Daniel Defoe, søn af en slagter, blev født i London i 1660. Han gik på Morton’s Academy, en skole for dissidenter i Newington Green med den hensigt at blive præst, men han ombestemte sig og blev i stedet strømpekøbmand.
I 1685 deltog Defoe i Monmouth-oprøret og sluttede sig til Vilhelm III og hans fremrykkende hær. Defoe blev populær hos kongen efter udgivelsen af hans digt The True Born Englishman (1701). Digtet angreb dem, der havde fordomme om at have en konge af udenlandsk fødsel.
Udgivelsen af Defoes The Shortest Way with the Dissenters (1702) forstyrrede en lang række magtfulde personer. I pamfletten krævede Defoe, der selv var dissident, ironisk nok en brutal undertrykkelse af dissidenter. Pamfletten blev vurderet til at være kritisk over for den anglikanske kirke, og Defoe blev idømt en bøde, sat i Charing Cross Pillory og derefter sendt til Newgate-fængslet.
I 1703 ansatte Robert Harley, jarl af Oxford, en Tory-regeringsembedsmand, Defoe som spion. Med støtte fra regeringen startede Defoe avisen The Review. Avisen udkom mellem 1704 og 1713 og udkom tre gange om ugen. Ud over at bringe kommercielle reklamer rapporterede The Review om politiske og sociale spørgsmål. Defoe skrev også flere pamfletter til Harley, der angreb den politiske opposition. Whigs indbragte Defoe for retten, og det resulterede i, at han afsonede endnu en fængselsstraf.
I 1719 vendte Defoe sig til at skrive fiktion. Hans romaner omfatter bl.a.: Robinson Crusoe (1719), Captain Singleton (1720), Journal of the Plague Year (1722), Captain Jack (1722), Moll Flanders (1722) og Roxanda (1724).
Defoe skrev også en rejsebog i tre bind, Tour Through the Whole Island of Great Britain (1724-27), der gav en levende førstehåndsberetning af landets tilstand. Andre faglitterære bøger omfatter The Complete English Tradesman (1726) og London the Most Flourishing City in the Universe (1728). Defoe udgav over 560 bøger og pamfletter og anses for at være grundlæggeren af den britiske journalistik. Daniel Defoe døde i 1731.
