Når en person får konstateret en neuroendokrin tumor i bugspytkirtlen (NET), vil lægerne forsøge at finde ud af, om den har spredt sig, og i så fald hvor langt. Denne proces kaldes staging. En kræfts stadium beskriver, hvor meget kræft der er i kroppen. Det er med til at afgøre, hvor alvorlig kræften er, og hvordan den bedst kan behandles. Lægerne bruger også kræftstadiet, når de taler om overlevelsesstatistikker.
Stadierne for NET i bugspytkirtlen spænder fra I (1) til IV (4). Som regel gælder det, at jo lavere stadie, desto mindre har kræften spredt sig. Et højere tal, f.eks. stadium IV, betyder, at kræften har spredt sig mere. Selv om hver enkelt persons kræftoplevelse er unik, har kræftformer med lignende stadier tendens til at have lignende udsigter og behandles ofte på stort set samme måde.
Hvordan bestemmes stadiet?
Det stadieinddelingssystem, der oftest anvendes til pancreas-NET’er, er American Joint Committee on Cancer (AJCC) TNM-systemet, som er baseret på 3 vigtige oplysninger:
- Størrelsen og omfanget af hovedtumoren (T): Hvor stor er tumoren? Er den vokset ind i nærliggende strukturer eller organer?
- Spredning til nærliggende lymfeknuder (N): Har kræften spredt sig til nærliggende lymfeknuder?
- Spredning (metastase) til fjerntliggende steder (M): Har kræften spredt sig til fjerntliggende organer? (Det mest almindelige sted for spredning er leveren.)
Numre eller bogstaver efter T, N og M giver flere oplysninger om hver af disse faktorer. Højere tal betyder, at kræften er mere fremskreden. Når en persons T-, N- og M-kategorier er blevet bestemt, kombineres disse oplysninger i en proces, der kaldes stadiumgruppering, for at tildele et samlet stadium. For yderligere oplysninger, se Cancer Staging.
Det system, der er beskrevet nedenfor, er den seneste version af AJCC-systemet, som er gældende fra januar 2018. Det bruges til at stadieinddele veldifferentierede pancreas-NET’er, men ikke højgrads pancreas-NET’er (kendt som neuroendokrine karcinomer) eller andre typer af pancreaskræft, som har deres eget stadieinddelingssystem.
Pancreas-NET’er får typisk et klinisk stadium baseret på resultaterne af en fysisk undersøgelse, biopsi og billeddannende undersøgelser (som beskrevet i Test for pancreatisk neuroendokrin tumor). Hvis der foretages en operation, bestemmes det patologiske stadium (også kaldet det kirurgiske stadium) ved at undersøge væv, der er fjernet under operationen.
Staging for pancreatiske NET’er kan være kompleks. Hvis du har spørgsmål om din kræfts stadium eller om, hvad det betyder, bedes du bede din læge om at forklare det på en måde, som du forstår.
Stadier for pancreatiske neuroendokrine tumorer
|
AJCC-stadie |
Stadiegruppering |
Stadiebeskrivelse* |
|
I |
T1 |
Tumoren er mindre end 2 centimeter (cm) i diameter og befinder sig stadig kun i bugspytkirtlen (T1). Kræften har ikke spredt sig til nærliggende lymfeknuder (N0) eller til fjerntliggende dele af kroppen (M0). |
|
II |
T2 |
Tumoren er mindst 2 cm på tværs, men ikke mere end 4 cm på tværs, og den befinder sig stadig kun i bugspytkirtlen (T2). Kræften har ikke spredt sig til nærliggende lymfeknuder (N0) eller til fjerntliggende dele af kroppen (M0). |
|
OR |
||
|
T3 |
Tumoren er mere end 4 cm på tværs og befinder sig stadig kun i bugspytkirtlen, ELLER tumoren er vokset ind i duodenum (den første del af tyndtarmen) eller i den almindelige galdegang (T3). Kræften har ikke spredt sig til nærliggende lymfeknuder (N0) eller til fjerntliggende dele af kroppen (M0). |
|
|
III |
T4 |
Tumoren er vokset ind i nærliggende organer (f.eks. mave, milt, tyktarm eller binyre), eller den er vokset ind i nærliggende store blodkar (T4). Kræften har ikke spredt sig til nærliggende lymfeknuder (N0) eller til fjerntliggende dele af kroppen (M0). |
|
OR |
||
|
Alle T |
Tumoren kan være af enhver størrelse og er måske eller måske ikke vokset uden for bugspytkirtlen (alle T). Den har spredt sig til nærliggende lymfeknuder (N1), men ikke til fjerntliggende dele af kroppen (M0). |
|
|
IV |
Alle T |
Tumoren kan være af enhver størrelse og er måske eller måske ikke vokset uden for bugspytkirtlen (alle T). Den kan have spredt sig til nærliggende lymfeknuder (et N) eller ej. Kræften har spredt sig til fjerntliggende dele af kroppen (M1). |
* Følgende yderligere kategorier er ikke opført i ovenstående tabel:
- TX: Hovedtumoren kan ikke vurderes på grund af manglende oplysninger.
- T0: Der er ingen tegn på en hovedtumor.
- NX: Nærliggende lymfeknuder kan ikke vurderes på grund af manglende oplysninger.
Andre prognostiske faktorer
Og selv om de ikke formelt set er en del af TNM-systemet, kan andre faktorer også være vigtige for at bestemme en persons prognose (udsigter).
Tumorgrad
Graden beskriver, hvor hurtigt kræften sandsynligvis vil vokse og sprede sig. For NET’er i bugspytkirtlen er en vigtig del af graderingen at måle, hvor mange af cellerne der er i gang med at dele sig til nye celler. Dette bestemmes ved:
- Det mitotiske antal, som er antallet af celler, der ses under et mikroskop, og som er i færd med at dele sig i to nye celler (mitose).
- Ki-67-indekset, som er et mål for den del af cellerne, der næsten er klar til at begynde at dele sig.
Baseret på disse tests inddeles NET’er i 2 hovedgrupper:
- Vel-differentierede tumorer (som omfatter lav- og mellemgrads tumorer) har 20 eller færre mitoser og et Ki-67-indeks på 20 % eller lavere.
- Dårligt differentierede tumorer (højgrads-tumorer) har mere end 20 mitoser eller et Ki-67-indeks på mere end 20 %. Disse kaldes også neuroendokrine karcinomer (NEC’er), og de vokser og spredes ofte hurtigt.
Tumorfunktionalitet
Udsigterne for NET’er i bugspytkirtlen kan påvirkes af, om tumoren er fungerende (producerer hormoner) eller ikke-fungerende. For fungerende tumorer kan typen af hormon også være vigtig. For eksempel har insulinomer (NET’er, der producerer insulin) tendens til at have en lavere risiko for spredning end andre typer NET’er.
