Mange mennesker tænker på kaniner som gnavere, men de er faktisk lagomorfer (en gruppe af dyr, der omfatter kaniner, harer og pikas). Både gnavere og lagomorfer har åbenrodede tænder (der vokser kontinuerligt hele livet); kaniner og gnavere adskiller sig dog ved de tænder, der vokser kontinuerligt. Kaniner har let synlige fortænder (fortænder) samt kindtænder bag i munden til at slibe og tygge med.
I modsætning til gnavere har lagomorfer dog to små, rørformede fortænder (pegetænder) bag de store, øverste fortænder. Da tænderne vokser kontinuerligt, skal de øverste tænder mødes med de nederste tænder for at give mulighed for korrekt slid af tandfladerne og forhindre overvækst. Alle tænder skal mødes og slides i samme takt, som de vokser, ellers opstår der problemer.
“Lagomorfer har to små, rørformede fortænder (peg-tænder) bag de store, øvre fortænder.”
Malocclusion (ukorrekt placering eller møde af tænderne, når kæberne er lukkede) med deraf følgende ukorrekt tandslitage og overvækst af fortænder eller kindtænder kan forekomme hos kaniner.
Overvoksede spidser eller skarpe pigge, der dannes på tændernes kanter, kan skære og beskadige tunge, kinder eller tandkød alvorligt. Overvoksede nedre kindtænder kan danne en bro over og omslutte tungen. Overvoksede kindtænder kan støde mod hinanden i den bageste del af munden og derved forhindre, at den forreste del af munden lukker helt, og ændre den måde, hvorpå fortænderne mødes. Som følge heraf slides fortænderne ikke ordentligt ned og kan vokse for meget.
Overvoksede øvre og nedre kindtænder bag i munden støder mod hinanden, når kaninen forsøger at lukke munden. Når disse tænder fortsætter med at vokse og ikke bliver slidt ned, bliver de indgreb i over- og underkæben, ligesom indgreb i visdomstænder hos mennesker. Alt dette kan føre til smerter ved tyggearbejde, udvikling af sår og bylder i munden, spisevanskeligheder, savlen, savlen, poter i munden, problemer med at pleje sig og vægttab.
“Malocclusion med deraf følgende ukorrekt tandslid og overvækst af fortænder eller kindtænder kan forekomme hos kaniner.”
Misdannede fortænder og fejlstilling af fortænderne vil undertiden medføre, at disse fortænder stikker ud af munden, vokser i en vinkel i forhold til hinanden, krøller sig tilbage i munden, krøller sig sidelæns eller indtager andre problematiske stillinger.
Hanetænder vokser normalt med en hastighed på ca. 1 cm om måneden, og i tilfælde af en ikke-modstående fortand kan væksten være helt op til 1 mm om dagen.
Hvorfor vokser disse tænder unormalt?
Der er sandsynligvis mange årsager til tandforlængelse, fejlstilling eller ukorrekt vækst- og slidhastighed. En væsentlig medvirkende faktor er en kost, der mangler tilstrækkeligt med grovfoder eller fibre til at fremme normalt tandslid. Vildkaniner sliber deres tænder ned hele dagen ved konstant at tygge på græs. Kattekaniner spiser måske lidt hø, men de spiser ofte en stor mængde smuldrende kaninpiller, som ikke er med til at slide tænderne ned. Nogle tamkaniner spiser slet ikke hø.
“En væsentlig medvirkende faktor er en kost, der mangler tilstrækkeligt grovfoder eller fibre til at fremme et normalt tandslid.”
Ud over forkert kost kan fejlstilling af tænderne også have en arvelig eller medfødt komponent, især hos unge dværgkaniner eller kaniner med løbeører. Disse racer synes at være overrepræsenteret, når det gælder tandsygdomme hos kaniner.
Der er også teorier om, at indendørs kaniner, der ikke udsættes for det ultraviolette lys, der er nødvendigt for at danne D-vitamin i huden (som muliggør optagelse af calcium fra kosten), ikke har korrekt dannede tænder på grund af mangel på calcium. Derfor kan genetik, miljø og kost alle potentielt bidrage til udviklingen af tandsygdomme hos kaniner.
Hvad kan man gøre ved dette?
For at minimere udviklingen af tandproblemer bør din kanin fodres med en kost, der hovedsageligt består af fiberrigt hø med mindre mængder af pellets og friske produkter, så den tygger sin mad konstant og slider sine tænder i processen.
Kaniner med tandproblemer har brug for regelmæssig dyrlægepleje. Nedgroede fortænder bør afkortes af en dyrlæge, der har kendskab til kaniner; dette skal normalt gøres regelmæssigt, med få ugers til måneders mellemrum, efterhånden som tænderne fortsætter med at vokse. Dyrlæger plejede at klippe kaniners tænder med en negleklipper, men dette anbefales ikke længere, da det ofte skader tænderne eller tandkødet at klippe tænderne på denne måde.
“Kaniner med tandproblemer har brug for regelmæssig dyrlægepleje.”
De fleste dyrlæger, der regelmæssigt behandler kaniner, bruger nu tandfræsere på tandboremaskiner til at file snittænder og kindtænder ned, ofte under bedøvelse. Behandling af dårligt justerede kindtænder kan være en udfordring, men er en del af rutineplejen for en veluddannet kanindyrlæge. Hvis en kanin har tilbagevendende tandproblemer, er en langsigtet løsning at fjerne de berørte øvre og nedre fortænder eller de berørte kindtænder for at forhindre behovet for gentagne fremtidige tandfilninger. Denne procedure kan være enkel eller kompliceret, afhængigt af antallet af berørte tænder, deres placering i munden, og om der er infektion. Selv om tandudtrækning lyder drastisk, er det uden tvivl den bedste langsigtede løsning på problemet, hvis der forekommer kronisk overvækst, og det er den eneste løsning, hvis tænderne er inficerede og deres rødder er abscessed.
Efter tandfiling eller ekstraktion er det meget vigtigt at få kaninen til at spise med det samme for at fremme passende slid af de eksisterende tænder og for at holde mave-tarmkanalen i god funktion. Dyrlæger vil rutinemæssigt lære ejerne at sprøjtefodre deres kaniner med kommercielt tilgængelige pulverformler blandet med vand til kaniner, der ikke spiser. Årlige dyrlægeundersøgelser er afgørende for alle kaniner for at identificere eventuelle tandproblemer og forhindre dem i at udvikle sig.
