk værdi.
