3 år siden
Masser af mennesker er bange for hospitaler. Hvis du bliver sygeplejerske, vil du se masser af nervøse patienter og ophidsede familiemedlemmer. Folk, der kommer ind på din fløj, vil ryste af angst og forventning. Patienter, som du tager dig af, vil se op til dig med frygt i øjnene og usikkerhed i stemmen.
Selv sundhedspersonale kan mærke, at hårene rejser sig i nakken på en ensom aften. Mange sygeplejersker har oplevet at arbejde i nattevagt, hvor deres fødder giver ekko i en hal, der kun er oplyst af unaturligt fluorescerende lys. Bag værelsesdørene kan de høre patienterne, nogle trækker vejret stille og roligt, andre græder for sig selv, mens de er midt i et mareridt. Susurrus fra maskiner og udstyr fylder luften med umenneskelig omgivende støj, lige over høregrænsen. Udenfor stiger månen op over det formørkede land. Der er timer til dagslyset. I mellemtiden hersker mørket.
Det er alt sammen nok til at få nogen til at se spøgelser, som i disse fortællinger om hospitalsgysere.
Relateret ressource: Hvis du leder efter hospitalsspøgelseshistorier på internettet, er dette en af de mest almindelige (og uhyggelige) fortællinger om terror i sundhedssektoren.
En ny sygeplejerske var på arbejde på et hospital, der aldrig er identificeret, og på et tidspunkt befandt han sig i en ældre del af hospitalet. Der var en ubrugt sygeplejestation, og han havde hørt fra sine nye kolleger, at dette engang var børneafdelingen, som dog for længst var blevet forladt til fordel for et mere moderne anlæg.
Den nye sygeplejerske var alene blandt de gamle møbler og forfaldne vægge, og snart fandt han sig selv rundt om et hjørne til et T-kryds. Der, ved krydset, stod en lille pige. Hendes tøj var lidt umoderne. Hendes opførsel og hendes rolighed var bare en smule forkert. Hun stod stille, og hendes øjne mødte sygeplejerskens.
Han gik hen imod hende, og da han var måske femten meter fra barnet, forsvandt hun. Sygeplejersken så intet foran sig ud over væggenes tomhed. Han løb hen til den nærmeste elevator og trykkede febrilsk på knappen, der skulle føre ham væk fra den gamle børneafdeling.
Da han vendte tilbage til sine nye kolleger, grinede de alle sammen. De sagde, at ja, det var spøgelsespigen. Hun hjemsøgte hospitalet og var der hele tiden. Han ville se hende igen.
Relateret ressource: Sygeplejerskernes hospitalsgyserhistorier
“Velsignet være du”
Når denne fortælling dukker op på hjemmesider eller blogs, er der to variationer. Nogle gange sker det på et hospital og andre gange på et plejehjem. Under alle omstændigheder er kernen i historien den samme:
En sygeplejerske, der var ny i sin stilling, skulle hente noget rent sengetøj fra et skab. Mens hun foldede sengetøj sammen, nøs hun. En stemme bag hende sagde: “Gud velsigne dig”. Sygeplejersken vendte sig om. Der var ingen der. Hun var alene i linnedskabet.
Hun troede, at hun blot havde hørt ting. Måske var det hendes hjerne, der spillede hende et puds. Men netop som sygeplejersken var ved at vinke stemmen væk som et trick med sindet, hørte hun stemmen igen. Denne gang var det en bøn. “Velsignet være du”.
Hun løb ud af linnedekammeret og gik aldrig mere derind alene.
Relateret ressource: Fright Night! Pas på Halloween-kirkegårdsskiftet
“Lad dem ikke tage mig!”
Den mest foruroligende populære historie om hospitalsgys er nok en historie, hvor en mand siger “lad dem ikke tage mig” eller “lad mig ikke dø”. Han gestikulerer mod noget usynligt, enten over eller under ham. En sygeplejerske spørger “Hvem?”, og han gentager bare sin bøn: “Lad dem ikke tage mig!” Han dør kort efter.
I nogle versioner åbner han øjnene få minutter efter, at livet har forladt ham, minutter efter at livet har forladt ham. Han sætter sig op. Det livløse ansigt ser på sygeplejersken. “Du lod dem tage mig,” siger han. “Du lod dem tage mig.”
Relateret ressource: 5 fantastiske ting ved sygeplejersker i nattevagt
Så skræmmende som hospitaler kan være, kan sygeplejersker være et lys i mørket. Du kan være morgensolen, der besejrer den frygtelige nat.
Lige Florence Nightingale, der løfter sin lampe, har du magten til at fordrive frygten. Patienter, der skælver af angst, kan beroliges med et venligt ord eller en autoritativ forklaring af en procedure. Familiemedlemmer, der finder sig selv overgivet til rædsel eller raseri, kan bringes til fornuft af en sygeplejerske, der har set det hele. Nattens rædsler er små i forhold til en engageret professionel, der står over for det hele med viden, empati og grusomhed.
