Theorien om den sociale kontrakt siger, at mennesker lever sammen i et samfund i overensstemmelse med en aftale, der fastlægger moralske og politiske regler for adfærd. Nogle mennesker mener, at hvis vi lever i overensstemmelse med en social kontrakt, kan vi leve moralsk efter eget valg og ikke fordi et guddommeligt væsen kræver det.
Igennem århundreder har filosoffer så langt tilbage som Sokrates forsøgt at beskrive den ideelle sociale kontrakt og at forklare, hvordan de eksisterende sociale kontrakter har udviklet sig. Filosoffen Stuart Rachels foreslår, at moral er det sæt regler for adfærd, som rationelle mennesker accepterer på betingelse af, at andre også accepterer dem.
Sociale kontrakter kan være eksplicitte, som f.eks. love, eller implicitte, som f.eks. at række hånden op i klassen for at tale. Den amerikanske forfatning nævnes ofte som et eksplicit eksempel på en del af USA’s sociale kontrakt. Den fastlægger, hvad regeringen kan og ikke kan gøre. Folk, der vælger at bo i Amerika, accepterer at blive styret af de moralske og politiske forpligtelser, der er skitseret i forfatningens sociale kontrakt.
Og uanset om sociale kontrakter er eksplicitte eller implicitte, udgør de en værdifuld ramme for harmoni i samfundet.
