Der er en fast sætning, som journalister ynder at bruge, når de beskriver et nyt kunstnerisk talents arbejde. Især hvis værket befinder sig på gaden. Ofte bliver de sammenlignet med Banksy. Det er dovent, men han er verdens mest berømte gadekunstner.
Jeg har ofte moret mig over mængden af sammenligninger, som Banksy får. Det er formodentlig fordi han er den eneste anden gadekunstner, som disse journalister kender til. Det bliver en nem forbindelse at lave. Der dukker pludselig noget op, som er lidt kantet, og så er det “den nye Banksy”. Måske bruger en lokal kunstner en stencil, og så er det “den nye Banksy”. Hvad med at vi bare ikke ved, hvem kunstneren er? Det må være den nye Banksy.
Og jeg tænkte, at jeg ville have lidt sjov med dette koncept. Ved at trawle rundt på internettet fandt jeg historier med kunstnere, der er blevet sammenlignet med Banksy på den ene eller anden måde. Man behøver ikke at lede for langt. Jeg har også tilføjet et lille resumé. Jeg har brugt til at vurdere, hvor realistisk sammenligningen med Banksy egentlig er. Ved mine sammenligninger har jeg først og fremmest kigget på stil og miljø. Banksy er kendt for sin stencilteknik med et enkelt lag stencil. Han er også kendt for sin brug af omgivelserne omkring ham. Jeg har også kigget på “mysteriet”, fordi ikke mange mennesker ved, hvem han er, og han er stadig en gåde.
- Kunstnere sammenlignet med Banksy – The Main Contenders
- The Black Hand – Iranian Banksy
- Hvor tæt på Banksy?
- P183 – Russiske Banksy
- Hvor tæt på Banksy?
- Mobstr – Typeface Banksy
- Hvor tæt på Banksy?
- Other Runners and Riders
- C215 – French Banksy
- Hvor tæt på Banksy?
- Bambi – The Female Banksy
- Hvor tæt på Banksy?
- Aito – Japanese Banksy
- Hvor tæt på Banksy?
- Roy’s People – Miniature Banksy
- Hvor tæt på Banksy?
- Pejac – Spanish Banksy
- Hvor tæt på Banksy?
- Stik…øh… Stik Banksy?
- Hvor tæt på Banksy?
- Ben Eine – Alphabet Banksy
- Hvor tæt på Banksy?
Kunstnere sammenlignet med Banksy – The Main Contenders
The Black Hand – Iranian Banksy
The Black Hand arbejder blandt baggrunden af det autoritære iranske regime. Han er en undvigende gadekunstner med nogle stærke politiske budskaber. Han bruger stencil som en vigtig del af sit våbenarsenal. Han er en kunstner, som Guardian sammenligner med Banksy. Han blev kaldt “Irans Banksy”, arbejder undercover, bruger satire til at få sit budskab frem og bruger en lignende kunstnerisk teknik.
I en samtale med avisen forklarer han, hvordan han bruger sin kunst til at skabe opmærksomhed om vigtige spørgsmål i Iran. Spørgsmål som f.eks. den lovlige aktivitet inden for organhandel. Her annoncerer folk deres egne nyrer til salg og kvinders rettigheder. Et vægmaleri viser en kvinde i hijab, der holder en flaske opvaskemiddel i vejret, mens hun er iført det iranske fodboldholds trøje. Det er forbudt for kvinder at overvære fodboldkampe, hvor mænd overværer dem. Vægmaleriet minder om den nylige historie om Ghoncheh Ghavami, en britisk-iransk kvinde, der for nylig blev fængslet for at have overværet en volleyballkamp.
Sammenligningen med Banksy er en sammenligning, som synes at appellere til Black Hand. I en samtale med The Guardian beskriver han ham som en inspiration og siger: “Man lærer af Banksy. Banksy er den vigtigste og mest seriøse gadekunstner, som er blevet et levende graffitileksikon for andre.” Hans stencilteknik kommer også direkte fra Banksy-skolen “Jeg spurgte mig selv, hvordan Banksy kunne defineres i Irans sociokulturelle og politiske atmosfære? Jeg havde brug for en teknik for at kunne lave min kunst på meget kort tid”, siger Black Hand.
- Mere om Black Hand kan også læses på Good Morning Iran-bloggen.
Hvor tæt på Banksy?
Ja, ret tæt på vil jeg sige. Black Hand opererer på baggrund af et undertrykkende regime. han er nødt til at bruge stencil, fordi han ikke ønsker at blive fanget og er nødt til at operere hurtigt. Han holder sin identitet hemmelig af frygt for myndighederne, og han har en skarp og observerende humor.
P183 – Russiske Banksy
P183 var en russisk gadekunstner, som tragisk døde sidste år i en alder af blot 29 år. I et interview med BBC året før beskrev de P183 som “Ruslands svar på Banksy”. I 2012 fangede de i et interview med den undvigende kunstner nogle af hans kunstværker og hans synspunkter. Det er overflødigt at sige, at den resulterende video er meget interessant og kan ses her. Det var dog et interview med online-magasinet Fatcap, der tog fat på Banksy-sammenligningen direkte. “Folk har brug for at sammenligne en person med en anden… Så de sammenligner. Personligt er jeg ligeglad længere. Jeg har mit eget kosmos”, sagde han.
Dette interview er værd at læse, da det forklarer nogle af de inspirationer, der har formet P183. Det giver også et indblik i scenen i Rusland. Da han forklarede sin motivation til Fatcap, sagde han til dem: “Faktum er, at jeg ikke har noget valg. Jeg gjorde bare det, der virkede vigtigt for mig, det er det hele. Og jeg bemærker, at graffitien, og hvis vi kan kalde det, jeg laver, bliver set af folk hver dag, og det er et plus.”
Dels gadekunst, dels installation her var en kunstner, der brugte verden omkring sig til at skabe slående og tankevækkende kunst. Over for BBC sagde han dog, at dette ikke er hans primære inspiration. “Mit arbejde omhandler ofte politik, men for mig er samfundet vigtigere. Alligevel er politik et brændende emne. Jeg bryder mig ikke om mange ting i russisk politik, Putins politik.”
Hvor tæt på Banksy?
Ligner Black Hand. P183 arbejdede i et undertrykkende regime, der udførte sociale kommentarer gennem kunst, som han vidste måske ikke blev værdsat. Hans arbejde var skarpt, satirisk og observerende, det var en kunstner, der havde meget at sige. Hans stil benyttede sig af omgivelserne omkring ham og fremkaldte ofte kommentarer. Ligner han Banksy? Ja, i den henseende var han det vel. Selv om P183 var meget unik og et stort tab for kunstverdenen
Mobstr – Typeface Banksy
En usandsynlig sammenligning ved første øjekast, men hvis man ser lidt nærmere efter, kan Shortlists spørgsmål “Er Mobstr den nye Banksy?” have en lille smule momentum. Han er kendt for sine stencilerede ord og sætninger, der i årevis er dukket op i East End i London, og han har fået et stort ry for sin subversive tilgang til “street art”.
Med sine stencilerede ord og sætninger på vægge, gulve, billboards, flyplakater og andre lærreder, hvor han føler, at hans unikke budskaber vil komme til udtryk, er Mobstr lidt af en darling på undergrundsscenen. Tag et kig på hans hjemmeside her, og den subversive streg bliver tydelig.
Hvor tæt på Banksy?
Ja, Mobstr kommer fra samme skole, det er helt sikkert, subversiv og undergrundsagtig, gaden er hans lærred og samfundet hans publikum. Selv om han generelt er kendt for stencilerede bogstaver snarere end billeder, synes jeg, at Mobstr er den, der ligger tættest på ham af alle dem, vi har set. Han er dybt satirisk, og hans observerende humor er fantastisk.
Other Runners and Riders
C215 – French Banksy
På ferie på Malta for nylig. Den berømte franske gadekunstner C215 tænkte, at han ville tilføje et par af sine stencils til Vallettas gader. Det er unødvendigt at sige, at det tiltrak sig opmærksomhed fra den lokale avis. “The Times of Malta” lavede et interview og gav det titlen “Street Art by France’s Banksy colours Valetta”. Til avisen sagde han følgende om sin stil: “Jeg udøver min kunst med den største respekt for den by, jeg befinder mig i. Jeg ødelægger ikke noget, og jeg maler ikke på vægge uden tilladelse. Stenene i Malta er smukke, og jeg elsker dem. Der er ingen måde, hvorpå jeg bare ville male på den.”
Nu er C215 selvfølgelig kendt for sine stencilportrætter af mennesker og dyr, så det kunne delvis forklare forbindelsen. Han sætter heller ikke sig selv for meget i offentlighedens søgelys. Selv om han heller ikke nødvendigvis viger tilbage fra det. I London har vi været ret heldige at se en hel del af C215’s arbejde i årenes løb. For nylig var han vært for en soloudstilling i det berømte galleri Stolen Space. Hvis man kigger godt nok, kan man stadig se nogle af resterne fra tidligere besøg i byen. Det er interessant, at C215 i lighed med Banksys arbejde på gaden også har været udsat for vandalisering af sin kunst. Det er virkelig en skam, for han skaber kunst af virkelig skønhed, som virkelig har en tendens til at passe ind i omgivelserne.
Hvor tæt på Banksy?
Og selv om C215 ofte bruger stencils, er disse ofte flerlagede og ret farverige. Værkerne forestiller ofte mennesker eller dyr, og jeg kan ikke spore nogen satire. Når det er sagt, så portrætterer C215 ofte mennesker, som han har mødt eller set. Nogle af hans mest slående værker er værker af hjemløse mænd, som han har afbildet. Med hensyn til mystik, selv om han ikke ofte er i offentlighedens søgelys, får jeg ikke indtryk af, at han søger at være skjult.
Bambi – The Female Banksy
Hvis der nogensinde har været en gadekunstner, der synes at kende til værdien af omtale, er det Bambi. Ofte omtales hun som den kvindelige Banksy på grund af det faktum, at hun er en kvinde. Hun holder sin identitet hemmelig, og hun bruger stencils. Hun synes også at være darling for journalister, der leder efter en street art-historie med en anderledes vinkel, Bambi passer ind i billedet, ser det ud til.
Af alle de kunstnere, der sammenlignes med Banksy, som vi har kigget på. Bambi har langt de fleste historier i de nationale aviser. The Guardian skrev tidligere i år en artikel med titlen “How Bambi, the female Banksy became the new star of street art” (Hvordan Bambi, den kvindelige Banksy blev den nye stjerne inden for gadekunst). Den hævdede, at folk som Kanye West og Brad Pitt “stod i kø” for at købe hendes værker. The Telegraph bragte også en historie om, at nogle af hendes kunstværker, der angiveligt var 20.000 pund værd, var blevet stjålet fra et pop up-galleri i Islington.
Hvor tæt på Banksy?
Jamen Bambi bruger stencil, og for den gennemsnitlige Joe som mig forbliver hun ukendt. Hun er også en kvinde, så derfor er det “Female Banksy”, som pressen har døbt hende. Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over den opmærksomhed, hun får. Det ser ud til, at der er nogle venlige journalister derude, som gerne dækker hendes arbejde. Med hensyn til markedsføring er Bambi særlig kløgtig. Med hensyn til Bambi-kulten ser det ud til, at det er blevet lidt af en mesterlære. Det er endda nået hertil. Scaling the dizzy heights of Inspiring City, så det må have virket
Aito – Japanese Banksy
Spredes vidt og bredt som den japanske Banksy under en soloudstilling på Graffik Gallery. Denne mesterlige markedsføring blev til gengæld pligtopfyldende opfanget og videreført af netop denne blog. Ja, det er sandt, vi faldt også for sammenligningen og anmeldte udstillingen med følgende overskrift: “Aito the Japanese Banksy puts on his first solo show at the Graffik Gallery in London”.
Sammenligningerne med Banksy var i det væsentlige, at han bruger stencil, og at hans kunst er ret satirisk. Så det er ikke så meget anderledes, bortset fra det faktum, at Aito stadig er ret ung og utvivlsomt vil skærpe sin skarphed med tiden. Forud for udstillingen malede Aito et par ting på gaden, hvilket førte til galleriudstillingen på Graffik. I forbindelse med åbningen til Inspiring City hævdede han, at Banksy faktisk var en af hans indflydelser. Hans ambition var at blive den største gadekunstner i Japan.
Hvor tæt på Banksy?
Aito bruger stencil, og det er tydeligt, at han forsøger at bruge satire i sine værker. Med hensyn til sammenligningen med Banksy er det egentlig det hele. Han skal udvikle sin stil lidt mere for virkelig at blive sammenlignet, og gaden skal være hans lærred. Han har produceret nogle få værker der, men tiden vil vise, hvordan denne kunstner vil udvikle sig.
Roy’s People – Miniature Banksy
Min personlige favorit ud af alle de kunstnere, der sammenlignes med Banksy, er miniaturekunstneren Roy’s People. Han er en kunstner, der skaber kreative og fantasifulde scener ved hjælp af små mennesker. Det resulterende billede er omhyggeligt udformet, inden det bliver fotograferet og udstillet i gallerier i Storbritannien og rundt om i verden. Det var Islington Now, der sammenlignede dem og stillede spørgsmålet “Den nye Banksy?” i deres overskrift efter at have interviewet kunstneren forud for hans første soloudstilling i Curious Duke Gallery.
Der er tydeligvis store forskelle i stilen mellem de to kunstnere, men for at være retfærdig er Banksy en af dem, som Roy, en ven af denne blog, nævner som en inspirationskilde. Det er dette plus det faktum, at Roy foretrækker at være kendt som “Roy’s People” i modsætning til sit rigtige navn, når han taler om sit arbejde, der ligger til grund for overskriften i Islington Now.
Hvor tæt på Banksy?
Roy er et stort talent, det er der ingen tvivl om, men selv den venligste observatør ville ikke kunne sammenligne hans arbejde med Banksy, det er simpelthen for forskelligt. Men bare rolig Roy, vi synes stadig, du er cool, og jeg er sikker på, at vi ikke har ødelagt så mange illusioner.
Pejac – Spanish Banksy
Det var Metro, der stillede spørgsmålet “er dette den nye Bansky” om den spanske kunstner Pejac. Han er meget klog i sin brug af placering, og hans værk skal komplimentere og støtte det rum, det befinder sig i. De resulterende billeder er kloge og fantasifulde. I Metro står der om hans stil: “I modsætning til Banksys vægmalerier er den spanske kunstners værker mere underspillede. De er mindre åbenlyst politiske og mere minimalistiske og sindslidende i deres stil. Linjer af en murstensvæg, der forvandler sig til grene af et træ, eller konturerne af en hjerne, der bliver til en flok fugle.”
Skyd et blik på hans hjemmeside. Pejacs arbejde kommer mere til live ved at male på gaden. Dette er helt sikkert det bedste sted at opleve det. Så dygtig er han til at bruge sine omgivelser. Der er en god artikel om hans arbejde af Hi-Frustose, som udforsker hans brug af silhuet og optisk illusion endnu mere.
Hvor tæt på Banksy?
Pejac er et kæmpe talent, der ubesværet kan arbejde på tværs af en række medier. Hans brug af omgivelserne er førsteklasses, og det kan man også sige om Banksy. Jeg er dog ikke så overbevist om hans niveau af satire, Pejacs arbejde forekommer mig ikke at have så meget kant. Ud fra det arbejde, jeg har set, er det snarere mere let og legende.
Stik…øh… Stik Banksy?
Det var Daily Mail, der stillede spørgsmålet: “Er Stik den nye Banksy?’ Det var sidste år. Det fulgte efter historien om, at en garagedør malet af kunstneren var blevet købt af en samler. Det var med en forventning om, at den ville blive solgt for 50.000 pund. Den pågældende dør var blevet malet i Hackney i kølvandet på urolighederne i London. Den forestillede tre ikoniske Stik-figurer på baggrund af en enkelt flamme.
Stik er en af de mest genkendelige gadekunstnere i verden i dag. Hans figurer er blevet genkendelige fra New York til Japan og Norge. Man kan hævde, at han er en sand gadekunstner, der har fået et gennembrud. Han har en god anerkendelse, så måske er det i den henseende ret præcist at sammenligne kunstneren med Banksy. Med hensyn til stil tror jeg dog ikke, at de kunne være mere forskellige, han tegner pindemennesker i forskellige situationer, men som alle har deres egen unikke personlighed. Stiks arbejde er mærkeligt smukt og elsket af langt de fleste mennesker, der støder på det.
Stiks historie er interessant, da han i begyndelsen tegnede sine pindefigurer, mens han levede hjemløs på gaden, og de blev populære og vellidte, og de blev set frem til af de samfund, der kunne være heldige nok til at få en. Vi har dækket hans arbejde meget her på Inspiring City, hvor hans arbejde sammen med Thierry Noir på Village Underground-muren i Shoreditch er en særlig favorit, og hans væg på South Bank, som tusindvis af besøgende passerer forbi hver dag, er et hotspot for fotograferne.
Hvor tæt på Banksy?
Ja, de maler begge på gaden, og de er begge kendt i hele verden, men der stopper sammenligningen. Stiks stil er brugervenlig, og selv om mange af hans værker (som f.eks. opstandene i London) kan afspejle samfundet, går han ikke ud på at chokere. Det er den slags gadekunst, som er tilgængelig og ren, og som i det store og hele ikke tiltrækker sig kontroverser. Han maler også alting i hånden uden en stencil i sigte og perfektionerer de runde hoveder gennem årene til et fint ar
Ben Eine – Alphabet Banksy
Det er ironisk, at Ben Eine skulle være på listen. Her har vi nemlig en absolut Banksy-aktuel. Dengang Banksy malede gaderne i East End, var Eine der sammen med ham. Han lavede også sine serietryk. Eine var og er stadig en mester i serigrafi. Velkendt på gadekunstscenen. Faktisk har han i øjeblikket en række fremtrædende værker i Shoreditch og i den olympiske park.
Tilbage i 2010 var det Evening Standard, der spurgte “Er Ben Eine den nye Banksy?”. Han var pludselig blevet berømt på ryggen af Samantha Cameron. Den daværende premierministers kone havde erhvervet et stykke af hans kunst som gave til Barack Obama. Lærredet, hvor der blot stod “Twenty First Century City”, kunne nu hænge i Det Hvide Hus. Det har givetvis givet Eine en masse opmærksomhed. Han fortalte Standard: “Min telefon begyndte at ringe, e-mails begyndte at ringe, alle spurgte, om det var til salg, om det var til salg.”
Det er ret ironisk, at Eine, der var en ret berygtet tagger i sin tid, nu skulle ende med at hænge i Det Hvide Hus. “Jeg blev arresteret omkring 15 gange, og jeg blev retsforfulgt og fik en bøde seks eller syv gange”. Han fortalte Standard i samme interview. Han ændrede først sine vaner, da andre mere jordiske forpligtelser som et realkreditlån og et forhold fik ham til at tænke sig om igen over aktiviteter, der måske eller måske ikke havde ført til en fængselsstraf. Eine afsluttede interviewet i et reflekterende humør og sagde: “Måske er det uundgåeligt, at undergrundslivet bliver mainstream. Se på Banksy-fænomenet, eller hvad der er sket med mig. Personligt kan jeg ikke tro, at jeg er næsten 40 år og stadig maler ting på vægge.”
Hvor tæt på Banksy?
Som nutidig kunstner er han tættere på end de fleste. De bankede begge rundt i de samme kredse og hang ud sammen. Eine og Banksy malede sammen, og de rejste rundt i verden. De ville også hjælpe hinanden med deres værker. De to arbejdede også sammen i galleriet Pictures on Walls, der lavede grafik. Eine’s stil har nu udviklet sig fra den tid. Hans stiliserede bogstaver er blevet mere og mere ekstravagante og farverige og har adskilt ham.
