Strafudmåling og straffe for røveri

I de fleste straffesager afgør nævninge en tiltalts skyld eller uskyld, og dommere fastsætter straffen for de skyldige. Når dommere udformer domme, er de afhængige af sproget i den relevante straffelov for at få vejledning om straffens varighed. Dommerne ser derefter på eventuelle skærpende eller formildende faktorer for at bestemme den nøjagtige straf, der skal afsiges. Dette gælder både for domme for røveri og for domme og straffe for andre forbrydelser.

Strafudmåling og straffe for røveri: Statutory Guidance

Kriminelle love vil typisk indeholde et afsnit, der fastsætter en straf for den pågældende forbrydelse, ofte med forslag om et interval. Den straf, der beskrives i en straffelov, kan antage mange former, herunder en række år med en minimums- og maksimumsstraf eller en liste over flere forskellige muligheder, som dommerne kan vælge imellem. Dommerne kan også tage hensyn til faktorer som f.eks. den tiltaltes alder, eksistensen af tidligere anholdelser eller domme og andre detaljer.

Californien fastsætter f.eks. fængselsstraffen for røveri af anden grad til to, tre eller fem år. Dommerne kan vælge, hvilken af disse straffe den anklagede skal modtage på baggrund af sagens kendsgerninger.

New York fastsætter på den anden side en minimums- og maksimumsfængselsstraf og giver dommerne mulighed for at vælge den passende straf inden for dette interval. For røveri af anden grad består det lovbestemte interval af en minimumsfængselsstraf på et år og en maksimumstraf på 15 år.

Røveri Strafudmåling: Restitution og andre straffe

Foruden fængsel, prøveløsladelse og andre straffe kan der i lovene også fastsættes andre former for straf, f.eks. bøder, samfundstjeneste og restitution. Tiltalte, der ikke er i stand til at betale restitution til ofrene, kan i stedet blive pålagt at udføre samfundstjeneste.

Dommere vil se på fakta i en sag samt eventuelle skærpende eller formildende faktorer, når de træffer beslutning om den nøjagtige straf og relaterede straffe, der skal gives til en tiltalt efter domfældelse. I en sag om røveri vil dommerne typisk tage hensyn til:

• værdien af den stjålne ejendom;
• niveauet af den anvendte vold eller intimidering; og
• ofrets karakter for at nå frem til en passende straf.

En skærpende faktor øger forbrydelsens grovhed, mens en formildende faktor reducerer den. I jurisdiktioner, hvor brugen af et våben under et røveri udgør en del af straffen i stedet for at skabe en særskilt forbrydelse, udgør tilstedeværelsen af et våben en skærpende faktor, der vil øge længden af en tiltaltes straf. Den tiltaltes straffeattest kan også fungere som en skærpende faktor.

Militerende faktorer i en røverisag kan f.eks. omfatte, om den tiltalte har returneret det stjålne eller påtaget sig ansvaret for forbrydelsen. Manglen på en kriminel fortid kan også udgøre en formildende faktor for den anklagede.

Diskuter din stats straffe og straffe for røveri med en advokat

Røveri bliver generelt behandlet som en alvorlig forbrydelse og kan derfor have alvorlige konsekvenser. Hvis du har spørgsmål om straffene for røveri i din stat, eller hvis du er blevet anklaget for en forbrydelse, kan du tale med en lokal kriminalforsvarsadvokat for at få svar på dine spørgsmål og få hjælp til dit forsvar.