De nye WHO-anbefalinger har til formål at bidrage til at bevare effektiviteten af antibiotika, der er vigtige for humanmedicinen, ved at reducere den unødvendige brug af dem hos dyr. I nogle lande er ca. 80 % af det samlede forbrug af medicinsk vigtige antibiotika i dyresektoren, hovedsagelig til at fremme væksten hos sunde dyr.
- WHO’s retningslinjer for anvendelse af medicinsk vigtige antimikrobielle stoffer hos fødevareproducerende dyr
Overforbrug og misbrug af antibiotika hos dyr og mennesker bidrager til den stigende trussel om antibiotikaresistens. Nogle typer bakterier, der forårsager alvorlige infektioner hos mennesker, har allerede udviklet resistens over for de fleste eller alle de tilgængelige behandlinger, og der er meget få lovende muligheder i forskningspipelinen.
“Manglen på effektive antibiotika er en lige så alvorlig sikkerhedstrussel som et pludseligt og dødeligt sygdomsudbrud”, siger Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør for WHO. “En stærk og vedvarende indsats på tværs af alle sektorer er afgørende, hvis vi skal vende udviklingen af antimikrobiel resistens og sikre verden.”
En systematisk gennemgang, der i dag offentliggøres i The Lancet Planetary Health, viser, at interventioner, der begrænser brugen af antibiotika hos fødevareproducerende dyr, reducerer antibiotikaresistente bakterier hos disse dyr med op til 39 %. Denne forskning lå direkte til grund for udarbejdelsen af WHO’s nye retningslinjer.
WHO anbefaler kraftigt en generel reduktion af brugen af alle klasser af medicinsk vigtige antibiotika til fødevareproducerende dyr, herunder en fuldstændig begrænsning af disse antibiotika til vækstfremme og sygdomsforebyggelse uden diagnosticering. Sunde dyr bør kun modtage antibiotika til forebyggelse af sygdom, hvis sygdommen er blevet diagnosticeret hos andre dyr i samme flok, besætning eller fiskebestand.
Hvor det er muligt, bør syge dyr testes for at finde frem til det mest effektive og fornuftige antibiotikum til behandling af deres specifikke infektion. Antibiotika, der anvendes til dyr, bør vælges blandt de antibiotika, som WHO har opført som værende “mindst vigtige” for menneskers sundhed, og ikke blandt dem, der er klassificeret som “højest prioriterede kritisk vigtige”. Disse antibiotika er ofte den sidste eller en af de begrænsede behandlinger, der er til rådighed til behandling af alvorlige bakterieinfektioner hos mennesker.
“Videnskabelige beviser viser, at overforbrug af antibiotika hos dyr kan bidrage til fremkomsten af antibiotikaresistens”, siger Dr. Kazuaki Miyagishima, direktør for afdelingen for fødevaresikkerhed og zoonoser i WHO. “Mængden af antibiotika, der anvendes til dyr, fortsætter med at stige på verdensplan, hvilket skyldes en stigende efterspørgsel efter fødevarer af animalsk oprindelse, der ofte produceres ved intensivt dyrehold.”
Mange lande har allerede truffet foranstaltninger til at reducere brugen af antibiotika til dyr, der anvendes til fødevareproduktion. F.eks. har Den Europæiske Union siden 2006 forbudt brugen af antibiotika til vækstfremmende foranstaltninger. Forbrugerne er også drivkraften bag efterspørgslen efter kød, der er opdrættet uden rutinemæssig brug af antibiotika, og nogle store fødevarekæder har indført “antibiotikafri” politikker for deres kødleverancer.
Alternativer til brug af antibiotika til sygdomsforebyggelse hos dyr omfatter forbedring af hygiejnen, bedre brug af vaccinationer og ændringer i dyrehold og opdrætspraksis.
WHO’s retningslinjer for anvendelse af medicinsk vigtige antimikrobielle stoffer hos fødevareproducerende dyr bygger på årtiers ekspertrapporter og evalueringer af den rolle, som anvendelsen af antibiotika i landbruget spiller for den stigende trussel om antibiotikaresistens. De bidrager direkte til målene i den globale handlingsplan om antimikrobiel resistens, der blev vedtaget af Verdenssundhedsforsamlingen i 2015, og erklæringen fra FN’s Generalforsamlings møde på højt niveau om antimikrobiel resistens, der blev vedtaget i 2016.
Note til redaktørerne:
Siden 2005 har WHO offentliggjort en liste over kritisk vigtige antimikrobielle stoffer til humanmedicin, med regelmæssige revisioner, som skal bruges som grundlag for at fremme en forsigtig anvendelse heraf. Listen grupperer alle antibiotika, der i øjeblikket anvendes til mennesker og dyr, i tre kategorier – “vigtige”, “meget vigtige” og “kritisk vigtige” – baseret på deres betydning for humanmedicinen.
- Kritisk vigtige antimikrobielle stoffer til humanmedicin
Det overordnede mål er at tilskynde til en forsigtig anvendelse for at bremse antimikrobiel resistens og bevare effektiviteten af de mest kritiske antibiotika til medicin. De retningslinjer, der er udsendt i dag, inkorporerer dette mål i sine anbefalinger for antibiotikaanvendelse i landbruget.
I den femte revision af listen, der blev offentliggjort i april 2017, er de antibiotika, der anses for at have højeste prioritet blandt de kritisk vigtige antimikrobielle stoffer, quinoloner, 3. og højere generation af cefalosporiner, makrolider og ketolider, glycopeptider og polymyxiner (også kendt som colistin). Disse antibiotika er vigtige som sidste udvej i behandlingen af multiresistente infektioner hos mennesker.
