Shamanisme

Shamanisme, religiøst fænomen centreret om shamanen, en person, der menes at opnå forskellige kræfter gennem trance eller ekstatiske religiøse oplevelser. Selv om shamaners repertoire varierer fra kultur til kultur, men man mener typisk, at de har evnen til at helbrede de syge, kommunikere med den anden verden og ofte ledsage de dødes sjæle til denne anden verden.

Begrebet shamanisme kommer fra det manchu-tungusiske ord šaman. Substantivet er dannet af verbet ša- ‘at vide’; en shaman er således bogstaveligt talt “en, der ved”. De shamaner, der er registreret i historiske etnografier, har inkluderet kvinder, mænd og transkønnede personer i alle aldre fra den mellemste barndom og opefter.

Som dets etymologi antyder, gælder udtrykket i strengeste forstand kun for de religiøse systemer og fænomener hos folkene i Nordasien og Ural-Altaien, såsom Khanty og Mansi, Samojede, Tungus, Yukaghir, Chukchi og Koryak. Shamanisme bruges dog også mere generelt til at beskrive indfødte grupper, hvor roller som healer, religiøs leder, rådgiver og rådgiver er kombineret. I denne forstand er shamaner særligt udbredt blandt andre arktiske folkeslag, amerikanske indianere, australske aboriginals og de afrikanske grupper, såsom San, der har bevaret deres traditionelle kulturer langt ind i det 20. århundrede.

Det er generelt enighed om, at shamanisme opstod blandt jæger- og samlerkulturer, og at den fortsatte inden for nogle hyrde- og landbrugssamfund efter landbrugets opståen. Den findes ofte i forbindelse med animisme, et trossystem, hvor verden er hjemsted for et væld af åndelige væsener, der kan hjælpe eller hindre menneskers bestræbelser.

Der er delte meninger om, hvorvidt betegnelsen shamanisme kan anvendes på alle religiøse systemer, hvor en central personlighed menes at have direkte kontakt med den transcendente verden, der gør det muligt for ham at optræde som healer, spåmand og lignende. Da et sådant samspil generelt opnås gennem en ekstatisk tilstand eller trancetilstand, og da der er tale om psykosomatiske fænomener, som til enhver tid kan fremkaldes af personer, der har evnen hertil, ligger essensen af shamanisme ikke i det generelle fænomen, men i specifikke forestillinger, handlinger og genstande, der er forbundet med trance (se også hallucination).